Når jeg skriver dette åbne brev til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og justitsminister Søren Pape Poulsen, er det fordi alle seks ledelseslag på min leadership pipeline-styrede arbejdsplads blot skubber problemet, som jeg vil berette om, længere opad i systemet. Og fordi den øverste topledelse i min organisation gør gældende, at den kun parerer ordre ovenfra.

Og ovenfra i forhold til en politidirektør må jo være en af jer.