Hos rekrutteringsvirksomheden Sylvester&co er rykkerproceduren fast.

Det starter med en faktura, og hvis den ikke bliver betalt, efterfølges den et par dage efter forfaldsdato automatisk af en rykker, som virksomhedens økonomisystem sender. Såfremt der stadig ikke bliver betalt, følges der op af en personlig mail til skyldneren.

Herefter følger telefonopkaldene, som Christian Sylvester, direktør og stifter af virksomheden, selv tager sig af. Hvis det heller ikke bærer frugt, bliver firmaets advokat involveret.

»Jeg har et princip om, at man skal betale sin regning – om det er 500 eller 5.000 kroner er underordnet,« siger Christian Sylvester.

Sidste sommer måtte Sylvester for en sjælden gangs skyld igennem hele rykkerproceduren. Kunden var HR-Forum – et af underselskaberne i det nu krakkede Probana Business School, der blev begæret konkurs tidligere på sommeren, og som Peter Sonne Joensen stod bag.

Når man som Christian Sylvester står i den prekære situation, at man ikke kan inddrive sin gæld, kan man reelt gå to veje. Man kan gå til Skifteretten, betale 40.000 kroner og begære skyldnerens virksomhed konkurs. Eller man kan via sin advokat gå Fogedrettens vej i håb om at inddrive pengene af den vej.

Eftersom regningen lød på 15.000 kroner, vurderede Christian Sylvester, at det næppe kunne svare sig at begære HR Forum konkurs.

»Det ville give andre kreditorer mulighed for at få en del af kagen, og sandsynligheden for, at jeg ville få mine penge, ville være ret lille«

Det ville den dog også være hos fogedretten, meddelte hans advokat, der indledningsvist anbefalede ham at afskrive fordringen.

»Men for mig handlede det om det principielle,« fastslår Christian Sylvester, der derfor endte med at køre et forløb via fogedretten. Det vender vi tilbage til.

Opgiv gæld

Hvis du som virksomhedsejer, har vanskeligt ved at inddrive en gæld, henvender sig man typisk til en inkassoadvokater. I første omgang vil advokaten forsøge at inddrive pengene ved almindelig inkasso, men såfremt det ikke lykkes at få hul igennem til skyldneren, kan rådgivningen - afhængig af størrelsen på gælden - meget vel munde ud i en anbefaling om at droppe gælden.

Advokat Kim Jybæk, der sidder i bestyrelsen for Danske Inkassoadvokater, anbefaler typisk sine kunder at droppe gæld på helt op til 50-100.000 kroner, hvis skyldneren ikke reagerer på inkassotruslen.

»Mindre fordringer er meget svære at trænge igennem systemet med,« siger han.

Som et alternativ til en konkursbegæring kan virksomheder vælge at benytte fogedretten. Men det er både en tidskrævende og potentiel bekostelig affære, siger Kim Jybæk.

»Det koster penge, og det er en udførlig proces at føre sagen gennem fogedretten. Udgifterne vil meget hurtigt overstige det egentlige krav,« siger han.

Hvis man som kreditor ønsker at begære en virksomhed konkurs, kræver Sø- og Handelsretten 40.000 kroner i sikkerhed. Dermed vil det i sager, hvor regningen lyder på 10-15.000 kroner dårligt kunne svare sig at gå den vej, siger professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, en af landets førende konkurseksperter.

Som konsekvens risikerer man, at kreditorerne finder alternative metoder til at drive gælden ind, advarer han.

»Der er ingen bagatelgrænse for gæld. Når man lever i et retssamfund skal der altså være mulighed for at få sine penge tilbage. Hvis ikke det er tilfældet, kunne man godt frygte, at der vil blive lidt »vilde vesten«-agtige metoder, fordi kreditorer overvejer, hvordan de ellers kan få deres penge tilbage, når det eksisterende system ikke kan hjælpe,« siger han.

Dropper sager

Et udtræk fra BIQs registre, som Berlingske Business har foretaget, viser, at det yderst sjældent giver leverandører et kontant udbytte at begære en kunde konkurs.

I løbet af 2017 er indtil videre 3.000 konkurssager endt med et rundt nul i udlodning til kreditorer, de såkaldte §143-afslutninger. Til gengæld er det kun godt 500 sager, der er afsluttet efter §96 og 97, hvor der rent faktisk ender med at blive udbetalt dividende til leverandører, der har haft penge i klemme i et konkursramt firma.

Ved en konkurs udpeger de største kreditorer en advokat som kurator, der skal forsøge at inddrive så mange penge som muligt fra konkursboet. Det fremgår dog af tallene fra BIQ, at det ofte er et meget lavt udbytte, når det rent faktisk lykkedes kurator at finde penge eller aktiver i boet.

Den nedslående statistik er med til at tage modet fra virksomhederne.

Kim Jybæk nævner selv en nylig klient, der havde en række tilgodehavender på cirka 10.000 kroner hver hos forskellige privatpersoner. Det lykkedes Kim Jybæk at få fat i fem af dem, der endte med at betale. De resterende fem kunne man ikke trænge igennem til, og han rådgav sin klient til at opgive kravet.

For de fem, der ikke betalte, var der ifølge Kim Jybæk »ingen konsekvenser«.

Såfremt en person eller virksomhed eksempelvis skal placeres i RKI, kræver det nemlig en dom i fogedretten.

»Og hvis du tropper op i fogedretten, så kan skyldneren vælge at lyve, og så er det svært at stille noget op,« siger Kim Jybæk.

Hos Danske Inkassoadvokater har man længe plæderet for, at det skal være muligt for virksomheder at benytte sig af lønindeholdelse hos en skyldner – et instrument, som Skat hidtil har haft monopol på.

»Som systemet er nu, har vi en række mennesker, der taber mange penge, og som med rette føler sig uretfærdigt behandlet,« siger Kim Jybæk.

Udover at være professor på Københavns Universitet er Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen også formand for Konkursrådet, der kommer med anbefalinger til en ny konkurslovgivning, hvis politikerne beder om det. Ifølge formanden er det da også politikerne, der i sidste ende må finde ud af, hvordan systemet indrettes bedst muligt.

»Det er politisk, hvad man ønsker sig. Vil man have, at statskassen skal betale for konkursbehandlingen, eller skal politiet have flere ressourcer til at gå ind i de her sager? Det er blandt andet nogen af de instrumenter, der er, hvis man vil gøre noget ved problemstillingen,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Hos Dansk Erhverv er man bekendt med mindre virksomheders udfordringer med at drive mindre gældsposter ind, om end erhvervsjuridisk chef Sven Pedersen ikke kan genkende beløb i størrelsesorden op til 100.000. Men selv om beløbene kan være små, er udfordringen stadig reel, fastslår han.

»Det er da stødende at skulle afskrive gæld på 5.000, småbeløb giver også mange penge. Af samme grund anbefaler vi også vores medlemmer at tjekke deres kunders kreditevne grundigt. Det kan vise sig at være godt givet ud,« siger Sven Pedersen.

Forgæves besøg med fogeden

Tilbage hos Christian Sylvester blev sagen hos fogedretten en omstændelig og langsommelig proces.

Fra Christian Sylvester i slutningen af efteråret tager sagen for fogedretten første gang, ender der med at gå næsten otte måneder, før han - i selskab med advokater, foged og en låsesmed kører ud til den adresse. HR-Forum stod registreret under, med advokater, foged og låsesmed.

»Og så var det en falsk adresse, så vi skulle faktisk igennem hele processen igen for at kunne køre ud på ny,« siger Christian Sylvester.

Så langt nåede man aldrig, før HR-Forum og de øvrige datterselskaber blev erklæret konkurs i starten af juli. I dag er Christian Sylvester én af mange kreditorer, der har meldt sit krav ind til Kammeradvokaten, der er kurator på konkursboet efter Probana.

»Men jeg tror, det er ret tvivlsomt, om jeg får nogle af dem igen,« siger Christian Sylvester om kravet, der med rykker- og inkassogebyr i dag er vokset til 21.000 kroner.

Han ærgrer sig over, at alt imens han selv har kæmpet for at få sit tilgodehavende retur, har Peter Sonne Joensen efter al sandsynlighed stiftet yderligere gæld hos andre virksomheder.

»Der burde der være en myndighed, der lige siger: Hov, måske skal vi lige få lukket ned for det her, mens vi undersøger det, inden endnu flere låner penge til den virksomhed,« siger Christian Sylvester.

»Hvis man vil opretholde det tillidsbaserede erhvervsklima, vi har herhjemme, er politikerne nødt til at tage de her hardcore snydere ud af systemet meget hurtigere,« siger han.

Som en mindre virksomhed kan det mærkes på bundlinjen, når Christian Sylvester må afskrive beløb på 15-20.000 kroner. Skulle det hænde en anden gang, at Sylvester&co får vanskeligt ved at inddrive gæld fra en kunde, overvejer Christian Sylvester af samme grund nye metoder.

»Så må jeg selv troppe for at få de her penge. Ikke på sådan en rockermåde, men simpelthen insistere på, at man ikke forlader stedet, før regningen er betalt,« siger han.

Berlingske Business har via advokat Søren Norringriis forsøgt at få en kommentar fra Peter Sonne Joensen, men det har ikke været muligt.