Tøjbutikken mond.dk, der har taget jakkesætsindustrien online ved at tilbyde 3D-scanninger til kunderne, har udviklet sig til en millionforretning.

De to danske brødre og stiftere af mond.dk, Martin Birch Jacobsen og Michael Birch Jacobsen, investerede 200.000 kr. i virksomheden i 2012. I år kan de præsentere endnu et årsregnskab, hvor bruttofortjenesten er fordoblet. Denne gang fra 2,1 mio. til 4,5 mio. i 2016.