Da toppen af dansk historieskrivning med senere rigsantikvar Johannes Brøndsted i spidsen i begyndelsen af 1950erne udgav en fornemt illustreret dansk kolonihistorie, omfattede den Dansk Vestindien, Guldkysten og Dansk Ostindien.

Grønland var ikke med af den simple grund, at ingen seriøs historiker opfattede Grønland som havende noget med kolonier at gøre. Grønland var en ældgammel del af riget, hvis befolkning i senmiddelalderen havde lidt den vanskæbne at blive fordrevet af inuitter (eskimoer), et fra Sibirien stammende erobrerfolk, som var trængt ind i Grønland over det snævre Smith Sund højt mod nord engang i 1100-tallet.