»Russiagate« er farlig for Trump

Kulegravningen af muligt ulovligt samarbejde mellem Trumps kampagnestab og Rusland under præsidentvalgkampen i 2016, som den særlige undersøger, Robert Mueller, er ansvarlig for, kan blive rigtig farlig for Trump i det nye år.

Muellers efterforskning kredser sig tæt om præsidentens indercirkel og truer med at trække Trump med ned. I værste fald kan det ende med en rigsretssag for ulovligt samarbejde med en fremmed magt.

Muller har foreløbig rejst fire sigtelser, bl.a. mod Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn. Trumps søn, Donald Trump Jr., og hans svigersøn, Jared Kushner, undersøges for et møde med russere i Trump Tower. Muellers team undersøger også Trumps forretninger med russere og penge til Trumps valgkampagne fra rigmænd født i det tidligere Sovjetunionen. Mueller har med stævning fået udleveret dokumenter fra Deutsche Bank, Trumps største långiver. Præsidenten kalder undersøgelsen for en politisk motiveret »heksejagt« og har advaret om, at en kulegravning af hans økonomi er en »rød linje«. Et åbent spørgsmål er, om Trump vil og tør fyre Mueller, som han gjorde med tidligere FBI-direktør James Comey. For det vil ikke kun skabe en forfatningskrise, men også øge presset for at få afsat præsidenten.

Flere politiske sejre er nødvendige

I 2018 er det tvingende nødvendigt for Trump at sikre sig flere politiske sejre i Kongressen.

Nogle af de største dagsordener for præsidenten bliver at sikre sig finansiering af hans valgløfte om at bygge en mur på grænsen til Mexico og af et gigantisk byggeri af ny infrastruktur, herunder veje, broer og tunneler.

Hidtil har sejrene i Kongressen været få. Trump lovede under valgkampen i 2016, at han ville blive den største dealmaker, hvis amerikanerne valgte ham som præsident. Men forretningsmanden viste sig hurtigt at have svært ved at manøvrere i det politiske system i Washington. Han underskrev en stribe præsidentielle ordrer og fik udnævnt en ny konservativ højesteretsdommer – en af hans største sejre – men i Kongressen gik det galt. Hans løfte om at ophæve og erstatte Obamacare med en ny sundhedslov led på ydmygende vis skibbrud i sommer. Lige før jul lykkedes det ham endelig at hive sin første store sejr i Kongressen hjem med vedtagelsen af en skattereform – den første i tre årtier. Sejren er sød og tiltrængt, og den giver republikanske vælgere tro på, at Trump bare skulle have tid. Men samtidig presser den præsidenten for i 2018 at vise, at sejren ikke blot var en enlig svale, men derimod en start på noget stort og vedvarende.

Midtvejsvalg kan blive skæbnesvangert

Det amerikanske midtvejsvalg i efteråret 2018 kan blive skæbnesvangert for præsident Trump. Lige nu har Republikanerne flertal i begge af Kongressens kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og de skulle altså have de bedste muligheder for at vedtage nye love. Alligevel har det i Senatet vist sig svært med det hidtidige snævre republikanske flertal på 52 mod 48, der tilmed blev reduceret yderligere til 51-49 ved det nylige senatsvalg i Alabama, hvor republikaneren Roy Moore tabte en ellers sikker konservativ stat til demokraten Doug Jones. Republikanerne i Senatet frygter at miste sit flertal ved midtvejsvalget. Mest på grund af et internt borgerkrigslignende republikansk opgør.

Den tidligere dommer Moore var anklaget for at være børnelokker og at sætte Guds lov over den menneskeskabte, og han var støttet af Stephen Bannon, Trumps tidligere chefstrateg i Det Hvide Hus. Valget i sydstaten var Bannons første store test af en strategi med at støtte kandidater, der vil udfordre traditionelle republikanere og kæmpe for at få afsat partiets flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell. Fløjkrigen står til at fortsætte ved midtvejsvalget, men som valget i Alabama tydeliggjorde, kan kandidater som Moore få republikanere til at sige fra på valgdagen.

Krig med Nordkorea spøger

Præsident Trump skal i 2018 finde ud af, hvordan han vil tackle truslen fra Nordkorea, der muligvis allerede har atomvåben, der kan nå det amerikanske fastland.

Trump har gjort opgøret med den nordkoreanske diktator Kim Jong-un og hans mulige atomarsenal til et kernepunkt i sin udenrigspolitik, men der hersker i Washington, NATO og blandt forsvarseksperter og udenrigspolitiske iagttagere en udbredt frygt for, at det skal udvikle sig til en storkrig. Ikke nu og her og muligvis heller ikke i 2018, men måske senere, da konflikten er fastlåst. Hvordan konflikten håndteres fra Trumps side i det nye år kan blive afgørende. Selv republikanere har kritiseret Donald Trump for at være al for aggressiv over for Kim Jong-un. Trump har kaldt ham alt fra en »lille raketmand« til en »syg hundehvalp«. Kim Jong-un har heller ikke holdt sig tilbage. Frygten er, at den skarpe retorik kan starte en krig, måske endda ved et uheld.

Uanset hvad har Trump en stor udfordring med Jong-un. For trods amerikansk militær overlegenhed hvad stiller Trump egentlig op med en diktator, der måske kan udrydde en af USAs allieredes hovedstad, Seoul i Sydkorea, med en atombombe? Og vil en konflikt mellem USA og Nordkorea udvikle sig til Tredje Verdenskrig?

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA