»De amerikanske teknologivirksomheders nye nemesis«.

Navnet er Mundt, Andreas Mundt. Og ud over at blive kaldt Googles, Facebooks og Amazons onde ånd er titlen direktør for det tyske konkurrencetilsyn, Bundeskartellamt. Her har den 58-årige tysker styret de godt 330 ansatte og hele konkurrencegranskningen siden december 2009, og han er ikke let at bide skeer med. Det ved senest Facebook, som i december fik at vide, at Facebook misbruger sin dominerende stilling i Tyskland ved at tvinge brugerne til at sige ja til, at Facebook må indsamle data hos dem om andet end Facebook selv. Sagen begynder senere i år. Men også streaming-tjenester og teleselskaber – udenlandske som tyske – granskes løbende.