I Danmark er der som bekendt tradition for at servere juledesserten, risalamande, med syltede kirsebær på toppen. Eftersom risengrøden i sig selv er relativt taknemmelig at sætte vin til, er det således kirsebærrene, der er afgørende for vinvalget. Portvin er en gangbar løsning, men hvorfor ikke gå hele vejen og vælge en dansk kirsebærvin?
Frederiksdals Gods producerer, som Rolf Madsen også var inde på i forrige uge, en stribe meget lødige produkter baseret på stevnskirsebær, hvor man snarere har ladet sig inspirere af vinkulturen fra Oporto og Maury end af Kijafa-land.
Del:
