WASHINGTON: Det siges, at Donald Trump var usædvanligt stille.

At han ikke skældte ud eller på anden måde ventilerede vrede. I stedet opholdt han sig ifølge en CNN-kilde bare »tvær og stille« i Det Ovale Værelse efter det mislykkede forsøg på at ophæve og erstatte Obamacare forleden.

Udadtil sagde han, at han var »skuffet« og »overrasket«. Men han syntes også for første gang indirekte at erkende, at han mangler Washington-erfaring, og at nederlaget var en vigtig lære for ham som præsident.

»Vi lærte en masse om processen med at skaffe stemmer nok,« sagde han.

Netop dette - at være god til at skaffe stemmer nok - bliver helt afgørende fremadrettet, for at præsidenten omsider kan få en stor tiltrængt sejr.

Donald Trump har besluttet, at det næste han vil forsøge at opfylde over for sine vælgere er et andet af sine centrale valgløfter - nemlig at vedtage den største skattereform USA har set i tre årtier.

Om det er taktisk smart så kort efter nederlaget at gå efter så stor en skalp i stedet for nogle mindre og lettere sejre, stiller Gerald Seib, bureauchef i Washington for den konservative avis Wall Street Journal, dog spørgsmål ved.

Han peger i en kommentar på, at præsidenten har større chance for at skrue »en vindende koalition« sammen i Kongressen, hvis han for eksempel først går efter at få søsat sin plan om store investeringer i infrastruktur såsom veje, broer og tunneller.

På den måde kan han nemlig lokke demokrater, der for øjeblikket står stejlt over for præsidenten, over på sin side og skabe grundlaget for en arbejdsdygtig kongres.

Demokraterne kan nemlig lide ideen om offentlige investeringer i infrastruktur.

»For det har de det godt med: At bruge skatteborgernes penge på at skabe jobs,« påpeger Gerald Seib.

Men præsidenten har altså valgt en anden vej – at gå direkte efter en stor konservativ sejr ved at give skattelettelser. På forhånd står det dog klart, at han efter alt at dømme må tage til takke med en skattereform i en noget mindre skala, end han havde sat sine vælgere i udsigt.

Ganske enkelt fordi der på grund af det mislykkede forsøg på at ophæve og erstatte Obamacare med en ny sundhedslov, der skulle finansiere skattelettelserne, ifølge en CNN-kilde er »en trillion dollar mindre at arbejde med«. En trillion dollar på amerikansk svarer til omkring 6.8 billioner kroner eller 6.800 milliarder kroner.

»De behøver en sejr på det her område,« siger Stephen Moore, en økonom fra ´Heritage Foundation´ som rådgav Donald Trump under valgkampen, til New York Times.

»Men det bliver en mindre ambitiøs sejr i stedet for et 'Big Bang',« forudser han.

I det hele taget er det på grund af det politiske system i Washington svært at gennemføre en skattereform.

For at republikanerne skal kunne gøre skattelettelsen permanent, må deres skattereform ifølge reglerne ikke øge gælden over en periode på ti år.

Nu har republikanerne flertal i begge kamre i Kongressen, men som sagen med Obamacare viste, er det ikke nødvendigvis nok for at sikre sig et flertal.

Holdningerne spænder vidt i både det republikanske og demokratiske parti, og der er heller ikke i dag enighed mellem Trumps administration og Kongressens republikanere om, hvem der skal lede processen med at skaffe skattelettelser og deres omfang.

Under valgkampen lovede Donald Trump »kæmpe« skattelettelser og annoncerede, at han vil sætte selskabsskatten ned fra 35 procent til 15 procent. En af de centrale republikanere i spørgsmålet om skattelettelser i Kongressen, Kevin Brady, har sagt, at den bør sættes ned til 20 procent.

Et særligt kontroversielt skatteemne i det republikanske parti drejer sig om, at Republikanernes leder i Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, søger at samle flertal for en 20 procents afgift på importerede varer og omvendt ingen afgifter på eksporterede varer.

Denne model er Donald Trump skeptisk over for, og alene dette spørgsmål understreger, at Republikanerne altså også er udfordret i forhold til at blive enige om en skattereform.

Godt nok går alle republikanere ind for skattelettelser. Blot ikke på den samme måde.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.