Regeringens nye integrationsydelse skal gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark og motivere nytilkomne flygtninge til at komme i arbejde. Men stramningen medfører også, at hundredvis af danskere ligesom flygtningene – stik imod hensigten – kan se frem til at modtage integrationsydelsen, der er markant lavere, end den kontanthjælp de tidligere har været berettiget til.

En ny beregning fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser, at i alt 1.700 danskere vil være omfattet af reglerne, fordi de ikke opfylder kravet om, at modtagere af kontanthjælp skal have boet minimum syv ud af de seneste otte år i Danmark. Det betyder, at danskere, der har boet mere end ét ud af de seneste otte år i et land uden for EU, kan se frem til at få integrationsydelse i stedet for den markant højere kontanthjælp.

Det møder skarp kritik fra organisationen Danes Worldwide, der arbejder for danskeres rettigheder i udlandet.

»Der er mange danskere, som bliver ramt af den nye integrationsydelse, og det viser, at der er nogle ting, som man ikke har tænkt igennem i iveren for at stramme. Den nye integrationsydelse vil især være et problem for medfølgende ægtefæller, som er røget ud af arbejdsmarkedet, ikke har været mobil arbejdskraft og ikke har dagpenge. Så har vi balladen,« siger Anne Marie Dalgaard, generalsekretær i Danes Worldwide.

Når den lavere ydelse også rammer danskere, kan det skade mobiliteten, advarer Anne Marie Dalgaard.

»Danmark ønsker, at danskere rejser ud for at få global erfaring og internationale netværk, så de kan bidrage med spændende nye ideer og input, der kan skabe vækst, når de kommer hjem. Det gælder ikke blot i erhvervslivet, men også i for eksempel uddannelsessystemet og på hospitaler. Derfor er det utroligt uhensigtsmæssigt, at man på den måde spænder ben for mobilitet, som vi på alle måder ellers søger at fremme og har så stærkt brug for,« siger hun.

DF vil ændre konventioner

Dermed er V-regeringens integrationsydelse igen i skudlinjen. Senest har en stribe organisationer som Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, UNHCR og FNs Flygtningehøjkommissariat kritiseret integrationsydelsen i skarpe vendinger. Stramningerne strider mod flygtningekonventionen, hvor det fremgår, at flygtninge skal have adgang til den samme offentlige hjælp som et lands egne borgere. Og som Berlingske tidligere har beskrevet, mener eksperter, at den indlagte sprogbonus på 1.500 kr. reelt er forskelsbehandling, fordi hjemvendte udlandsdanskere er sikre på at opnå den.

Når integrationsydelsen gælder både danskere og flygtninge, skyldes det, at Danmark ikke vil i konflikt med FNs Flygtningekonvention, hvor det fremgår, at man ikke må forskelsbehandle flygtninge i forhold til et lands egne statsborgere.

I Dansk Folkeparti mener udlændingeordfører Martin Henriksen, at man »selvfølgelig bør forskelsbehandle«.

»Vi så helst, at danskere var undtaget fra reglerne og ser ikke nogen grund til, at de er omfattet. Vi har ikke en bekymring for, at det vil komme i konflikt med internationale konventioner. Når man på et tidspunkt går i gang med at kigge på de internationale konventioner, må man kigge på sådan noget her. Men når det er sådan, det må være, for at der kan komme flertal for integrationsydelsen, er det en pris, som vi er klar til at betale,« siger Martin Henriksen.

Støjberg afviser kritik

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har siden indførelsen af integrationsydelsen fastholdt, at det er en god idé samt afvist bygerne af kritik. Hun er klar over, at ydelsen vil ramme en række personer, som den egentlig ikke var tiltænkt, skriver hun i en mail:

»Jeg er naturligvis ikke blind for, at nogle danskere, som har levet i udlandet i en længere årrække, også vil blive omfattet af reglerne. Men sagen er den, at det ikke vil være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at have en direkte forskelsbehandling af danskere og andre, der kommer hertil. Og regeringen mener, at ydelsens formål, nemlig at sætte skub i integrationen, er så vigtig, at vi har accepteret, at den også kommer til at omfatte en gruppe, som den egentlig ikke er tiltænkt,« siger Inger Støjberg.

Hun afviser samtidig kritikken om, at det skulle skade den danske mobilitet.

»Jeg tror ganske enkelt ikke, at der er særligt mange udlandsdanskere, der vælger at vende tilbage til Danmark for at modtage kontanthjælp. Og jeg tror slet ikke, at forskellen på kontanthjælp og integrationsydelsen vil spille en rolle for disse mennesker. Folk, der arbejder i udlandet har ofte velbetalte job, formue og også ofte en ægtefælle med en stabil indkomst, så de ville i forvejen slet ikke være berettiget til kontanthjælp.«