Det er med dystre udmeldinger om en ændring af magtbalancen i Østersøen, at svenske medier har kastet sig over to russiske krigsskibes gennemsejling af Storebælt på vej mod Østersøen.
Det skyldes ikke mindst, at krigsskibene bærer krydsermissiler med en rækkevidde på 2.600 kilometer, der teknisk set kan være udstyret med atomare sprænghoveder.
Men der er ingen grund til panik, siger forsvarsminister Peter Christensen (V), som dog generelt ser med bekymring på Ruslands aggressive adfærd flere steder i verden.
»Vi skal følge det, og det gør vi. Men vi ved ikke, om det er en permanent ændring, og derfor mener jeg som udgangspunkt ikke, at det i sig selv giver yderligere bekymringer,« siger Peter Christensen.
Han tilføjer, at den slags flådebevægelser er set »mange gange før,« og at de russiske bevæggrunde »kan være mange.« Krigsskibene er sejlet gennem internationalt farvand tæt på Danmarks kyster på helt lovlig vis, og derfor fører det heller ikke til nogen særlig reaktion fra dansk side.
Men hvis det på sigt viser sig at være en del af en større flådeopbygning i Østersøen, er det en anden sag:
»Når der er bekymring fra dansk side, skal det ses i lyset af, at de militære bevægelser sker i en sammenhæng, hvor også retorikken er meget aggressiv fra russisk side. Selve bevægelserne i sig selv er ikke så unormale.«
Ekspert: Næppe atomare sprænghoveder ombord
Ministeren siger også, at han »ikke har nogen viden om,« hvorvidt der er atomare sprænghoveder på skibenes missiler. Det er en bekymring, som lektor Tomas Ries ved den svenske Försvarshögskolan har rejst, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Men det er helt urealistisk, mener militæranalytiker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet, der netop har forsket i den russiske flådestrategi og selv er orlogskaptajn.
»Jeg synes, at svenskerne er paranoide. Det er to standardskibe, som de oprindeligt har bygget til Sortehavsflåden, og der skal sandsynligvis også bygges nogle til Østersø-flåden. Det er helt normalt, at russerne flytter skibe rundt mellem deres flåder, og der er sejlet meget større russiske krigsskibe gennem Storebælt end de to her. Det er meget usandsynligt, at de skulle have atomvåben med,« siger Johannes Riber Nordby.
Han påpeger, at det er meget mere sandsynligt, at russerne har atomvåben på de ubåde, som sejler ubemærket rundt i Østersøen. Den russiske Østersø-flåde er i det hele taget gammel og ikke i nogen prangende stand. Forskeren kalder det derfor »noget vrøvl«, at de to korvetter skulle kunne ændre på magtbalancen i Østersøen.
Den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist er imidlertid mere bekymret end danskerne.
»Det er jo bekymrende, og der er ikke noget, der bidrager til afspænding i vores region. Det påvirker alle lande omkring Østersøen,« siger Hultqvist til TT.
Peter Viggo Jakobsen, der ligeledes er analytiker ved Forsvarsakademiet, bakker sin kollega op og peger på, at det kan være skadeligt at hidse sig for meget op, og at det måske sker af politiske årsager.
»Når svenskerne og balterne vælger at gøre en sag ud af det, er det, fordi de er bekymrede over, hvad russerne kunne finde på og gerne ser, at NATO gør et eller andet for at modsvare det. Men spørgsmålet er, om det ikke ville være bedre at ignorere det og træffe sine forholdsregler i stilhed. Så pisker man ikke en stemning op, og gør befolkningerne bange,« siger han.
NATO-landenes forsvarsministre mødes netop onsdag i Bruxelles for at drøfte, hvor langt landene er med forberedelserne til den fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, som blev besluttet på NATO-topmødet i juli for at afskrække Rusland.
Danmark skal her deltage i en britisk-ledet bataljon i Estland, og Peter Christensen mødes onsdag aften for at snakke med sin britiske og franske kollega. Lige nu ser det ud til, at Storbritannien og Frankrig vil være på plads i Estland til sommer, mens det danske bidrag på op mod 200 soldater så skal afløse det franske bidrag ved årsskiftet 2017/18.