Den klassiske julekalender i pap, Børnenes U-landskalender er på gaden i dag, mandag den 6. oktober.
Som noget helt nyt er der intet mindre end 48 låger i den populære papkalender – altså dobbelt op i forhold til de normale 24. Det skyldes, at DR i år viser to julekalendere; den nye ’Tidsrejsen’ på hovedkanalen og klassikeren ’Jullerup Færgeby’ på DR Ramasjang. Derfor altså de to julekalendere, skriver DR i en pressemeddelelse.
Julekalenderen, der er et samarbejde mellem DR og Danida, blev første gang udsendt i 1962, og den 52. udgave blev i dag præsenteret på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København af blandt andre handels- og udviklingsminister Mogens Jensen
- I over 50 år har danske børn via Børnenes U-landskalender lært om børn i fattige lande. Både DRs tv-programmer og skolernes arbejde med kalenderen har været med til at give folk et globalt udsyn op til jul, og jeg er glad for, at vi med årets U-landskalender støtter skolebørn i Zambia, der har brug for en bedre skolegang, siger Mogens Jensen.
Papkalenderen har siden 1962 indsmalet mere end 173 millioner kroner til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien.