Der er for få nydanskere foran og bag kameraet i dansk film, og det har Det Danske Filminstitut (DFI) og en række organisationer i filmbranchen tænkt sig at gøre noget ved.
DFI har i samarbejde med Producentforeningen, Danske Filminstruktører, Film- og tv-arbejderforeningen og Danske Dramatikere udviklet en erklæring - et såkaldt charter - der skal ses som første skridt mod en større mangfoldighed i dansk film.
Chartret indeholder seks punkter, hvoraf det overordnede lyder:
»I vores virke vil vi styrke og udforske etnisk og kulturel mangfoldighed i dansk film, både foran og bag kameraet.«
Områdedirektør i DFI, Claus Ladegaard, understreger overfor Berlingske, at chartret ikke skal ses som et »integrationsprojekt«, der udelukkende handler om at sikre, at der kommer en større antal nydanskere ind i dansk film.
»Det er et kvalitetsprojekt. Vi vil undersøge, om der er erfaringer, stemmer eller blik på udlandet eller på Danmark fra de her mennesker (nydanskere, red.) som gør, at vi kan fortælle andre historier og udvikle dansk film. Vi bruger i forvejen energi på at finde samarbejdspartnere i udlandet når vi skal finde nye inspiration, og vi har en tendens til at overse, at der faktisk er noget inspiration i landet, som vi ikke i dag er tilstrækkeligt gode til at udnytte, når vi skal udvikle dansk film. Den ultimative gevinst ved dette initiativ er faktisk, at vi får lavet nogle pissegode film, der ser anderledes ud end de gør i dag,« siger Claus Ladegaard.
Chartret blev sendt ud til en række instanser i filmbranchen i går, og ifølge Claus Ladegaard er det blevet ekstremt positivt modtaget. Til efteråret bliver chartret det fulgt op af DFI, der vil blive præsentere en række konkrete initiativer, heriblandt en mentorordning, som er udviklet af Producentforeningen og skal gøre det lettere for nydanske at komme ind i filmbranchen. Et andet initiativ er en skuespillerbase, hvor filmproducenter kan finde fotos og cv på over 150 skuespillere med anden etnisk herkomst.
Alle initiativer er helt frivillige for branchen at være med i, men hvis det om en håndfuld år viser sig, at ingen af dem har hjulpet på mangfoldigheden, vil Claus Ladegaard ikke udelukke, at der skal andre midler til.
»Det her er et langt sejt træk, men hvis intet vise sig at hjælpe, så må man spørge sig selv om den indsats her har været den rigtige,« siger Claus Ladegaard.
I sidste efterårs forhandlinger om filmforliget, fik Dansk Folkeparti indføjet et krav om at undersøge den generelle rekruttering til den danske filmbranche - en undersøgelse, der vil blive sat i gang senere på året af DFI. DFIs charter om større mangfoldighed er dog langt fra det som partiet ønskede sig, siger partiets kulturordfører Alex Ahrendtsen.
»Som et statsligt institut, der uddeler en halv milliard i støtte, burde dette ikke været noget som DFI beskæftigede sig med. Det her er noget branchen selv skal finde ud af, og jeg kan ikke tro andet, end at det er første skridt mod kvoter. Og hvad bliver så det næste? Der er jo sikkert også for få jyder i dansk film, og når der er, bliver de altid fremstillet som nogle oggenogger,« siger Alex Ahrendtsen.
Claus Ladegaard understreger, at det ikke er hensigten at indføre kvoter, og at kvoter iøvrigt kan virke stik mod hensigten om mangfoldighed.
»Hvis man ser tilbage på vores undersøgelser og ser på biroller, så er der en faktisk en svag overrepræsentation af nydanskere i birollerne, så i den henseende er vi faktisk kvotemæssigt på den rigtige side. Problemet er bare, at de mest spiller pizzabude, grønthandlere og kriminelle. Så kvoter kan er på en eller anden måde hurtigt forsimple problematikken,« siger Claus Ladegaard.
Filminstituttet blev i 2012 kritiseret for at give afslag på støtte til børnefilmen »MGP Missionen«, med en begrundelse om, at film med skuespillere af »anden etnisk baggrund« ikke var salgbare i provinsen. Debatten om afslaget førte til en undersøgelse af mangfoldigheden i dansk film, der blandt andet viste at ganske få indvandrere fik hovedroller i dansk film. Det er denne undersøgelse der ligger til grund for DFIs charter.