En ny generation af filmskabere i Danmark siger farvel til familiedramaet og goddag til …?

Sekunderne tikker, en kvinde er i livsfare, og et sted i København forsøger en politimand med stigende desperation at skaffe hjælp for at afværge katastrofen.

Det er omdrejningspunktet i Gustav Möllers politidrama, »Den Skyldige«, der i overmorgen har biografpremiere. Med en højintens handling, der udspiller sig på ganske få kvadratmeter, er »Den Skyldige« endnu et tegn på, at der lige nu sker noget spændende i dansk film, som måske tåler sammenligning med den danske dogmebølge, der gav genlyd i hele verden i 1990erne.

På denne sommers filmfestival i Cannes var både den gamle og den nye bølge repræsenteret. Dogme-reglernes fader nummer et, Lars von Trier, forargede planmæssigt med den sorte seriemorderfilm »The House That Jack Built«, der blev set af mange som en slags karriereopsummering. Og så var der i sidekonkurrencen A Certain Regard premiere på Ali Abbasis »Gräns«, der fik en begejstret kritikermodtagelse og vandt denne særlige konkurrence for nye, eksperimenterende instruktører.

Ikke interesseret

»Gräns« er en bizar og voldsom blanding af folkeeventyr og socialrealisme, og dens instruktør, Ali Abbasi, vedkender sig gerne at tilhøre en generation, der står i kontrast til dansk film i de sidste to årtier.

»Vi er meget forskellige i udtrykket, så den røde tråd handler måske mest om, hvad vi ikke er. Og vi er ikke interesseret i den form for højspændt familiedrama a la Susanne Bier og Thomas Vinterberg, der har været kernen i dansk film i mange år. Vi er ikke interesseret i at se den slags film, og vi er ikke interesseret i at lave dem,« lyder det selvsikkert fra Ali Abbasi, der blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2011 – en årgang, der lige nu sætter et markant aftryk med deres første spillefilm.

Som et iøjenfaldende brud på et af dogmefilmens regler er »genre« atter blevet et plusord i dansk film. Ud over at være et filmteknisk eksperiment, der er optaget i de samme to lokaler, er den premiereaktuelle »Den skyldige« også en regelret kriminalfilm.

Fra samme årgang kommer også Isabella Eklöf, der lige nu vækker furore på filmfestivaler verden over med sin ikke bare morsomme, men også abrupt voldsomme gangsterfilm »Holiday«. Eklöf stod også bag manuskriptet til førnævnte »Gräns«.

Fra filmskolens 2011-hold er også Milad Alami, der lige har haft sin første film »Charmøren« i biografen og fået ros for sin originale historie om en flygtning, der forsøger at knalde sig til et dansk statsborgerskab. Fra de senere årgange på filmskolen kan især nævnes islandske Hlynur Pálmason, hvis »Vinterbrødre« sidste år var en af dansk filmhistories mest ekstreme eksperimenter uden dog at forfalde til indelukket avantgardisme.

Andre af de nye instruktører er slet ikke fra Den Danske Filmskole, men fra de alternative filmskoler som Super16 eller er skuespilleruddannede som Christian Tafdrup, der fik et brandvarmt hit med den kønskritiske »En frygtelig kvinde«.

Producer på »Den Skyldige«, Lina Flint, siger, at mange af de unge instruktører under deres uddannelse er blevet begunstiget af Den Danske Filmskoles nye formatsatsning på 50 minutters film, som har givet de unge instruktører en føling med lange film, som de ikke tidligere havde. Samtidig har Det Danske Filminstitut oprettet det såkaldte lavbudgetinitiativ, der har givet færdiguddannede instruktører en chance for at prøve kræfter med spillefilm uden at skulle bekymre sig for meget om, hvorvidt deres første film ville kunne tjene sig hjem i biografen.

»Vi har andre succeskriterier end at sælge billetter. »Den skyldige« har aldrig været tænkt som en biografsucces. Da vi viste en stump af filmen på Göteborgs filmfestival sidste år, var der stor interesse for at sælge den færdige film, men med vilje holdt vi salgsagenter på afstand. Vi ville ikke korrumperes af kravet om, at den skulle sælge mange billetter. I stedet fik vi en mulighed for at eksperimentere med filmsproget, hvilket vi så kan høste frugten af i kommende film,« siger Lina Flint.

I bølgen af nye instruktører er det påfaldende, hvor mange af de mest roste navne, der ikke er typiske jensen-navne. Udover førnævnte Ali Abbasi og Milad Alami drejer det sig om de iranske Avaz-brødre, der fik mange stjerner for deres selvfinansierede »Mens vi lever« og Fenar Ahmad, der efter sit kulthit »Ækte vare« bragede ind i biografen med »Underverden«, der næsten matchede Martin Scorsese med sin visuelle bravour.

»Det hører med til billedet af generationen, at det også drejer sig om instruktører, der kan se på os med en nytilkommens øjne og fortælle nogle anderledes historier om Danmark, som de har oplevet på deres egen krop,« siger Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen.

Fandenivoldske

Direktør på Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, sammenfatter de nye instruktører som »nogle der er fandenivoldsk modige, som har noget på hjerte og som laver film, der handler om Danmark her og nu«.

»Selvfølgelig er filmene et produkt af lave budgetter, men instruktørerne har gjort en dyd af nødvendigheden og kommet op med nogle fine bud på nye retninger i dansk film,« siger Claus Ladegaard.

Selvom anmelderne har været hurtige til at rose de nye danske film, har særligt direktøren for Den Danske Biografforening, Kim Pedersen, hyppigt kritiseret den lavbudgetordning, som har været platform for de nye instruktørers første skridt ind i branchen, og som han mener, er den primære årsag til, at publikums tilslutning til de danske film i biograferne på få år er blevet rekordlav.

De nye instruktører og producere har forskellige bud på, hvorfor publikum ikke ser de nye film, men fælles for deres indvendinger er, at de ikke opfatter det som deres problem at holde biograferne i live.

»Biograferne klarer sig fint med at vise romanfilmatiseringer og folkekomedier, og andet der har billetsalg som laveste fællesnævner. Det er ligesom Burger King. Man er ligeglad med kvaliteten, men det fungerer, og jeg ønsker dem, der laver den slags film al mulig held og lykke. Til gengæld skal der stadig være plads til, at jeg kan lave min film, der måske kun kommer til at lave et par tusind billetter i Danmark, men 30.000 billetter i Sydkorea,« siger Ali Abbasi.

»Den skyldige« har biografpremiere på torsdag.