Kære statskasse. Alt imens de universitetsstuderende er gået på 2,5 måneds betalt sommerferie, vil jeg benytte muligheden for at sige »tak« på deres vegne. Tak fordi du tager dig så godt af de studerende. Jeg siger det, fordi jeg tror, de har glemt at sige det højt. Jeg glemte det i hvert fald dengang. Sådan tror jeg ofte, det er. At det kræver en distance i tid for at sætte pris på det, man har. Eller havde. Men min mor har lært mig, at det aldrig er for sent at sige »tak«. Så tak for fem et halvt års humantisk badeferie.
Mit uddannelsesvalg var meget simpelt. Jeg evnede ikke at tage matematik på B niveau, så jeg landede lige midt ned i Det Humanistiske Fakultet. Side om side sad jeg med alle de andre i aulaen på Aarhus Universitet. En blanding af dygtige, dydige, danske, duelige, dovne og deprimerede humanistiske studerende in spe.