Gentofte i Nordsjælland er det sted i Danmark, hvor den økonomiske ulighed er størst. Faktisk er forskellen mellem den økonomiske sol- og skyggeside i det eksklusive Gentofte på højde med niveauet i USA.

Lige efter Gentofte kommer Rudersdal og Hørsholm som de steder herhjemme, hvor de økonomiske forskelle mellem top og bund er størst. De store forskelle i indkomster i disse tre kommuner skyldes ikke, at der her bor mange indbyggere med lave indkomster. Det er derimod personer med tårnhøje indkomster, som øger de økonomiske afstande.

Det viser en analyse, som tænketanken CEPOS har udarbejdet på baggrund af personregistre fra Danmarks Statistik for alle landets kommuner.

Konkret er det regnet ud, hvor store de såkaldte Gini-koefficienter er i alle landets kommuner. Disse koefficienter er et mål for økonomisk ulighed og viser, hvor stor en del af de samlede indkomster, der skal flyttes fra personer, der har mere end gennemsnittet, til andre, som har mindre end gennemsnittet, hvis alle skal have præcis samme indkomst.

I Gentofte er denne Gini-kofficient på 42,3 procent, hvorfor tæt ved fire ud af ti tjente kroner her skal flyttes, hvis alle skulle have præcis samme indkomst. I USA er uligheden efter samme målestok tæt ved 39 procent, viser de sidste nye tal fra OECD.

Grafik: Se uligheden kommune for kommune

Så Gentofte er endnu mere ulige end USA, der ofte kritiseres stærkt for at have for store økonomiske forskelle. I EU er der intet land, der har større ulighed end Gentofte, Rudersdal eller Hørsholm. Letland, Litauen og Bulgarien er de lande i Europa, hvor de økonomiske forskelle er størst og her er Gini-koefficienten omkring 35 procent, mens den i Danmark som helhed er på 25.

Der er en klar tendens til, fremgår det af undersøgelsen, at kommuner med høj ulighed også har høje indkomster. I kommuner med lav ulighed er der omvendt en tendens til, at bruttoindkomsten er lav. Undtagelsen er Egedal Kommune, der har en indkomst over landets gennemsnit for bruttoindkomst, og som også har en lav ulighed.

»Ofte fremstilles steder, hvor uligheden er høj, som noget negativt. Men når der ses på kommuner i Danmark, er det en dårlig konklusion. Gentofte viser, at ulighed ikke nødvendigvis er ensbetydende med et dårligt fungerende samfund,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS.

Professor ved Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, der er ekspert i ulighed og social sammenhængskraft, peger på flere undersøgelser, som har vist, at det kan skabe problemer med kriminalitet og utilfredshed, hvis uligheden nærmer sig en Gini-koefficient på 45, hvilket er omkring det niveau, der ses i Kina.

»Det kan føre til så meget utilfredshed, at samfundet begynder at fungere dårligt. Men om den slags problemer også kan opstå i rigmandskvarterer og enkelte kommuner er nok mere usikkert,« siger Christian Albrekt Larsen.

Han tilføjer, at mange oplever stigende utilfredshed med livet, hvis de har det økonomisk dårligere end dem, de bor i nærheden af. De rammes af en slags status-angst, som er stressende. Omvendt oplever folk, der bare har det lidt bedre end deres naboer, en status, som gør dem mere tilfredse med livet. Rigdom er derfor ofte noget relativt, hvor man sammenligner sig med andre.

Der er dog ikke kun ulemper, men også fordele forbundet med at have velhaverkvarterer, fremhæver Christian Albrekt Larsen. Det skaber både store skatteindtægter og attraktive boligområder, hvor mange gerne vil bo. Det kan være med til at tiltrække og fastholde de mest vellønnede og dygtige medarbejdere både fra udlandet og herhjemme.

Gentofte adskiller sig ikke væsentligt fra resten af landet, hvad angår andelen af personer med lave indkomster. Det, som for alvor øger de økonomiske forskelle, er, at der er mange med høje indkomster. Hele 43 procent har en bruttoindkomst over 526.000 kroner og hører dermed til de rigeste ti procent på landsplan.

Også andelen af meget rige er stor i Gentofte. Man skal således tjene 1,2 millioner kroner før skat om året for at være blandt den ene procent i Danmark, som tjener mest. Men Gentofte har hele 7,5 procent en indkomst over dette niveau.

Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Odsherred er de kommuner, der har den mindste ulighed. De har så også en lav bruttoindkomst på 260.000 til 279.000 kroner i snit, hvilket er betydeligt under gennemsnittet for hele Danmark på 307.000 kroner.