Ikke nok med at de politiske partier kan undlade at oplyse navne på sponsorer, hvis de donerer mindre end 20.000 kr. De lokale og regionale partiforeninger kan også modtage penge fuldstændig anonymt forudsat, at de ikke aner, hvor kronerne stammer fra. Til gengæld skal de navnløse penge ifølge reglerne indberettes til kommunen eller regionen.
Berlingske har søgt aktindsigt i syv års indberetninger i landets 98 kommuner og 5 regioner og kan dermed kortlægge omfanget af de anonyme pengestrømme. Undersøgelsen viser, at partier i perioden modtog i alt 7,2 mio. kr. uden afsender.
Herunder kan du se, hvor mange penge som partierne har oplyst, at de har modtaget i alt fra 2007 til 2013 i din kommune eller region. Du kan også se listen over partier, hvor der indløb allerflest anonyme penge på et enkelt år.
Serie: Berlingske og Politiko.dk kulegraver de politiske pengestrømme





