Indimellem kan éns fædrelandskærlighed svulme af mærkelige grunde.

Jeg sad for nogle år siden i et kontor hos Nordisk Film i Valby og afventede, at de norske filminstruktører Joachim Rønning og Espen Sandberg skulle dukke op til et interview om deres fælles storfilm »Kon-Tiki«. De hilste venligt, da de kom ind, men deres opmærksomhed vandrede samtidig til et foto på væggen, der stammede fra en stumfilm.