De leder og leder. Inden for de kommende 12 måneder vil Hotel-koncernen BC Hospitality Group i København være nødt til aktivt at søge efter ansatte i udlandet. Virksomheden, som blandt andet driver hotellerne Marriott, Forum, Crowne Plaza og Bella Sky, har prøvet – og prøver – alt, men det bliver stadig sværere at skaffe folk til hoteller og restauranter. Og det er en tendens, der gør sig gældende i hele turisterhvervet.

»Vi er kun ganske få måneder fra ikke at kunne opfylde vores behov for at rekruttere, og det gælder både faglært og ufaglært arbejdskraft,« siger direktør Allan Agerholm, som har omkring 1.000 fastansatte i sin virksomhed og dertil kommer i omegnen af 2.000 løst ansatte.

Og hvor er de så, alle de unge, der kunne svinge tallerkenerne, vende bøfferne, gøre rent eller gøre klar til den næste messe i Bella Center?

De fleste sidder på skolebænken, viser nye tal. På ti år er antallet af personer på uddannelsesstøtte, SU, vokset med 121.000 – fra 203.000 i 2008 til 324.000 fuldtidsmodtagere af SU i 2016.

Og en meget stor del af dem, der i dag sendes i uddannelse, kommer direkte fra arbejdsløshed. På få år er det sket en fordobling i antallet af dem, der kommer i uddannelse fra ledighed. Atallet af ledige på kontanthjælp og dagpenge, som nu er overgået til SU, er fordoblet, når man ser på perioden 2001-2008 og sammenligner den med perioden 2009-2016. Samlet set er 72.000 flere kommet ind i SU-systemet fra dagpenge og kontanthjælp. Det kan forklare en pæn del af stigningen i antallet af SU-modtagere, viser en ny analyse fra den liberale tænketank CEPOS.

En af forklaringerne på det massive ryk fra ledighed til uddannelse er, at Folketinget i 2013 vedtog en reform af kontanthjælpen, som betyder at unge under 30, som ikke har en uddannelse, skal tage en uddannelse for at beholde deres forsørgelse. Derfor bliver de ikke erklæret jobparate, men enten uddannelsesparate eller – hvis de ikke vurderes at være parat til det – aktiveringsparate. Sidstnævnte betyder, at den unge vil få hjælp og støtte til at komme i eksempelvis virksomhedspraktik, som på længere sigt skal lede til job.

DI-forslag: Flere unge jobparate

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener, at der kan være tale om »en skjult ledighed«. Unge, som parkeres eller selv søger over i en uddannelse, men som ville være bedre hjulpet ved at komme i et ordinært job.

»Tallene vækker bekymring. Vi er nødt til at have et højt vidensniveau i arbejdsstyrken – ingen tvivl om det. Men mange af de unge, som ikke har fået en uddannelse, har haft så mange nederlag med at gå i skole, at der ikke er nogen grund til at presse dem ind i det, når der er masser af job at få,« siger han.

Dansk Industri foreslår, at unge under 30 år på kontanthjælp og uden uddannelse fremover også skal kunne erklæres jobparate. Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, siger:

»Hvis unge ufaglærte ikke er klar til en uddannelse, så gør vi hverken dem eller samfundet en tjeneste, ved at de kun kan erklæres enten uddannelsesparate eller aktiveringsparate. Mange af dem kunne man med fordel få i gang med at arbejde ved at erklære dem jobparate i stedet.«

DI peger på, at der i dag er ledighedsprocenter i mange A-kasser helt nede på en og to procent rundt omkring i landet.

»Der er virksomheder, som siger, at de ikke kan udføre en opgave, fordi de ikke har medarbejderne til det. Hvis de kan få medarbejderne, vil de med glæde få dem i sving,« siger Karsten Dybvad.

Mere end hver tredje af dem, der modtager kontanthjælp, er i dag under 30 år. Kun femten procent – dem, der har en uddannelse – er erklæret jobparate.

Stort potentiale

Dansk Industris forslag vil medføre, at op til 21.500 unge vil kunne vurderes som værende jobparate. De positive erfaringer med at få flygtninge i job ved at erklære dem jobparate fra første dag viser ifølge DI, at det har meget stor betydning i forhold til at komme i ordinært job, hvordan jobcentret vurderer den ledige.

Mads Lundby Hansen er positiv over for DIs forslag:

»Det er absurd, at ufaglærte, som i mange tilfælde har haft mange nederlag i uddannelsessystemet, skal presses ind i det igen, så de kan opleve nye nederlag,« siger han.

De fleste under 30 år, som kommer i uddannelse fra kontanthjælp, ender på en erhvervsskole. Formand for Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup mener, at der har været gode grund etil, at man har villet presse unge i uddannelse, fordi det erfaringsmæssigt er det, der holder dem i job på længere sigt.

»Men det er en meget forskelligartet gruppe, der går på erhvervsskolerne. Og for nogle af dem vil det formentlig være bedre at komme ud at få et job,« siger han.

Hovedkasserer i Dansk Metal Torben Poulsen vil gerne være med til at diskutere Dansk Industris forslag.

»For nogle unge kan uddannelse også opnås via læring gennem et arbejde, men ambitionen må altid være, at så mange som muligt får en faglært uddannelse,« siger han og peger på, at der ikke er noget til hinder for, at en ledig under 30 tager sig et job uden om jobcentret.

»Det var et bevidst valg med kontanthjælpsreformen, at unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse skal i uddannelse – og dermed på SU,« siger han.

De samlede offentlige udgifter til SU er steget fra 11 milliarder kroner i 2008 til 20,3 milliarder i 2016.