Mikkel Boe Følsgaard kommer susende ind ad døren, kun fem minutter forsinket mod de bebudede ti, i et tempo, så den regntunge sommerluft nærmest bølger efter ham. Energisk er vist det rette ord. Skjorten i mørkegrøn babyfløjl er perfekt afstemt efter hans øjenfarve, og minder en smule om en frodig skovbund. Derfor er det egentlig ikke overraskende, da en lille lysegrøn larve på springtur kravler ud af det ene ærme.

»Hov, der er en lille grøn orm. Den må være fra min have,« konstaterer Mikkel Boe Følsgaard, mens han åbner vinduet og nænsomt hjælper den ud i friheden igen.