Vinder socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, det kommende folketingsvalg, skylder hun meget vel en tak til to-tre navne, som de fleste danskere nok aldrig har hørt om.
I meningsmålingerne tæller medierne ofte kun til 175 mandater, selv om der er 179 pladser i Folketinget. De fire ekstra siddepladser er reserveret til de nordatlantiske mandater. To grønlandske og to færøske.
Og selv om de færreste danskere kender Edmund Joensen, Sjúrður Skaale, Johan Lund Olsen og Doris Jakobsen, kan det meget vel blive navne som disse, der afgør, om nøglerne til Statsministeriet skal gives til Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen (V).
Kapløbet mellem Thorning og Løkke er i dag – godt en uge inde i valgkampen – så tæt, at der i nogle meningsmålinger kun skal ét enkelt ud af de 179 mandater til at tippe magten. Ifølge Berlingskes barometer, som udgør et vægtet gennemsnit af flere målinger, har rød blok 87 mandater, mens blå blok har 88 mandater.
Men ved de seneste fire folketingsvalg – 2001, 2005, 2007 og 2011 – har tre ud af de fire nordatlantiske mandater støttet den socialdemokratiske statsministerkandidat. Og holder den stilling, vil Danmarks næste statsminister ikke hedde Lars Løkke Rasmussen, men Helle Thorning-Schmidt.
Ved folketingsvalget i 1998 faldt de nordatlantiske mandater ligeligt mellem rød og blå blok. Der var to til hver, men det var uhyre tæt. Ifølge en optælling fra Indenrigsministeriet betød blot 179 stemmer på Færøerne, at socialdemokraten Johannes Eidesgaard blev valgt frem for Edmund Joensen fra Sambandspartiet, som støttede den borgerlige lejr. Det blev dødsstødet for Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensens, drøm om at blive statsminister.
Blander sig uden om indenrigspolitik
Vil historien fra 1998 gentage sig ved det kommende valg? Det ved vi ikke, men udviklingen i meningsmålingerne tyder på, at det netop er på Færørene eller Grøndland, at valget vil blive afgjort. Der er kun foretaget få meningsmålinger, der kan give en indikation af, hvad færingerne og grønlænderne har tænkt sig at stemme til folketingsvalget. Derfor er også svært på forhånd at vide sig sikker på fordelingen af de nordatlantiske mandater.
For Færøernes vedkommende kan det bedste bud findes i en meningsmåling foretaget af avisen Sosialurin i april. Den viser, at det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin har den største opbakning med 28,8 pct., og at det liberale Sambandspartiet står til 26,6 pct. Altså et mandat til henholdsvis blå og rød blok i Danmark.
Ved det grønlandske valg i november 2014 stemte over 60 pct. på Siumut og IA, der svarer til Socialdemokraterne og SF i Danmark. Slår den tendens også igennem ved folketingsvalget, vil begge grønlandske mandater stille sig bag Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt.
De nordatlantiske mandater er medlemmer af Folketinget på lige fod med alle andre. De kan deltage i de debatter og afstemninger, de har lyst til, men typisk sker det oftest kun, når lovforslag eller beslutningsforslag har betydningen for deres hjemlande.
Men de kan også blive tungen på vægtskålen, når de danske partier til daglig leder efter et flertal. Det var for eksempel situationen i 2008, hvor to nordatlantiske mandater var klar til at danne et flertal mod VK-regeringen i et spørgsmål om at forbedre forholdene for asylansøgere.
Det er dog sjældent, at dansk politik afgøres af stemmer fra Grønland eller Færørene. Grønlandske Siumut har eksempelvis brugt retten til at stemme i Folketingssalen fire gange og grønlandske Inuit Ataqatigiit fem gange siden det seneste folketingsvalg i 2011.
Hos Socialdemokraterne og Venstre tænker man knap så meget på de nordatlantiske mandater i disse dage. Her handler det først og fremmest om de danske vælgere. Men på valgaftenen vil man uden tvivl se mod nord, hvor mandatfordelingen kan ændre sig og i sidste ende bestemme farven på ministerkontoret Statsministeriet.
