Klokken 00.01 natten til fredag går det løs.

Tusindvis af unge danskere vil myldre ind på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Her offentliggøres nemlig afgørende tal for de unges fremtid: Adgangskvotienterne for de videregående uddannelser.

Således kan ansøgerne se, om deres snit er højt nok til, at de er blevet optaget på drømmeuddannelsen eller ej.

I år vil 65.165 ansøgere blive optaget på en videregående uddannelse, viser årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Knap hver fjerde ansøger – 21.395 – vil blive afvist.

Antallet af ansøgere, der er optaget, er for første gang i flere år faldet. Sidste år blev 66.440 optaget på videregående uddannelse, og det var således 1.275 flere end i år. Det svarer til et fald på to procent.

Det skyldes blandt andet, at der i år er færre, der har søgt ind på en uddannelse, viste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for nylig. Men også at flere uddannelser har reduceret antallet af pladser, oplyser ministeriet.

I alt har 91.539 søgt ind på en videregående uddannelse i år.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) bekymrer sig dog ikke over, at der efter flere år med rekord nu er færre unge, der bliver optaget på en videregående uddannelse.

»Det er ikke noget, jeg er stærkt optaget af. Vi har i de seneste mange år set den ene uddannelsesminister efter den anden række hænderne i vejret og sige: »Hurra, nu er det lykkedes os at få endnu flere ind end året før«. Men jeg har også varslet, at tiden er inde til at fokusere på kvalitet og ikke på at fylde institutionerne til bristepunktet,« siger han og fortsætter:

»Det måtte komme på et tidspunkt, og det er så nu. Det bekymrer mig ærligt talt ikke.«

Antallet af optagne er særligt faldet på erhvervsakademierne, og det skyldes ifølge uddannelsesministeren, at der er blevet skåret i udbuddet af uddannelser. Også universiteterne optager samlet set færre, mens optaget er stabilt på professionshøjskolerne.

Søren Pind: »Alle kan ikke blive filosoffer«

De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har i år oplevet en lille stigning i andelen af ansøgere, mens færre har søgt ind på humaniora og de kunstneriske uddannelser.

Både uddannelsen som civilingeniør og diplomingeniør har oplevet en lille stigning, og det samme har socialrådgiver- og medicinstudiet. Til gengæld er der færre, der vil være designer eller markedsføringsøkonom, mens antallet af ansøgere til læreruddannelsen er på samme niveau som sidste år.

Søren Pind fremhæver, at de unge har søgt ind på uddannelser med gode jobudsigter.

»Det er positivt, at mange har søgt ind på ingeniør og IT. Det ser godt ud i forhold til jobudsigter. Jeg tror, man har lyttet til, hvad erhvervslivet har tilkendegivet, at de har behov for, og også til politikernes opfordring om at skele lidt mere bredt til de uddannelser, der er i Danmark,« siger han og fortsætter:

»Jeg insisterer på ikke at tilhøre den del af den politiske klasse, som tæsker løs på humaniora og de kunstneriske uddannelser, for de er vigtige. Det vigtigste for mig er, at unge mennesker tænker sig godt om og også skeler til, hvor de kan gå ud og få et arbejde bagefter. Alle kan ikke blive filosoffer. Det er vigtigt at have filosoffer, men alle kan ikke blive det.«

Det er ikke fordi, stigningen i optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er mærkbart højere end sidste år. Kunne man ikke ønske sig det, hvis det er kandidater inden for disse områder, der efterspørges på arbejdsmarkedet?

»Jeg vil meget nødig være firkantet på, hvor jeg synes, folk skal søge hen. Men det er klart, at der er gode jobudsigter på de områder, og det håber jeg også, at folk tager med i deres betragtninger, når de søger,« siger ministeren.

Du siger, at de unge skal tænke sig godt om og vælge rigtigt. Men har I ikke vanskeliggjort det ved at indføre eksempelvis fremdriftsreformen og uddannelsesloftet?

»Mit ønske er jo sådan set så meget afbureaukratisering som overhovedet muligt og så meget klarhed som overhovedet muligt. Det betyder ikke, at det bliver let, men det betyder, at vi måske kan skabe en større grad af klarhed. Og de nærmere politiske besværligheder forbundet med det vil jeg holde for mig selv. Det vender vi tilbage til efter sommerferien, hvor vi skal forhandle videre om en ny taxameterreform,« siger Søren Pind.

Flere ingeniører – men ikke nok

IT Universitetet i København vil i år byde 24 procent flere nye studerende velkommen, end universitetet gjorde sidste år.

Og mens ingeniøruddannelserne har et større antal optagne, er stigningen lille. Således starter 73 flere studerende eksempelvis på civilingeniøruddannelsen i år end sidste år. Det er en stigning på tre procent.

Det er glædeligt, mener formand for Ingeniørforeningen (IDA) Thomas Damkjær Petersen, men han så gerne, at flere unge var kommet ind på ingeniøruddannelserne. Han peger på en analyse, der viser, at der vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

»Så jeg er langt fra sikker på, at den begrænsede stigning vil være nok til at imødekomme erhvervslivets behov for ingeniørarbejdskraft i fremtiden,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev glæder sig også over, at der trods alt er en stigning i optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

»Det er meget positivt, for vi har en forventning om, at der vil være særligt brug for folk med kompetencer på netop de områder,« siger han.

Hver fjerde bliver skuffet

Hver fjerde ansøger er ikke optaget på en videregående uddannelse, og det skyldes primært, at de fleste uddannelsesinstitutioner har reduceret antallet af optagne, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Faldet går primært ud over erhvervsakademierne, hvor der er syv procent færre optagne, samt bacheloruddannelserne, som optager to procent færre end sidste år. Professionsbacheloruddannelserne har optaget samme antal som sidste år.

En af de uddannelser, der optager færre i år, er multimediedesignuddannelsen, hvor 199 færre ansøgere vil blive budt velkommen til studiestart. Det er et fald på 17 procent siden sidste år.

Det uddannelsesområde, hvor flest ikke er optaget, er det medie- og kommunikationsfaglige område, hvor 59 procent af ansøgerne ikke er optaget i år.

En uddannelse, der til gengæld er gået frem, er sygeplejerskeuddannelsen, som optager 176 flere i år end sidste år. Det er en stigning på fem procent.

Københavnerne bliver primært i Hovedstaden

Generelt er billedet, at de unge helst bliver i deres hjemme-region, når de søger uddannelse.

Især vil københavnerne nødigt flytte fra hovedstaden. 79 procent af københavnerne er således optaget på en uddannelsesinstitution i Region Hovedstaden. To procent er optaget i Nordjylland.

De to procent vil opleve, at mange af deres studiekammerater er nordjyder, for 71 procent af nordjyderne er nemlig optaget på en videregående uddannelse i Region Nordjylland.

Flest kvinder er optaget

Hvis du er kvinde, er der større chance for, at du er optaget på en videregående uddannelse. For også i år er flertallet af de nye studerende hunkøn.

Helt konkret gælder det 56 procent af de studerende, der vil blive modtaget til studiestart.

Et af de uddannelsesområder, hvor flest kvinder vil sidde på skolebænken for første gang til september, er det samfundsfaglige område. Her fordeler optaget sig i år på 82 procent kvinder, mens kun 18 procent vil være mænd.

Til gengæld vil mændene opleve at være i overtal på det IT-faglige område, hvor 28 procent af de optagne er kvinder, mens 72 procent er mænd.

Klokken 00.01 kan du se alle adgangskvotienterne på B.dk.