Vestager slår hårdt: Google skal betale 32 mia. kr. i bøde

Google skal betale 4,34 mia. euro eller 32,3 mia. kr. for at misbruge sin magt over verdens mest udbredte mobilstyresystem, Android. Det er den største konkurrencebøde, som nogen sinde er givet af EU - næsten dobbelt så stor som sidste års bøde til Google i en anden konkurrencesag.

Den længede ventede afgørelse på EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestagers længere undersøgelse af den fem år gamle sag kom onsdag klokken 13.

»Google har brugt Android som instrument til at cementere sin søgemaskines dominans. Denne praksis har frataget konkurrenter chancen for at innovere og konkurrere på egne betingelser. De har nægtet europæiske forbrugere fordelene ved en effektiv konkurrence på det vigtige mobilområde. Dette er ulovligt efter EUs konkurrenceregler,« fastslår Margrethe Vestager.

Solgte smartphones ændres næppe

Alle smartphones og tablets, som allerede er solgt og i brug, vil næppe blive ændret som følge af EUs gigantbøde til Google for misbrug af sin magt over Android-styresystemet.
EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, blev på pressekonference spurgt, om Google også skal sikre, at allerede solgt udstyr bliver ændret, så brugerne får friere hænder til at installere - og fjerne - hvad de selv må have lyst til at have på deres udstyr.
»Vi siger, at Google skal standse sin nuværende opførsel og bringe den effektivt til afslutning. Det er op til Google at finde ud af, hvordan man håndterer dette ansvar. Google kan gøre som refereret. Det har vi ikke taget stilling til,« medgav Margrethe Vestager.
Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, tror heller ikke på, at de allerede solgte telefoner og tablets bliver ændret.
»Det, Google har gjort, er så dumt, at det svarer til at røve en bank og få udbetalt pengene på en check. Men bøden ændrer ikke på den markedsposition, som Google har i dag. Det er vigtigt at huske, at der er 2,2 mia. telefoner i verden med Android, som har de begrænsninger, som Vestager taler om. Det, der sker nu, ændrer på, hvad der sker i forhold til nye telefoner. Det ændrer ikke ved dem, der allerede er ude,« siger han.
I 2017 var 53 procent af alle solgte smartphones i Danmark Android-telefoner, mens 47 procent var Apple iPhones med Apples styresystem iOS, viser tal fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt. Th.

Skal ændres inden 90 dage - ellers vanker der dagbøder

Google har ifølge afgørelsen krævet, at Googles søgemaskineapp og internetbrowseren Chrome installeres på forhånd på alt udstyr - smartphones og tablets. Ellers vil udstyret ikke kunne tilgå Google Play, hvor man henter og køber apps, film, bøger m.m. Derudover har Google betalt store producenter og teleselskaber for kun at installere Google-apps og ikke konkurrerende produkter på det udstyr, som de sælger. Endelig har Google hindret producenter i at installere Google-apps på udstyr med andre styresystemer, der bygger videre på Android, som er et opensourceprogram og dermed tilgængeligt for programmører, der vil tilpasse det, sådan som mange mobilproducenter gør.

Alt i alt har Google derfor forhindret konkurrenter i at få flere brugere og derigennem få data om dem, som kunne være med til at videreudvikle de konkurrerende produkter.

Google skal inden 90 dage have bragt overtrædelserne til ophør. Ellers vanker der dagbøder på op til fem procent af den daglige omsætning i Googles moderselskab, Alphabet.

EUs krav til ændringer kan potentielt blive en langt dyrere forretning for Google, som derved kan miste en del af sit indtægtsgrundlag. I januar-marts i år udgjorde annonceindtægter 26,6 mia. af de 31,3 mia. dollar, som omsætningen lød på.

Fem store bøder uddelt af EU-Kommissionen

Chipproducenten Intel fik i 2009 en bøde på 7,9 mia. kr. for at bruge sin markedsdominans til at holde konkurrenter væk fra markedet for computerchips.
Elektronikvirksomhederne Philips, LG Electronics, Panasonic, Samsung, Toshiba og Technicolor fik i 2012 en samlet bøde på 11 mia. kr., efter de havde indgået ulovlige prisaftaler på billedrør til TV- og computerskærme.
Fem store lastbilproducenter, MAN, Daimler, DAF, Iveco og Volvo/Renault, fik i juli 2016 en samlet bøde på 21,6 mia. kr., fordi de indgik i et kartel, der kontrollerede størstedelen af markedet for små og mellemstore lastbiler i Europa.
Google fik i juni 2017 en bøde på 18 mia. kr. for at have misbrugt sin dominerende stilling med sin søgemaskine på shoppingområdet.
I januar 2018 fik amerikanske Qualcomm, der producerer chips til især mobiltelefoner, en bøde på 7,4 mia. kr. for at have betalt Apple for at holde konkurrenterne ude af både iPhone-telefoner og iPad-tablets.

Kilde: Morten Laugesen, Berlingske Business Research

Forhåndsorienterede Google-topchef

»Beslutningen stopper Google fra at kontrollere, hvilke søgemaskiner og internetbrowsere producenter kan installere, og hvilket Android-system man kan bruge. Det er Googles ansvar alene at standse overtrædelserne. Vi vil følge nøje med i, at det sker,« fastslår Margrethe Vestager.

Hun understreger, at afgørelsen ikke handler om hverken opensourcemodellen eller Android-styresystemet som sådan, men udelukkende ser på Googles rolle.

»Søgemaskinen er Googles flagskib. 95 mia. dollar kommer fra annoncer, der vises og klikkes på, og meget af omsætningen skyldes smartphones og tablets. I dag udgør mobilt internet mere end halvdelen af internettrafikken i verden og har ændret milliarder af menneskers liv. Vi lykønsker naturligvis alle selskaber med deres succes gennem innovation og udvikling af produkter, som forbrugerne værdsætter. Derfor er dette ikke et problem under EU-regler. Men med markedsdominans følger et ansvar. Når et selskab dominerer, er konkurrencen naturligvis svækket. Derfor pålægges dominerende selskaber et særligt ansvar, som gør, at de ikke må forhindre andre selskaber i at konkurrere,« siger Margrethe Vestager uddybende.

Hun forhåndsorienterede ifølge flere nyhedsbureauer tirsdag i en telefonsamtale Googles topchef, Sundar Pichai, om afgørelsen. Også tirsdag var de 28 EU-landes konkurrencemyndigheder samlet til en orientering om bøden.

Google købte i 2005 for 50 mio. dollar Android, som bygger på det gratis styresystem Linux, og som Google derefter videreudviklede. Den første Android-telefon kom på markedet i september 2008. I dag leveres 86 procent af alle nyproducerede smartphones med Android.

Bødens størrelse er beregnet på baggrund af Googles omsætning på søgeområdet på Android-udstyr, der er i brug i Europa.

Bøde kan komme for EU-Domstolen

Hele sagen stammer fra 2013, hvor lobbygruppen FairSearch - som bl.a. tæller IT- og telegiganter som Oracle, Nokia og Microsoft - klagede til EU-Kommissionen.

Google kan indbringe afgørelsen for EU-Domstolen for at få den ændret, men vil skulle betale pengene ind på en spærret konto snarest. Der kan nemlig nemt gå flere år, før domstolen har færdigbehandlet sagen. Internetgiganten har allerede besluttet at gå videre med afgørelsen.

EU har mulighed for at give bøder på op til 10 procent af en virksomheds årlige omsætning på verdensplan. Google omsatte sidste år for 110,8 mia. dollar eller 706 mia. kr. Dagens bøde svarer til 4,5 procent af Googles omsætning i 2017, men udgør næsten 40 procent af Googles overskud for hele året. Google ligger dog ifølge nyhedsbureauet Reuters inde med en kontantbeholdning på 102,9 mia. dollar.

Google forsvarer sig med, at EU-Kommissionen har misforstået mobilmarkedet, bl.a. ved ikke også at betragte Apple som en konkurrent til Android. Samtidig siger Google, at det står alle frit for at hente andre programmer end dem, som telefonen havde fra fabrikken. I mange tilfælde er det dog umuligt for brugeren at afinstallere Googles programmer; de kan højst deaktiveres, så de ikke kører i baggrunden og ikke umiddelbart ses på startskærmen.

Google siger endvidere, at der er nødt til at være visse grundlæggende krav til Android-mobilproducenterne, som ofte lægger egne programmer og apps på telefonen ud over Googles, så det sikres, at Android-systemet fungerer uden problemer på alle telefoner.

»Android har skabt mere frit valg for alle - ikke mindre. Det er et levende økosystem med let adgang til innovation og lave priser - netop klassiske kendetegn ved sund konkurrence. Google appellerer Kommissionens afgørelse,« lyder den første kommentar fra internetgiganten.

Måske er det for sent

Google fik sidste år en bøde på 2,4 mia. euro eller 18 mia. kr. for at have favoriseret egne tjenester ved prissammenligningssøgninger. Margrethe Vestager fastslog på pressekonferencen onsdag, at der stadig ikke er taget stilling til, om Google har opfyldt kravene fra sidste års bøde på tilfredsstillende vis.

Den bøde var den hidtil største konkurrencebøde til en enkelt virksomhed, men i juli 2016 gav Margrethe Vestager en samlet bøde på 2,9 mia. euro til lastbilproducenterne MAN, Daimler, DAF, Iveco og Volvo/Renault for at indgå i et kartel. Denne bødesum er den største i hendes tid, men deles af flere. En tredje sag mod Google afventer EU-Kommissionens afgørelse. Den handler om, hvorvidt Google i strid med god skik holdt konkurrenter væk fra netsider, som har indbygget Googles søgemaskine, og som får annoncer leveret gennem Googles annoncesystem, AdSense.

EU-Kommissionen gjorde i 2016 op, at flere end 90 procent af alle internetsøgninger i Europa sker gennem Googles søgemaskine.

Spørgsmålet er, om indgrebet kommer for sent. Det tror analytiker Richard Windsor fra analyseselskabet Radio Free Mobile.

»Brugerne i EU har nu helt vænnet sig til at bruge Google-tjenester og foretrækker dem. Derfor vil en adskillelse af Google Play fra resten af Googles digitale tjenester få meget lille betydning, eftersom brugerne simpelt hen vil hente og installere dem fra butikken,« sagde han forud for afgørelsen til nyhedsbureauet Reuters.

Vestager slår hårdt: Google skal betale 32 mia. kr. i bøde

Navigation

Sektioner