BRUXELLES: Blot fire dage efter NATO-topmødet forsøgte de 28 NATO-lande onsdag aften at dæmpe de russiske bekymringer over de kommende NATO-bataljoner, der skal udstationeres i Polen og Baltikum med blandt andet dansk deltagelse.
Samtidig blev de farlige flyvninger i luftrummet over Østersøen diskuteret på et møde, hvor Rusland meldte sig klar til at forbedre sikkerheden, herunder at alle fly har signaler fra transpondere slået til, så deres position ikke kommer som en overraskelse og skaber farlige situationer.
»Rusland foreslog en vej frem omkring, hvordan vi kan se på brugen af transpondere og sikkerhed i luften. Det byder vi velkommen, men vi bad også om flere detaljer, og det er nu op til Rusland at beskrive detaljerne. Vi er klar til at diskutere det på nye møder,« sagde NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter mødet onsdag aften.
Han understregede, at der allerede findes regler for, hvordan man skal orientere hinanden om øvelser, men at Rusland hidtil har benyttet »smuthuller« til at undgå at informere NATO, hvilket har ført til talrige farlige situationer over blandt andet Østersøen. Stoltenberg sagde også, at NATO ønsker mere præcise regler, der kan lukke disse smuthuller og forbedre sikkerheden i luftrummet.
»Det er vigtigt at forstå, at transponderne er kun ét element i et større billede, når vi taler sikkerhed i luften. Det grundlæggende er at flyve på en sikker og professionel måde, og vi har set eksempler på usikker aktivitet i luften fra russiske fly, der er fløjet tæt på et amerikansk krigsskib og på NATO-fly,« sagde Stoltenberg.
Total uenighed om Ukraine
NATO brugte også mødet til at orientere om, hvorfor forsvarsalliancen finder det nødvendigt at øge tilstedeværelse i Baltikum og Polen, hvilket dog ikke bragte parterne nærmere hinanden omkring spændingerne, der er steget støt siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014.
»Den stærkere tilstedeværelse i den østlige del af alliancen er et direkte svar på Ruslands handlinger i Ukraine med den ulovlige annektering af Krim. Det var et brugbart møde, hvor vi havde mulighed for at afklare vores positioner, men det var ikke et møde mellem ligesindede. Vi har fundamentalt forskellige syn på krisen,« sagde Stoltenberg.
På mødet deltog de 28 NATO-landes ambassadører og den russiske NATO-ambassadør, Alexander Grushko, samt Jens Stoltenberg. Allerede før mødet havde Alexander Grushko meldt ud, at NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen ifølge Rusland strider imod den aftale, som NATO og Rusland indgik i 1997 forud for NATOs østudvidelse. Den aftale siger, at NATO ikke må udstationere »betydelige« kamptropper på »permanent« basis i de nye NATO-lande, der er kommet med i forsvarsalliancen efter Berlinmurens fald.
»Disse beslutninger matcher ikke (aftalen fra 1997, red.). Vi har med en betydelig forandring af den militære-politiske situation at gøre. Der er ikke den paritet i styrkerne, der var før de seneste NATO-tiltag,« lød den officielle udtalelse fra Grushko i mandags.
Ifølge NATO er den øgede tilstedeværelse i Baltikum og Polen dog alene et defensivt træk, som ikke krænker aftalen fra 1997, fordi der hverken er tale om »betydelige« eller »permanente« kamptropper, men derimod mindre kamptropper på »vedvarende« basis, da tilstedeværelsen er uden slutdato. NATO understreger også, at Rusland har langt flere soldater i position tæt på de baltiske lande og Polen end de fire bataljoner på hver op til 1.000 soldater, som fra begyndelsen af 2017 vil blive udstationeret på vedvarende basis i de fire lande.
NATO vil med tilstedeværelsen gøre det klart over for Rusland, at NATOs musketéred om det kollektive forsvar af hinanden i alliancen i den grad er gældende, og at Rusland derfor end ikke bør overveje provokationer af de baltiske lande eller Polen.
På weekendens NATO-topmøde understregede de 28 lande i forsvarsalliancen, at et stærkt forsvar går hånd i hånd med en åben dør for dialog med Rusland i det såkaldte NATO-Ruslands-Råd, som dannede rammen for mødet onsdag aften.
Der har ikke været mødeaktivitet i NATO-Ruslands-Rådet fra sommeren 2014 til april i år, hvor det første møde i næsten to år fandt sted, uden at parterne for alvor kom hinanden nærmere.
Meldingen fra Rusland onsdag omkring sikkerheden i luften er det første lille tegn på fremskridt i dialogen, men hvornår parterne mødes igen og i hvilket format, eller om der kan komme noget konkret ud af det, er endnu ikke til at sige.