Velstanden i Danmark kan stige med så meget som ti procent, eller med mere end 180 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til mere end 30.000 kroner per indbygger, hvis skattetrykket sættes ganske betydeligt ned.

Det antydes af et regneeksempel i en videnskabelig artikel, som er skrevet i samarbejde mellem økonomisk overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomisk vismand og professor Claus Thustrup Kreiner og professor Jakob Roland Munch. Artiklen er publiceret i det internationale fagtidsskrift Journal of Public Economics.

Det er, hvis marginalbeskatningen i Danmark sænkes til en flad rate på »amerikansk niveau« omkring bare 30 procent, at velstanden herhjemme ifølge regneeksemplet kunne stige med ti procent, fordi arbejdskraftens mobilitet ville stige, og arbejds­kraften dermed ville blive mere effektivt allokeret på de sektorer og brancher, som har de højeste lønninger og produktivitet.

Bruttonationalproduktet stiger ifølge regneeksemplet med hele 20 procent, og når velstanden så kun går i vejret med ti procent, skyldes det, at den større mobilitet, som lavere marginalskatter vil medføre, også vil være omkostningsfuld, hvilket trækker i retning af lavere velstand. Derfor stiger velstanden kun halvt så meget som BNP.

»Op mod 80 procent af hele det velfærds­tab, som høje marginalskatter medfører, vil forsvinde, hvis det skandinaviske skatte­system blev erstattet af et system, som kendes fra OECDs lavskattelande, eksempelvis USA,« hedder det i artiklen.

Det tilføjes, at så store skattesænkninger »selvfølgelig skal afvejes mod de store fordelingsvirkninger, som en sådan reform også vil have«.

Økonomisk gevinst

Professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at lavere marginalskatter vil føre til højere indkomster.

»Men en sænkning af marginalskatterne til omkring 30 procent i Danmark vil være en gigantisk omlægning, som sandsynligvis ville give os et helt andet samfund. I det lys kan man se på regneeksemplets samlede velfærdsstigning på ca. ti procent af BNP som en overraskende lille gevinst ved en meget stor omlægning, som af mange også vil blive betragtet som en meget stor omkostning fordelingsmæssigt og med hensyn til niveauet for den offentlige service og velfærd. Det skal derfor ikke opfattes som en anbefaling, men mere som et regneeksempel for interesserede fagfæller til illustration af nogle potentielle effekter af ændrede marginalskatter,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.I artiklen argumenterer de tre professorer for, at den såkaldte »elasticitet« af arbejdsindkomst kan være større end hidtil lagt til grund, når mobilitetseffekter inddrages. Andre har argumenteret, at en større elasticitet kan betyde, at en sænkning af topskatten vil være stort set gratis eller ligefrem kan give et skattemæssigt overskud til den danske statskasse, fordi mange vil arbejde mere og få højere indkomster, hvis skatten blev sat ned.Men det har afdelingschef Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet tilbagevist ved at pege på, at de offentlige lønninger og overførselsindkomster også vil stige, når de private lønninger stiger.

Uenighed om resultaterne

I en del år har mange økonomer undret sig over, at USA har haft højere velstand og produktivitet end Danmark og andre nordiske lande. Men en del forklaringen ser nu ud til at hænge sammen med de lave skatter i USA og høje nordiske skatter, hvis man ellers skal tro konklusionerne fra den videnskabelige artikel.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos siger, at en vækst i BNP på 20 procent er meget markant.

»Det er næsten ti gange så meget, som de samlede reformer under den nuværende regering. En sådan velstandsfremgang vil betyde, at Danmark stort set indhenter velstandsgabet op til USA. USA har et BNP per indbygger, der er godt 20 procent højere end i Danmark«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Hos AE-rådet siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen, at de tvivler på resultaterne.

»Der er nemlig også store dynamiske effekter i form af øget vækst ved at bruge offentlige penge på forskning, uddannelse, infrastruktur, sundhed og meget andet. Samtidig vil det givet påvirke arbejdslysten stort og negativt, hvis folk eksempelvis skal betale 150.000 kroner om året for at få passet et barn, sådan som det ses flere steder i USA,« siger han.