WASHINGTON: Statsminister Lars Løkke Rasmussen føler sig heldig.
Han føler sig heldig over at været inviteret på besøg i Det Hvide Hus for at få USA's nye præsident Donald Trump på tomandshånd så tidligt i hans præsidentskab, at han måske kan nå at påvirke præsidenten, inden han har låst sig al for fast på en bestemt vej for USA.
Så når de to statsledere sætter sig ned i Det Ovale Værelse torsdag aften dansk tid for at drøfte verdenssituationen, så vil Lars Løkke Rasmussen forsøge at »massere« præsidenten med gode danske eksempler på al fra frihandel til grøn omstilling.
Simpelthen i et forsøg på at få præsidenten til at se verden i et blødere lys, når det handler om blandt andet handel og klima.
Lars Løkke Rasmussen er nemlig bekymret over Donald Trumps opgør med frihandel og præsidentens ditto opgør med den globale klimakamp.
Donald Trump underskrev tirsdag et dekret, der reelt nulstiller forgængeren Barack Obamas bestræbelser på at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.
»På den ene side flyver jeg ikke ind for at være læremester. På den anden vil jeg forsøge at massere budskaber ind med respekt for Trumps dagsorden,« siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med Berlingske.
»Jeg vil tro, at hvis man er ny præsident i USA, så har man et billede af Europa, men ikke alle nuancerne og hele farvepaletten. Og det får jeg en unik chance for at bidrage til, at præsidenten kan få.«
Lars Løkke Rasmussen ser ikke mindst international frihandel som afgørende for, at en lille økonomi som den danske kan opleve økonomisk vækst og velstand.
»Jeg har 120 milliarder gode grunde til at mødes med Trump, fordi vi eksporterer for 120 milliarder kroner til USA,« som Lars Løkke Rasmussen formulerer det.
Du går ind for frihandel - Trump vil opsige frihandelsaftaler og siger, han vil sætte »Amerika Først«. Vil du sige direkte til ham, det er en dårlig ide?
»Jeg har i hvert fald tænkt mig at argumentere for min sag. For at sætte »America First« er for mig at se altså også, at vi har en fair og fri samhandel. Hvis man bare tager den danske medicoindustri, så investerer den over de kommende to-tre år et milliardbeløb i USA, der modsvarer 800 amerikanske arbejdspladser. Så det er et konkret og synligt eksempel på, at der er fordele ved frihandel i begge lejre.«
Den danske vindmølleindustri har også haft gode vilkår i USA blandt andet på grund af tidligere præsident Barack Obamas offensive klimadagsorden. Nu hvor Trump netop har underskrevet et dekret, der groft sagt nulstiller Barack Obamas klimakamp og genopliver kulindustrien med fare for overophedning af planeten, vil du så sige til præsidenten, at det er en forkert vej at gå?
»Jeg vil flashe det danske eksempel på, at man med grøn omstilling kan opnå økonomisk vækst,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Han finder, at Danmark i forvejen er et levende eksempel på inspiration for grøn omstilling mange steder i USA. Eksempelvis i Texas.
»Donald Trump har også udnævnt en energiminister fra Texas, der har en større vindenergiproduktion end hele Storbritannien,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren peger på, at det økonomiske argument for grøn omstilling frem for det rent klimamæssige kan være måden at tackle spørgsmålet på over for Trump.
»Det afgørende for mig er, at der fortsat sker en udbygning med vedvarende energi i USA. Uanset om den er så er båret af en meget visionær ambition eller en mere pragmatisk.«
Samtidig er Lars Løkke Rasmussen ikke overbevist om, at Trump vil kunne stoppe klimakampen, fordi han også skal have Kongressen på sin side.
»Med Obama faldt det omvendt ud. Vi var glade for at have en stærk allieret præsident i klimaforhandlingerne. Men han havde svært ved at levere på det hjemme i USA. Nu vender spillebordet måske lidt omvendt i forhold til danske prioriteter. Nu er det Kongressen, der skal korrigere, for at vi kan komme igennem med vores synspunkter.«
Donald Trumps topprioritet for mødet, og hovedårsagen til at Lars Løkke Rasmussen er inviteret til Det Hvide Hus blot to måneder efter præsidentens indsættelse, handler dog om noget helt andet - nemlig kampen mod Islamisk Stat (IS).
Trump har erklæret, at han vil tilintetgøre terrorbevægelsen. Det Hvide Hus har med stor tilfredshed bemærket, at Danmark lige fra starten var med i kampen mod IS, da det internationale samfund i efteråret 2014 gik sammen om at danne en koalition mod de islamistiske terrorister.
Danmark har haft F16-fly i Irak for at deltage i kampen mod Islamisk Stat. I dag består Danmarks bidrag af danske instruktører, der træner politifolk i Irak, og 60 elitesoldater.
Lars Løkke Rasmussen siger, at han ikke har nogen nye konkrete bidrag med til præsidenten, men til gengæld et tilsagn om et fortsat engagement.
»Danmark udviser i forvejen et i særklasse stort engagement,« understreger statsministeren.
»Så jeg møder ind til præsidenten med et løfte om at fastholde dette engagement uden præcis at kunne vide, hvad han har at sige. Mit mål er naturligvis også at bygge på af hans førstehåndsviden. Men for mig er det vigtig at forlade en præsident i Det Hvide Hus, der ved - senest når jeg er gået - at vi yder vores del og agter at blive ved med at gøre det.«
Hvad vil du svare præsidenten, hvis han spørger dig om, hvorvidt Danmark vil bidrage med landtropper i kampen mod IS, hvis USA en dag finder det nødvendigt?
»Jamen, vi skal ikke have ´boots on the ground,« siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:
»Altså udover dem vi allerede har. For vi har jo med et bredt mandat i folketinget sørget for, at danske jægersoldater – sammen i øvrigt med US Navy Seals - kan operere i grænseområdet mellem Irak og Syrien. Det er ikke et kampmandat, men et stærkt bidrag.«
»Vi har bestemt ikke noget at skamme os over. Så hvis vi sammenligner os med, hvad en række andre lande gør, så yder vi en bemærkelsesværdig stor indsats i kampen mod IS. Og det tror jeg egentlig, at den amerikanske præsident vil nikke med tilfredshed til.«
Til gengæld vil han næppe nikke anerkendende til, at Danmark ikke betaler de aftalte to procent af BNP til NATO, eftersom Trump gentagne gange har kritiseret NATO-lande for ikke at spytte nok i kassen. Ifølge forsvarsalliancen betalte Danmark 1,17 procent af BNP i 2016.
»Jamen, han har en pointe, og det har også været et fast tema de tre andre gange, hvor jeg har været i Det Hvide Hus under Barack Obamas administration,« siger Lars Løkke Rasmussen, der har to forklaringer parat til præsidenten.
For det første at kun fem NATO-lande lige nu opfylder målet, herunder Grækenland, fordi landets økonomi er skrumpet.
»Men det er jo ikke den rigtige måde at nå målet på. Vi er et land i vækst og vil gerne have mere vækst. Men vi vil gerne over tid indfri ambitionen om de to procent.«
For det andet vil Lars Løkke Rasmussen forklare præsidenten, at Danmark leverer uanset hvad og også lige har sendt fregatten Peter Willemoes af sted, der indgår i en amerikansk hangargruppe. Men med en besætning som er noget mindre end, den ville have været på et tilsvarende amerikansk fartøj.
»Simpelthen bare for vi har et super effektivt militær,« siger Løkke og konkluderer, at uagtet drøftelserne om de enkelte områder med præsidenten, så har han selv et hovedmål:
»At opretholde en rigtig god relation til USA.«
Spørgsmålet er så, om det ikke indebærer, at Løkke også inviterer Trump på besøg i Danmark.
»Jo, men jeg har også allerede under vores første samtale i telefonen udstukket en stående invitation.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.