BRUXELLES: Mere end noget andet europæisk land frygter Frankrig et mindre stabilt Europa og udfordringer for det europæiske projekt, hvis Grækenland må forlade euroen.

Landets øverste politikere sender derfor meget klare signaler om, at Grækenland må reddes for nærmest enhver pris, og på de indre linjer arbejder Frankrigs præsident, François Hollande, hårdt på at sikre, at alle parter strækker sig, så et kompromis er muligt.

Frankrigs premierminister, Manuel Valls, sørgede onsdag for, at ingen kan være i tvivl om den franske position.

»Frankrig nægter at lade Grækenland forlade eurozonen … Vi gør alt, hvad vi kan for at bringe alle parter til et kompromis,« sagde Valls i det franske parlament og tilføjede, at en aftale fortsat var »inden for rækkevidde«.

En »hjælpende hånd« til Grækenland

Torsdag kunne græske medier så fortælle, at franske eksperter hjælper det græske finansministerium med at få formuleret sine reformforslag så præcist, at der er en chance for, at de kan danne grundlag for at sætte gang i forhandlinger om et nyt hjælpeprogram, der kan holde Grækenland i euroen.

Formuleringen af den officielle anmodning om et nyt hjælpeprogram, som den græske regering afleverede onsdag, bar også tydeligt præg af en »hjælpende hånd«.

»Anmodningen om et nyt hjælpeprogram er formuleret, så den holder alle døre åbne. Den sender et signal om, at Grækenland kan leve med en omlægning af gælden – og kræver ikke en decideret gældseftergivelse – samt at man vil komme med mere ambitiøse reformer,« fortæller en kilde tæt på processen.

Kort før Berlingskes deadline afleverede den græske regering sit forslag til reformer. Ifølge den britiske avis The Guardian er der tale om en række vidtgående reformer med en samlet effekt på knap 100 milliarder kroner. Indholdet var dog ikke bekræftet, da Berlingske gik i trykken.

»Det ser ud til, at der bliver arbejdet seriøst med reformerne, men der er så mange spillere og så mange forskellige interesser, at det stadig bliver svært at lande en aftale,« siger en anden kilde tæt på processen med reference til weekendens afgørende EU-topmøde.

EU-præsident taler for gældslettelse

Men det er ikke kun Frankrig, der kæmper for, at Grækenland kan blive i euroen. Ingen ringere end formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, der leder weekendens EU-topmøde, brugte også torsdagen til at presse på for et kompromis.

Han meldte nemlig klart ud, at eurolandene bør lette Grækenlands gældsbetingelser, hvis ellers Grækenland leverer en seriøs og omfattende reformpakke.

»Realistiske forslag fra Athen bliver nødt til at blive matchet med lige så realistiske forslag fra kreditorerne om gældens bæredygtighed. Kun på den måde til kan vi få en win-win-situation,« sagde Donald Tusk, da han mødtes med Luxembourgs EU-formandskab.

Dermed sender han et klokkeklart signal til eurolandene om, at de også har et ansvar for at sikre en aftale med Grækenland på søndagens ekstraordinære EU-topmøde, som Tusk både har kaldt »den ultimative deadline« og »det mest afgørende øjeblik i eurozonens historie«.

Meldingen fra Tusk er også opsigtsvækkende, fordi han har et godt forhold til Tysklands magtfulde kansler, Angela Merkel, der har afvist enhver snak om at eftergive den græske gæld.

Døren holdes åben

Mens en decideret eftergivelse af dele af gælden er udelukket, har Merkel dog ikke afvist en lettelse i form af længere løbetider for gælden. Og det kan være det kompromis, der kan give den græske premierminister, Alexis Tsipras, mulighed for at sælge en aftale med hårde reformer derhjemme, hvor det græske parlament vil skulle godkende et eventuelt nyt hjælpeprogram. Samtidig burde det tyske parlament, der ligeledes skal godkende et nyt hjælpeprogram, også kunne leve med længere løbetider på den græske gæld.

Angela Merkel gentog under et besøg i Bosnien torsdag, at gældseftergivelse er udelukket, men at eurolandene også kiggede på gældens bæredygtighed i 2012, hvor lånenes løbetid blev forlænget.

»Så det er ikke første gang, at vi beskæftiger os med gældens bæredygtighed,« sagde hun ifølge Reuters og lod dermed døren stå åben for et kompromis på den front.

Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, gjorde dog sit til at nedkøle nogen form for optimisme. På en konference arrangeret af den tyske centralbank medgav han ganske vist, at der er behov for gældslettelse, men sagde samtidig, at det ikke ville have en stor effekt for Grækenland med længere løbetider, og at en gældseftergivelse, der ville batte noget, var udelukket.