Når sulten melder sig, kan 90 procent af de offentligt ansatte sætte tænderne i leverpostejen og få løn samtidig. Til sammenligning har kun 10 procent af de privatansatte arbejdsgiverbetalt frokostpause. Den halve times betalt pause ender, når året er omme, med at udgøre 12,3 hele arbejdsdage, skriver DAs nyhedsbrev Agenda.
Sidestillede man det offentlige med den private sektor, ville frokostpausen alene kunne betale 45.000 ekstra ansatte i det offentlige eller give en besparelse på 19 milliarder.
I den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, man bør sløjfe den betalte frokostpause. Men han forventer også, at de offentligt ansatte vil kræve lønkompensation, og hvis det sker, er det vigtigt, at man nedjusterer antallet af offentligt ansatte via naturlig afgang, så lønsummen er uændret.
Men så let bliver det næppe, vurderer professor Niels Westergård-Nielsen fra Copenhagen Business School, der påpeger, at motivationen for de ansatte for at stryge frokostpausen mod en lønkompensation ikke vil være stor.
"Tilbyder man offentligt ansatte mere i løn til gengæld for den betalte frokostpause, så skal den lønindkomst jo beskattes. Så også af den grund bliver det ikke let at overbevise offentligt ansatte om, at de skal give slip på den betalte frokostpause," siger han til Agenda.