Kia presser på for at opnå anerkendelse og opbygge prestige omkring navnet, og mens det i Europa primært foregår med Stinger, så har koreanerne siden 2012 produceret en luksusbil på størrelse med BMW 7-serie til bl.a. hjemmemarkedet og USA. På trods af meget overskuelige salgstal holder Kia på og introducerer anden generation af den store K9/K900. Designet er roligt og afdæmpet, men i bedste fortællingsstil skal man lægge mærke til 176 små juvellignende celler i den store grill – her har Kia lært af Mercedes-Benz og Swarovski-krystaller i forlygterne.