Havde nogen spurgt for to måneder siden, ville Walther Thomsen end ikke have overvejet tanken. Men som valget nærmede sig, og ingen havde reageret på hans læserbreve i lokalavisen, tog han beslutningen. Hvis det var det, der skulle til for at sætte sagen på dagsordenen, måtte han jo gøre det – selv stille op.

Så 70-årige Walther Thomsen indhentede de 25 underskrifter, det kræver, og stiftede sin egen borgerliste i Allerød med én mærkesag alene: At etablere en ny madordning for de ældre i kommunen.

»Hvis man tog mobiltelefonerne fra skoleelever i tre måneder, ville der være fakkeltog i kommunen. Men at lave et foderstofprojekt, der serverer gammel mad til de svageste i samfundet, er tilsyneladende helt risikofrit. Det, synes jeg, er for frækt,« siger han.

I 2011 besluttede et næsten enigt byråd af økonomiske årsager at lukke det lokale køkken og i stedet få leveret mad fra Hillerød Kommunes storkøkken. Det er den beslutning, Walther Thomsen vil have gjort om. Ikke fordi han selv bor på plejehjem og dermed er tvunget til at spise maden, som ifølge hans optælling rummer mere end 17 tilsætningsstoffer og er direkte uspiselig i det lange løb.

Men da han for et par år siden fik en blodprop og fik serveret måltiderne i tre uger og tabte sig fire kilo, blev han opmærksom på, hvad kommunen bød de ældre på plejehjemmene. Og at der ikke var nogen af de eksisterende partier, der tog problemet alvorligt. Det, syntes han, var for galt.

»Hvis jeg meldte mig ind i et parti, ville madordningen blive sidestillet med 20 andre mærkelige sager, som jeg måske slet ikke kunne stå inde for. Du kan kalde det en form for protest, men jeg vil kun fremme denne ene sag,« siger Walther Thomsen.

Flere stiller op uden for partierne

Foruden Walther Thomsens »Ny Madordning« kan vælgerne i Allerød sætte kryds ved 12 forskellige bogstaver på stemmesedlen. Af dem står der lokallister bag hele fem. Sidste gang var der kun tre. Faktisk er hver femte kandidat ved dette valg i kommunen opstillet uden for de traditionelle partier.

På den måde afspejler Allerød Kommune en trend, der går igen landet over: Mens kandidaterne fra de ikke-landspolitiske partier ved sidste valg udgjorde 9,5 pct. eller 862 ud af et samlet felt på 9.049 kandidater, er andelen i år steget til 1.000 ud af 9.082 mulige – godt 11 pct. En del af dem er enkeltsagspartier, andre mere erfarne lister og andre igen mindre seriøse protestkandidater.

»At der er mange lister i en kommune, afspejler vel, at de landspolitiske partier performer dårligt lokalt; at folk ikke synes, det, der foregår, er i orden,« siger Jesper Hammer, der er spidskandidat for Det Nye Allerød – en af de andre borgerlister i den nordsjællandske kommune.

Oprindelig oprettede han og en ven – begge uden nogen politisk erfaring – listen, fordi de var trætte af, at der ikke var tilstrækkeligt mange fodboldbaner i kommunen. Men siden fandt de ud af, at kommunens problemer var større end som så, særligt på det økonomiske område. Og det, der begyndte som et enkeltsagsparti, udviklede sig til et egentligt politisk parti med handlingsprogram til alle kommunens dagsordener – dog stadig under sloganet »Mindre politik. Mere sund fornuft«.

Heller ikke de overvejede at gå ind i nogen af de etablerede partier i kommunen.

»Der er ikke nogen af de personer, der er med i de eksisterende partier, som vi kunne se os selv sammen med, og det er meget usandsynligt, at vi kunne komme særlig langt op af listen ad den vej. Så er det bedre at gøre det selv,« siger han.

For Erling Petersen fra Blovstrød Listen, der også allerede sidder i byrådet i Allerød, handlede det først og fremmest om at tale yderområdernes sag i kommunen. Som halinspektør gennem 31 år ved han, hvor vigtigt det er at værne om de få tilbageværende samlingssteder uden for centrum. Det er jo »hans« hal, hans lokalområde og ham, borgerne kommer til, når der er noget, de går op i.

»Vi lokallister er nok lidt mere kritiske. Vi er nødt til at være modspil til de store, så de ikke bare styrer det hele, og så vi husker, at lokalpolitik handler om de nære ting,« siger han.

Vælgerne vælger listerne fra

Men selv om kandidaterne fra de mange lister er stærke i troen, er det mere tvivlsomt, om vælgerne vil belønne deres engagement.

Skal man tro udviklingen ved de seneste mange valg, er det nemlig kun gået én vej for lokallisterne – tilbage. Andelen af vælgere, der sætter deres kryds ved et af de ikke-landspolitiske partier, er nemlig mere end halveret over de sidste fire årtier. Og andelen af lokallistekandidater, der faktisk bliver valgt ind, er faldet fra 17,1 pct. i 1970 til 4,4 pct. ved det seneste valg i 2009.

En del af udviklingen skyldes de seneste kommunalreformer, der har gjort kommunerne færre og større. Det gør det sværere for borgerlisterne at forankre sig lokalt. En anden forklaring er, at de landspolitiske partier har opprioriteret kommunerne i en sådan grad, at selv de mindre kommunalvante partier såsom Enhedslisten og Dansk Folkeparti efterhånden er til stede i alle kommuner.

Men en del af ansvaret ligger også hos lokallisterne selv. Deres største styrke – at de er lokalt forankrede, uafhængige og ofte fokuserer på nogle udvalgte mærkesager – er samtidig en af deres store svagheder, påpeger professor Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet.

»Ikke alle har det mandskab, der skal til for at markere sig i en valgkamp. Og der er også en del vælgere, der ikke vil »bruge deres stemme« på nogen, der kun brænder for en enkelt eller få sager,« siger han.

At listerne næppe ender med at få en stemmeandel, som modsvarer den andel af kandidater, de har opstillet, er imidlertid ikke noget at begræde, mener Ulrik Kjær. Alene det, at det kun kræver 25 underskrifter fra venner og bekendte at stille op, og at et stigende antal borgere har lysten til at gøre det, er et tegn på, at det lokale demokrati fungerer efter bedste evne. I det store hele har lokallisterne aldeles gode vilkår, påpeger professoren.

»Om det så er to eller fire eller seks pct., der bliver valgt ind, må vælgerne rode med. Hvis de hellere vil have de landsdækkende partier, er det jo sådan, demokratiet fungerer. Og man skal aldrig begræde vælgernes valg,« siger han.

Lokalpolitik handler ikke om ideologi

Det gør Birgit Hemmingsen nu lidt alligevel. Selv om formanden for foreningen Lokallisterne i Danmark ikke vil melde sig i koret af dommedagsprofeter, ærgrer hun sig alligevel over, at lokallisterne generelt er gået tilbage de seneste år.

»Jeg gør mig ingen forhåbninger om at afskaffe partierne. Men kommunalpolitik handler jo om lokalpolitik. Det handler ikke om politiske ideologier og er i princippet fuldstændig løsrevet fra landspolitik. Ofte er ideologierne lokalt så udvandede, at det næsten kan være lige meget, og så giver de nationale partier ikke så meget mening,« siger hun.

Fordelen ved lokallisterne er netop, at de kan bygge bro, mener Birgit Hemmingsen fra Gentofte. At det ikke kommer til at handle om rød eller blå. At de tager udgangspunkt i de konkrete problemer. På en praktisk og rationel måde.

Mange af de udsagn, der kommer fra partierne, har til gengæld en sådan landspolitisk karakter, at det sjældent giver meget mening lokalt. For skattepolitik eller udlændingepolitik eller EU-politik er alligevel ikke noget, kommunalbestyrelsen har indflydelse på. Så hvorfor skal de egentlig fylde så meget i byrådene, ligger det mellem linjerne.

Til gengæld kan Birgit Hemmingsen godt misunde de landspolitiske partier de mange støttekroner, de får fra moderpartierne og den større eksponering, det alt andet giver.

»Men det indskrænker også deres frihed,« siger hun.

»Lokallisterne kan sige og gøre det, vi mener er det rigtige lokalt uden at få noget i klemme og uden at få tæv ovenfra. Frank Jensen eller Lars Barfoed kommer ikke efter mig, hvis de er uenige i vores prioriteringer. Og jeg tror, at mange vælgere gerne vil have det neutrale alternativ.«