En ny begyndelse.

Det er udsigten for rigtigt mange indvandrere i Danmark, hvis man skal tro regeringen.

Flere af landets ministre er med egne ord »pavestolte« over deres længe bebudede integrationsudspil »Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse«. Nu skal »fortidens forsømmelser« på området have en ende. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) taler om »markante ændringer« i integrationsindsatsen, den radikale leder, Morten Østergaard, skitserer en plan, som »fundamentalt ændrer vores måde at tænke på«, mens integrationsminister Manu Sareen (R) mener, at den 21 sider lange plan vil virkeliggøre indvandreres drømme om det gode liv.

Kernen i planen er, at flygtninge og indvandrere langt hurtigere skal ud på det danske arbejdsmarked. Regeringen afsætter derfor i alt 204 mio. kroner til blandt andet at flytte nydanskerne ud i nyttejob, virksomhedspraktik eller til job med løntilskud. Pengene skal skabe 30.000 forskelligartede jobforløb over de næste to år, hvilket ifølge Beskæftigelsesministeriet svarer til 7.500 fuldtidsforløb.

S-borgmestre savner ressourcer

Men ude på den københavnske vestegn, som i årevis har tumlet med at få flere indvandrere i job, har flere socialdemokratiske borgmestre svært ved at se de store perspektiver i regeringens udspil, selv om de er enige i intentionen.

»Jeg synes ikke rigtig, at der følger de ressourcer med, der tilsiger, at vi kan gøre meget mere, end vi gør i forvejen. Det er det, der bekymrer mig lidt. Vi får måske 300-400.000 kroner mere i kommunen, og det sætter selvfølgelig ikke så mange flere i arbejde,« siger Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S).

Se Grafik: Sådan skal flere indvandrere i arbejde

Heller ikke Brøndby-borgmester Ib Terp (S) mener, at udspillet vil gøre en væsentlig forskel i hans kommune.

»Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt vi kan opnå nogle særligt store resultater. Vi gør det jo allerede i den udstrækning, det kan lade sig gøre,« siger Ib Terp.

For at leve op til sine egne succeskriterier vil regeringen i højere grad belønne kommunerne for at få flygtninge og indvandrere i jobforløb, og såkaldte virksomhedsambassadører skal skabe jobåbningerne. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil langt de fleste af de flygtninge og indvandrere, der kommer ud i virksomhederne, ende i virksomhedspraktik. Hvor mange reelle job, planen skaber på langt sigt, sætter regeringen dog ikke tal på. Ifølge Beskæftigelsesministeriet fordi »der ikke er tilstrækkelig evidens« til at foretage et sådant skøn.

Plan efter plan efter plan ...

Regeringens integrationsplan er blot det seneste skud på stammen af en lang række forsøg på at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Tilbage i 1998 vakte det stor opsigt og debat, da den daværende SR-regering fremlagde den første samlede integrationslov i Danmark. I stil med Thorning-regeringens udspil var den overordnede målsætning med loven, »at flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med danske statsborgere«. Blot to år senere, i 2000, præsenterede SR-regeringen planen »Bedre integration«, som blandt andet skulle sikre indvandrere en bedre indslusning på arbejdsmarkedet. I 2005 lancerede VK-regeringen planen »En ny chance til alle«, hvor målet var, at 25.000 flere personer med ikke-vestlig baggrund skulle i arbejde inden 2010. Efter regeringsskiftet var det Thorning-regeringens tur. Med »En styrket integrationspolitik« fra november 2012 ville regeringen blandt andet sørge for, at flere nydanskere kom i beskæftigelse. For blot at nævne et par af skiftende regeringers integrationsplaner de seneste 20 år.

Men denne gang skal det tilsyneladende være anderledes.

Poul Nyrup-regeringen havde nogle af de samme tanker og overordnede målsætninger, som I nu skitserer. Hvorfor kommer netop jeres plan til at gøre denne afgørende forskel?

»Ja, det er Henrik Dams ansvar det dér,« sagde statsministeren smågrinende på gårsdagens pressemøde og giver ordet videre til beskæftigelsesministeren.

»Det påtager jeg mig gerne,« siger han og fortsætter:

»Vi ved, at den virksomhedsrettede indsats for alle virker. Nu forpligter vi dem rent faktisk til, at man skal det, som vi har beskrevet,« sagde Henrik Dam Kristensen (S) og tilføjede, at man også vil blive bedre til at bruge indvandrernes erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund.

Danmark har et krævende arbejdsmarked

Spørger man seniorforsker Anika Liversage, der forsker i etniske minoriteter på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), vurderer hun, at regeringen kan få svært ved at leve op til sine mål.

»At gå fra intention til succesrealitet er et stykke vej. Der er bare det faktum, at Danmark har et krævende arbejdsmarked. Virksomhederne har store forventninger til, at deres ansatte skal kunne tale godt dansk, og der vil stadigvæk være nogle sproglige krav på rigtigt mange arbejdspladser. Når jeg ser på udspillet, får jeg en fornemmelse af, at man måske ikke helt har forstået, hvor udfordret nogle af disse individer og familier kan være,« siger hun.

Regeringen satser på, at planen allerede vil træde i kraft 1. juli, hvilket kræver en ændring af integrationsloven. Det er dog foreløbigt uvist, hvor regeringen vil finde sit flertal. Enhedslisten er særdeles kritisk over for nyttejobtanken, og SF vil brede udspillet ud.

»Det kan ikke stå alene. Vi er nødt til at diskutere, om ikke de 80.000 til 90.000 job, som østeuropæere har i dag, kan tilfalde vores flygtninge og indvandrere,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

I den blå lejr er man endnu mindre begejstret.

»Der er meget stor ståhej for alt for lidt. Regeringen har brugt flere uger på at tale det her op, og så ender det set med vores øjne med en mindre justering, som såmænd kan være fin nok, men som ikke tager fat i det grundlæggende problem, vi har,« siger Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen.