En opgørelse i Berlingske Kommuneindeks viser store forskelle i udgifterne til kontanthjælp. På Lolland må hver borger slippe over 8.000 kr. til folk på kontanthjælp. Udgiften per borger er dermed fem gange så høj, som i Egedal Kommune. Her går kun 1.646 skattekroner per indbygger til at betale kontanthjælpsregningen.

Der er i høj grad tale om, at krisen har betydet langt flere på kontanthjælp. Med en stigning på 19.700 i forhold til juni 2012 er vi i følge Danmarks Statistik nu oppe på det højeste antal kontanthjælpsmodtagere siden krisens begyndelse. I juni 2013 modtog 190.700 personer således en eller flere former for økonomisk hjælp til forsørgelse, hvilket samlet betegnes som kontanthjælp mv.

Det høje antal kontanthjælpsmodtagere betyder selvfølgelig en kæmpe regning til den enkelte kommune - men anlægger man den positive vinkel, er der et kæmpe uudnyttet potentiale for at forbedre kommunens økonomi. AE Rådet har beregnet, at det samlede bidrag til de offentlige finanser er på ca. 208.500 kr., hver gange en person går fra kontanthjælp til ordinær beskæftigelse. Regnestykket dækker over en besparelse på 120.500 kr. fra overførselsindkomsterne og en merindtægt på 88.000 kr. som følge af øgede skattekroner.

Krisen har især betydet en ekstra regning for de kommuner, som i forvejen havde flest på passiv forsørgelse. Her er den hårdest ramte Lolland Kommune. En medvirkende årsag til de store udgifter er, at 33 procent af kontanthjælpsmodtagerne på Lolland har et misbrug, som forhindrer deltagelse i arbejdsmarkedsrettet aktivering. København, Fredericia og Brøndby kæmper dog også med lignende problemer.

Men der er en klar vej ud af kontanthjælpsudfordringen. Uddannelse.

»Uddannelse er den sikreste vej ud af kontanthjælp. Derfor er det alfa og omega, at de unge får en uddannelse. Med en uddannelse i bagagen har man en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, mindre risiko for arbejdsløshed og en mindre risiko for at komme på offentlig forsørgelse. De mange unge uden en uddannelse på kontanthjælp er en kæmpe udfordring, og derfor er det utroligt vigtigt at gribe ind over for lige netop denne gruppe,« vurderer Lars Andersen AE's direktør overfor erhvervsrådets egen hjemmeside.

Og noget tyder på, at der ligger et stort potentiale gemt i de unge kontanthjælpsmodtagere. En rådighedsanalyse foretaget af nyhedsbrevet Agenda på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viste i oktober, at hver fjerde unge på kontanthjælp, reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Og det kan rent faktisk lade sig gøre for de unge kontanthjælpsmodtagere at slippe uden om arbejdsrettet aktivering:

»Man kan ikke kontrollere sig ud af de rådighedsproblemer, som tallene dokumenterer. Vil man ikke arbejde, så kan man selvfølgelig slippe for det i overførselsindkomstsystemet,« forklarede Lars Skipper, seniorforsker ved KORA (Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) til Agenda.

Netop derfor er det ekstra vigtigt, at kommunerne tager hånd om de unge kontanthjælpsmodtagere – der i nogle tilfælde har behov for et ekstra skub for at komme i gang med en uddannelse eller søge arbejde:

»Det kan være, at nogen af de unge ledige afventer at starte på en uddannelse. Yngre mennesker er måske også nemmere at slå ud af kurs, og måske derfor holder op med at søge job af frygt for ikke at lykkes med det. Derfor er det også vigtigt, at man sætter tidligt ind over for nyledige unge. For det er aldrig en god løsning at holde op med at søge job,« forklarede Michael Rosholm, tidl. vismand og professor i økonomi ved Århus Universitet, til Agenda.

Se den komplette opgørelse over de kommunale udgifter til kontanthjælp i Berlingske Kommuneindeks.