Flere politikredse skal nu forholde sig til sagerne om private sponsorkroner til partiorganisationer, der indberettes som anonyme til myndighederne, men hvor modtagerne er bekendt med donorernes navne.

Enhedslistens partiorganisation på Christiansborg står bag anmeldelserne i fem konkrete sager, hvor partifolk fra Venstre, Socialdemokraterne og Liberal Alliance tirsdag i Berlingske kom med udtalelser, som klart indikerer, at de kender donorernes navne.

»Vi mener, at det er en sag for politiet og myndighederne, når foreninger indrømmer, at de har overtrådt den lovgivning, der er ved at opføre donationer som anonyme, selv om de udmærket er bekendt med identiteten på donorerne. Der er tale om klokkeklare overtrædelser af loven,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Ifølge en optælling foretaget af Berlingske er der i perioden 2007-2013 blevet indberettet mere end 7,2 mio. kroner som anonym partistøtte, og i enkelte tilfælde er donationerne samlet set på omkring en halv mio. kroner i ét kalenderår til en enkelt partiorganisation.

De anonyme tilskud skal ifølge partistøtteloven indberettes af partierne, uanset om de enkelte beløb er større eller mindre end 20.000 kroner. Det kan for eksempel være et kontant tilskud i en lukket kuvert uden afsender smidt i en postkasse, som partierne ingen anelse har om, hvor kommer fra. Sagen om de anonyme millioner handler altså ikke om den gængse 20.000-kronersregel i partistøtteloven, som ellers tilsiger, at man kun skal oplyse myndighederne om sponsorbeløb på mere end 20.000 kroner.

Politianmeldelse af Venstre i Esbjerg

Sagerne undrer en af landets førende partistøtteeksperter, Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole. Han mener, at det er svært at se, hvad partierne får ud af lovovertrædelserne, hvis det ikke handler om at undgå offentlighed om donorerne.

»Vi kan ikke vide ud fra det her, om de bare sjusker og ikke har ordentligt styr på reglerne, eller om de bevidst forsøger at skjule donorer, som giver over 20.000 kroner, og derfor er det både fornuftigt og godt, hvis politiet tager sagerne alvorligt,« siger han.

De politianmeldte partiorganisationer afviser, at de har indberettet støtten som anonym for at omgå 20.000-kronersreglen. Jørgen Albæk Jensen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet, understreger dog, at sagerne er i strid med reglerne alligevel. Men han vurderer samtidig, at sagerne kun vil få juridiske konsekvenser, hvis politiet finder frem til, at der er tale om systematisk omgåelse af reglerne.

»Mit gæt vil være, at man undersøger sagen, men formentlig konstaterer, at den altså ikke er stor nok til at bære, at man sætter en egentlig retssag i gang,« siger Jørgen Albæk Jensen til Berlingske Nyhedsbureau.

Venstre i Esbjerg modtog ved det seneste kommunalvalg 80.000 kroner i støtte, som er anført som anonyme tilskud, selv om partiet kender donorerne og er derfor blevet politianmeldt. Om organisationen bag borgmester Johnny Søtrup (V) i god tro har afgivet urigtige oplysninger til myndighederne eller bevidst har brudt loven vides ikke, men lokalformand Ketty Christoffersen er ikke bekymret for politianmeldelsen.

»Det er op til Enhedslisten, hvis de vil grave i det. Det har vi det fint med. Vi har sådan set vores på det tørre,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

I kølvandet på Berlingskes dækning af sagerne om partistøtte ændrer de Radikale nu deres praksis. Partiet har besluttet, at donationer på mere end 20.000 kroner til partiets lokale foreninger også skal fremgå af landsorganisationens åbne regnskab.

»Vi mener grundlæggende, at der skal være den samme type gennemsigtighed, lige meget hvordan man giver pengene. Det giver en lidt smårådden atmosfære, at det hele kommer til at handle om, hvordan man gemmer pengene. Vi synes, det er fint, at man giver penge til politiske partier i Danmark, men det bør gøres transparent,« siger Klaus Frandsen, der er radikal landsformand.