BRUXELLES: Hvis man spørger en irer, en portugiser, en spanier, en lette eller en ester om, hvordan de seneste syv år har været, så er svaret stort set altid det samme. Det har været hårdt, rigtig hårdt. Reformerne har gjort ondt med blandt andet lavere offentlige lønninger og en voldsom arbejdsløshed. Men nu er det begyndt at gå bedre. Reformerne ser ud til at virke.

I lande som Irland, Portugal og Spanien kan man godt sætte sig ind i, hvor svært grækerne har det. Men netop fordi de tre lande selv har været på en tvungen hestekur for at få hjælp fra de øvrige eurolande, er der ikke den store forståelse for at give Grækenland en ny og særlig gunstig hjælpepakke uden hårde krav til reformer.

De tre lande er nu ude af deres hjælpeprogrammer og har i den forstand fået deres økonomiske selvstændighed igen. Men især for Portugal er gælden betydelig og kommer til at tage årtier at betale tilbage. Årtier hvor statens budgetter derfor fortsat vil være på skrump. Da krisen ramte Portugal, havde landet et gigantisk underskud på statens budget, som nu er skåret markant ned, men opskriften har i den grad sat sig spor i Portugal. Der blev skåret stort i det offentlige i såvel antallet af ansatte som i lønnen.

I Portugal er lysten til at sende flere milliarder til Grækenland, uden at grækerne gennemfører et seriøst reformprogram, ikke eksisterende. Og Portugal er lige så kritisk over for Grækenlands ønske om at få eftergivet en del af gælden. Det handler både om, hvad der er ret og rimeligt, men også om at den portugisiske regering vil undgå et signal om, at man kan få succes med den kurs, som Syriza har valgt i Grækenland.

Den irske model

Efter Grækenland var Irland det andet land til i 2010 at få et hjælpe- og reformprogram, da kæmpetab i ejendomsmarkedet lagde de irske banker ned. Irlands krise skyldtes ikke i samme grad et kæmpe offentligt underskud som i Portugal, men også i Irland skulle der findes penge alle steder, så også her blev offentligt ansatte ramt, ligesom arbejdsløsheden steg til et højt niveau.

Som det første land sagde Irland farvel til hjælpeprogrammet i slutningen af 2013 efter at have fået forlænget løbetiden på gælden og sænket rentesatserne. Men de stramme statslige budgetter vil fortsætte mange år endnu for at betale gælden af. Irlands finansminister, Michael Noonan, ser netop Irlands vej ud af krisen som et eksempel, Grækenland kunne efterligne.

»Jeg har aldrig haft en benhård tilgang til Grækenland. Jeg har altid sagt, at Irland ønsker, at Grækenland forbliver i eurogruppen, og at vi er parat til at forhandle, samt at vi ser en restrukturering af gælden som en del af forhandlingen,« sagde Michael Noonan, da han ankom til tirsdagens møde i eurogruppen.

Han understregede, at det netop er kombinationen af hjælp og reformer, som Grækenland har brug for.

Også Spanien måtte i 2012 have hjælp til at redde sine banker, om end hjælpepakken var beskeden i forhold til landets størrelse og slet ikke blev brugt fuldt ud. Det var dog ikke mindst Den Europæiske Centralbank (ECB), som i den grad kom Spanien til undsætning, da centralbankens formand, Mario Draghi, affyrede den berømte bazooka i 2012 med ordene om, at ECB ville gøre, hvad end det krævede, for at forsvare euroen.

Alene Draghis trussel om massive opkøb af spanske statsobligationer, der ville skubbe renterne ned, fik presset til at aftage på Spanien, der dermed hurtigt kunne finansiere sig på markedsvilkår igen. Det ændrer dog ikke ved, at krisen har været enormt hård i Spanien, som også har været på sparekur, og hvor arbejdsløsheden fortsat er den næsthøjeste i EU med 22,5 procent – kun overgået af Grækenlands arbejdsløshed på 25,6 procent.

Kontant holdning i Baltikum

Andre kriseramte lande, der har klaret sig uden gigantiske hjælpepakker, er mindst lige så kritiske som de lande, der har fået hjælpepakker. Det gælder både de baltiske lande og eurolandene i Østeuropa.

De tre baltiske lande oplevede de voldsomste recessioner af alle europæiske lande under krisen. Så meget som 20 procent skrumpede Letlands økonomi med over godt et års tid, og landet måtte have en international hjælpepakke. Letland satte gang i et spareprogram, der uden problemer ville kunne leve op til de krav, som eurolandene har stillet i sine hjælpeprogrammer.

»Vi reducerede vores offentlige sektor markant med nedskæringer i såvel lønninger som antallet af ansatte. I dag er vi sammen med lande som Irland, Spanien og Portugal blandt de hurtigst voksende økonomier i EU. Så vi kender opskriften. Det handler om strukturelle reformer,« sagde Letlands finansminister, Jānis Reirs, før tirsdagens møde i eurogruppen.

Han tilføjede, at folk i Letland ganske enkelt ikke forstår grækerne og er overraskede over den græske reaktion på reformkrav.

Og den samme holdning finder man i de to andre baltiske lande. I Estland understregede præsident Toomas Hendrik Ilves i mandags, at det rent faktisk er fattigere lande end Grækenland – som de baltiske – der står til at miste en masse milliarder.

På gaden i Estland møder nyhedsbureauet AFP den 72-årige pensionist Maie Mets:

»Som jeg forstår det, er den græske levestandard højere end vores her i Estland. Det er kun normalt, at folk betaler deres gæld.«