De økonomiske forskelle mellem rig og fattig vil kun stige ganske lidt og fortsat være mindre end i Sverige, hvis topskatten på 15 procent afskaffes.

Uligheden vil faktisk stige så lidt, at det hverken kan betegnes som »en revolution« eller »en større omlægning«, fastslår professor og tidligere medlem af regeringens skattekommission, Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Ulighed måles ofte med såkaldte »gini-koefficienter.« De viser, hvor meget af de samlede indkomster, der skal flyttes fra alle, der har mere end gennemsnittet, til andre, som har mindre end gennemsnittet, før alle har præcis den samme indkomst.

I Danmark ligger denne koefficient på 25,4, mens den er oppe på 27,3 i Sverige og 38,9 i USA. Men gini-koefficienten vil kun stige med omkring 1,3 point til 26,7, hvis den danske topskat, som årligt indbringer omkring 14 milliarder kroner, fjernes.

»Set fra et år til et andet, er det en stor stigning i uligheden. Men hvis det ses over en periode på måske fem eller otte år, er det ikke voldsomt og ikke noget, man kan kalde for en revolution. Det er noget, vi har oplevet før. Det er en mindre stigning, end der skete op gennem 1990erne og under den socialdemokratiske regering med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det var skattereformen fra 1993, som sænkede den øverste marginalskat fra 63 til 58 procent, som var med til at øge uligheden under Poul Nyrup Rasmussen. Men andre ting, eksempelvis de stigende boligpriser og de generelt gode tider, spillede også ind.

Rykker fra fjerde- til syvendeplads

Hos den liberale tænketank CEPOS er chef-økonom Mads Lundby Hansen enig i, at uligheden herhjemme kun vil stige ganske lidt, hvis den topskat, som en halv million skatteydere med de højeste indkomster i år skal betale, afskaffes.

»Danmark vil så bevæge sig fra at have verdens fjerdelaveste ulighed efter Slovenien, Norge og Island til den syvendelaveste ulighed blandt de 34 OECD-lande,« siger Mads Lundby Hansen.

Hvis det regnes med, at personer med høje indkomster vil arbejde ekstra og dermed tjene mere, når topskatten fjernes, vil Danmark få verdens ottendelaveste ulighed, men fortsat ligge lavere i ulighed end Sverige, fremhæver Mads Lundby Hansen.

Tre økonomiske professorer fra Københavns Universitet har på det sidste vakt stor opsigt med en videnskabelig artikel, som er publiceret i det internationale fagtidsskrift Journal of Public Economics. Den peger på, at det stort set er gratis at sænke marginalskatten herhjemme, fordi det får mange til at arbejde mere og søge efter job med bedre lønninger.

Det er overvismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, vismand og professor Claus Thustrup Kreiner og professor Jakob Roland Munch, der står bag den konklusion.

Færre rammes af topskat

Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal afviser dog, at det på trods af dette, er en god idé at afskaffe topskatten.

»For det vil med stor sandsynlighed ende med at koste mange milliarder, som så skal findes andre steder. Ellers skal der spares på uddannelse og infrastruktur, eller også skal man bede folk tage penge op af lommerne i forbindelse med sygdom eller andet. Begge dele vil lægge en dæmper på væksten herhjemme.«

Allan Lyngsø Madsen peger også på, at kun én ud af ti metalarbejdere rammes af topskat, når den nuværende skattereform er fuldt indfaset fremme i 2022.

Resten slipper, fordi beløbsgrænsen for topskat hæves gradvist fra de nuværende 449.100 kroner til 475.000 kroner.

Finansministeriet har regnet ud, at det vil koste statskassen tæt ved syv milliarder kroner at afskaffe topskatten.

De tre professorer fra Københavns Universitet har dog regnet sig frem til, at det stort set ikke koster noget.

»Sandheden ligger nok et sted midt imellem,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Selv om uligheden vil stige lidt, hvis topskatten afskaffes, så vil velstanden samlet set blive større, ligesom der sandsynligvis vil komme flere nye job og investeringer i Danmark.