Natten til fredag har titusindvis af unge fået svar på, om de skal indstille sig på en tilværelse som studerende på en af landets videregående uddannelser.

Ved midnat blev årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) offentliggjort, og 65.165 unge har i år fået den glædelige nyhed, at de har sikret sig en studieplads.

Knap hver fjerde ansøger – 21.395 – er til gengæld ikke blevet optaget.

De seneste år har den samme tendens afspejlet sig i optagelsestallene: Adgangs­kvotienterne stiger, og flere og flere uddannelser kræver tårnhøje snit. Men i år ser den udvikling ud til at være gået i stå.

80 uddannelser kræver et gennemsnit på 9 eller derover, hvilket svarer til ni pct. af de 880 udbudte uddannelser. Sidste år var tallet 81, hvilket også svarede til ni pct.

En stigning i forhold til i 2015, hvor 67 uddannelser krævede et højt gennemsnit.

Adgangskvotienterne opstår, når der er flere kvalificerede an­søgere, end der er pladser, og i år kræver halvdelen af uddannelsesstederne, at de kommende studerende har et bestemt gennemsnit. Det er den samme andel som sidste år.

Artiklen fortsætter under grafikken

Det er især pladserne på universiteterne, der kræver et godt karakterblad. På knap hver femte – 19 pct. – universitetsbachelor er et snit på 9 eller derover adgangsbilletten, hvilket er den samme andel som sidste år.

Topscoreren kræver snit over 12

Det var opsigtsvækkende, da to uddannelser for første gang i 2014 havde en adgangs­kvotient på over 12 – skalaens højeste karakter. Samme billede tegnede sig i 2015, men sidste år sprængte kun en enkelt uddannelse karakterskalaen.

I år er der igen to uddannelser, der kræver et gennemsnit over 12.

AP Graduate in Marketing Management på Erhvervsakademi Sjælland er årets topscorer med en adgangskvotient på 12,3. Noget af en ændring i forhold til sidste år, hvor alle, der havde søgt en plads på uddannelsen, blev optaget. Det skyldes blandt andet, at der er færre pladser i år.

Nummer to er International Business på Copen­hagen Business School, der i år har en adgangskvotient på 12,2. Den eftertragtede uddannelse har de seneste to år krævet et snit over 12.

16 uddannelser kræver i år et snit på 11 eller derover. Sidste år var det 15, mens det i 2012 kun var to.

»Absurd« himmelflugt er gået i stå

Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Peter N. Allerup, der har forsket i karaktergivning, har før kaldt det »absurd«, at adgangskvotienterne bliver ved med at stige.

Han betegner det fortsat som »helt vanvittigt«, at to uddannelser sprænger 12-skalaen, og at der i top 10 kun findes uddannelser, der kræver mere end 11 i snit. Men han ser overordnet årets optagelsestal som et udtryk for, at adgangskravenes himmelflugt er gået i stå.

»Jeg tror, vi har nået et mætningspunkt. Vi har toppet. Men jeg synes fortsat, det er urovækkende, at vi har unge mennesker, der gør sig anstrengelser for at få et gennemsnit på mere end 12. Vi har længe talt om, at der er gået inflation i 12-skalaen, og jeg mener fortsat, at det er nødvendigt at tage et opgør med den,« siger Peter N. Allerup.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) på­peger, at »karakterkampen virkelig er eskaleret«.

»På et eller andet tidspunkt måtte det jo nå sit højdepunkt. Det kan sagtens være, at vi har toppet. Og det gør heller ikke noget. Jeg håber i virkeligheden, at vi efterhånden er ved at få en diskussion om, at vi får bredt uddannelsesmarkedet ud, så det ikke kun er akademiseringen, der tæller, men at der også er en orientering mod de brede samfundsmæssige behov, vi har,« siger han.

I år har i alt 91.539 unge søgt en studieplads. Mens ansøgertallet hidtil hvert år har slået rekord, er der i år sket et lille fald i forhold til sidste år, hvor der var 94.744 ansøgere. Antallet af optagne er også faldet en smule i år efter flere år med rekord.

Det er dog ikke noget, der bekymrer Søren Pind.

Gode jobudsigter lokker

Ministeren hæfter sig i stedet ved, at flere unge har søgt uddannelser med gode jobudsigter. De tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har oplevet en lille stigning, mens færre har søgt ind på humaniora og kunstneriske uddannelser.

»Det er positivt, at mange har søgt ind på ingeniør og IT,« siger Søren Pind og fortsætter:

»Jeg insisterer på ikke at tilhøre den del af den politiske klasse, som tæsker løs på humaniora og de kunstneriske uddannelser, for de er vigtige. Det vigtigste for mig er, at unge mennesker tænker sig godt om og også skeler til, hvor de kan gå ud og få et arbejde bagefter.«

Administrerende direktør i den uafhængige tænketank DEA Stina Vrang Elias vurderer, at de unge har lyttet til de politiske tilkendegivelser om at vælge jobrettet.

»Der er ingen tvivl om, at debatten har haft indvirkning. Oven på finanskrisen har vi set den tendens, at de unge har indset, at uddannelse er en investering i, hvilket arbejdsliv de skal have. Det er meget anderledes end for bare ti år siden,« siger hun.

De studerende er modsat ministeren bekymrede over, at færre i år er blevet optaget. Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd

Sana Mahin Doost peger på fremdriftsreformen og uddannelsesloftet som årsager.

»Det skal vi tage meget alvorligt. Vi har skabt et uddannelsessystem med mange benspænd for de studerende,« siger hun.