At mødes med topdirektører for Danmarks største banker er en nedslående affære for tiden. De er nemlig alvorligt bekymrede. Ikke for en ny finanskrise eller frygten for endnu en global økonomisk nedtur. Det er meget tættere på.

Uanset om der står Danske Bank eller Nordea på visitkortet, har bankdirektørerne en udpræget bekymring for fremtiden for de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv.


De påpeger, at Danmark siden finanskrisen har mistet over 100.000 arbejdspladser; og mens store virksomheder som NKT, Vestas og Coloplast skærer til og flytter dyre danske arbejdspladser til udenlandske lavtlønsområder, er situationen en helt anden, og mere dyster, for de tusinder af danske virksomheder, der i høj grad lever af at være nicheproducenter og underleverandører. De lukker ganske enkelt, fordi de har mistet konkurrenceevne.

Bankdirektørernes bekymring går selvfølgelig i første række på, at virksomhedslukninger ofte betyder nedskrivninger på bankernes erhvervsudlån. Men de påpeger samtidig, at en virksomheds­lukning er som at smide en sten i vandet – ringene breder sig hurtigt. Virksomhedslukninger betyder fyringer, og det betyder igen, at lokalområder, ofte i tyndt befolkede egne, bliver ramt af lavere forbrug, tvangsauktioner og i sidste ende affolkning.

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Mens der i flere år er flyttet produktion til Kina og Fjernøsten, behøver man i dag som indkøbschef blot at skifte til produktions- eller tjenesteudbydere i Polen, Baltikum eller Ungarn, der har lønniveauer 40 procent eller mere under Danmarks.

Planerne: Det er ikke realistisk at vi i Danmark kan sænke lønningerne til de niveauer.

Det klassiske argument om, at lavere skatter vil løse problemet, er lige så urealistisk. Om ikke andet så fordi meningsmålinger konsekvent viser, at danskerne ikke vil acceptere et lavere offentligt serviceniveau og egentlig er relativt komfortable med skatteniveauet, når det kommer til stykket.

Men at der må gøres noget radikalt, er åbenlyst. Gennem årene har politikerne lanceret flere ambitiøse planer, der bare ikke har flyttet ret meget. Der har været planer om at gøre Danmark til et vind- og bioteknologisk kraftcenter, men det har indtil nu ikke skabt arbejdspladser, der batter, og slet ikke for de faglærte og ufaglærte, som på egen krop mærker konsekvenserne af den stadigt øgede globalisering.

Senest har regeringen lanceret en ny plan for forbedring af folkeskolen. Og selv om bankernes kassemestre samstemmende peger på, at fremtiden ligger i videnarbejdspladser, og dermed også i uddannelse, så er det spørgsmålet, om regeringens plan er radikal og konsekvent nok til at gøre en forskel, inden der bliver endnu flere tomme fabrikshaller og mørke kontorlandskaber.

Set med bankdirektørøjne har Danmark stadig en fordel i den globale konkurrence i vores velfungerende infrastruktur, fokusering på kvalitetsprodukter og generelt effektive virksomhedsledelser. Men de understreger samtidig, at erhvervslivet ikke alene kan løse problemerne. Det kræver støtte fra politikerne, og en fælles indsats fra alle.

Læs de internationale nyheder i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 17. december.