Selv om han var øverste chef for det danske forsvar, endte han sine dage som forsvarsminister i en politisk og mediemæssig kugleregn. Helt alene, uden støtte fra hverken partisoldater, ministerkolleger eller underordnede.

Efter 93 dage på posten trak Carl Holst sig fra posten med øjeblikkelig virkning – uden at Folketinget nogensinde nåede at være samlet i hans ministertid.

Antallet af politiske liv var sluppet op for Carl Holst efter en stribe betændte sager om alt fra hans personlige eftervederlag, manglende håndtering af kritik fra forsvarets egne rækker til anklager om som regionsrådsformand at have benyttet en personlig assistent til kampagnearbejde under valgkampen for regionens penge. Tirsdag kunne BT afsløre, at man i Region Syddanmark fik ændret i en faktura, så det blev skjult, at udgifter for 16.000 kr. var blevet brugt til en ekstern konsulent og taleskriver for Carl Holst.

Samme formiddag orienterede Carl Holst ifølge eget udsagn statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om sin beslutning.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

»Sager fra mit tidligere virke som regionsrådsformand skyggede for meget i forhold til mit virke som forsvarsminister, men efterhånden også i forhold til regeringens projekt. Og begge dele havde jeg svært ved at acceptere,« sagde han i går.

Hjælp fra embedsmand

Selv om Carl Holst nu er fortid som forsvarsminister, er de belastende sager langt fra fortid. Meget tyder på, at de også bliver en del af Carl Holsts fremtid.

»Sagerne går jo ikke væk, fordi ministeren går af,« siger Sten Bønsing, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret.

Berlingske kan afdække, at Christian Ingemann Nielsen ikke var den eneste blandt Region Syddanmarks embedsmænd, som hjalp Carl Holst.

Hanne Kopp var kommunikationsrådgiver for Carl Holst fra 2007 til og med 2011 og er i dag fortsat ansat i regionen som kommunikationsmedarbejder, nu i Psykiatrien i Syddanmark. Under valgkampen bistod Kopp regionsrådsformanden med en række kampagneopgaver, en rolle som hun står ved med en understregning af, at det foregik i fritiden:

»Carl Holst ringede eller skrev og spurgte, om jeg havde lyst til at give en hånd med. Det havde jeg på et tidligere tidspunkt sagt, at jeg gerne ville,« siger hun til Berlingske.

Efterfølgende skrev hun teksten til en Facebook-side om valgkampens kandidater, hvor Carl Holst blev promoveret. Hun lavede tekst og billeder fra Carl Holsts besøg i Jels den 3. juni, som blev bragt i en lokalavis. Hun puttede kampagnefoldere i postkasser, og hun stod for fotos af Carl Holst, da han holdt en grundlovstale.

Berlingske kontaktede Hanne Kopp efter at have set kampagne-korrespondancen afsendt af Hanne Kopp en torsdag eftermiddag den 6. juni kl. 16.06. Kommunikationsmedarbejderen understreger, at også dette tidspunkt var fritid. Psykiatrien i Syddanmark blev orienteret om hendes kampagnearbejde for Carl Holst i går.

Grænser for fritiden

Uanset at Hanne Kopps bistand til Carl Holst var frivillig og foregik i fritiden, er det ifølge forvaltningsekspert Sten Bønsing ulovligt for Holst at benytte sig af assistancen. Og ifølge lektoren er det Carl Holst og ikke medarbejderen, der har det største problem:

»Han beder om noget, der er ulovligt. Jeg hælder til at sige, at medarbejderen kunne sige fra uden dog at være forpligtet til at sige fra i dette tilfælde. Denne sondring gælder ikke den, der giver ordren. Som chef har man en pligt til at vide, at sådan noget er ulovligt.«

Men der er jo tale om kampagnearbejde, der udføres i fritiden – er det overhovedet problematisk så?

»Ja. Det er jo svært for en ansat at sige nej, når regionsrådsformanden henvender sig og beder om hjælp til en opgave. Og faktisk er der grænser for, hvad offentligt ansatte må lave i deres fritid. Og når der er tale om noget, der vil være ulovligt at udføre i arbejdstiden, kan det ikke bare bogføres som fritid af den, der beder om det. Det bliver det ikke lovligt af,« siger Sten Bøsning.

Carl Holst oplyser, at der er tale om frivillig bistand:

»Jeg har under valgkampen haft det privilegium, at mange har tilbudt at hjælpe med frivillig bistand. I det konkrete tilfælde er der også tale om frivillig bistand, som den pågældende har ydet i sin fritid. Jeg har været glad for den bistand, alle frivillige har ydet i min valgkamp,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Stephanie Lose, Carl Holsts afløser som regionsrådsformand, kunne ikke selv drømme om at benytte regionens kommunikationsfolk som kampagnemedarbejdere i deres fritid.

»Det vil jeg ikke gøre, for det vil stille mig i en sårbar og farlig situation. Men derfra og til at sige at det vil være ulovligt mener jeg umiddelbart, at der er et stykke. Omvendt lyder det også mærkeligt, hvis ikke regionens embedsmænd selv må råde over deres fritid,« siger hun.

Region Syddanmark vil ifølge Stephanie Lose nu undersøge sagen, før man vil tage endeligt stilling.

Loyalitet forsvandt

Carl Holst begrundede selv sin afgang med, at han ikke ønsker at skygge for regeringens arbejde. Men set i bakspejlet synes skyggen at være kommet før manden selv, da Carl Holst endelig valgte at tage til »kongebyen« og Christiansborg. For år tilbage havde Holst som regionsrådsformand afvist at stille op til Folketinget med den efterhånden berømte sammenligning om hellere at ville være en »konge i en lorteby« end en »lort i kongebyen«.

Udsigten til at kunne indtræde i Løkkes regering som en af de mest populære ministre blev formørket af dårlige sager, næsten før han var tiltrådt. Trods et mangeårigt venskab med Lars Løkke Rasmussen stod det hurtigt klart, at Carl Holst ikke har mange venner blandt partifæller og ministerkolleger.

Og blandt Venstre-folk undrede man sig angiveligt højlydt over »Kongen af Syddanmark«s store stemmetal til folketingsvalget.

I det sønderjyske bagland er den tidligere så udtalte loyalitet over for den tidligere regionsrådsformand også forsvundet.

Tilsammen kan det i sidste ende betyde forskellen på at være fortid eller fremtid i dansk politik.

»Carl Holst er formentlig en bedre politiker, end vi har set gennem de seneste tre måneder, men han blev også fældet af sin egen personlighed,« lyder vurderingen fra en kilde, der har fulgt Carl Holst i den korte tid på Christiansborg:

»Fældet af det, man kan kalde sønderjysk arrogance.«

Tvetydigt signalement

Carl Holst beskrives på den ene side som en »handlekraftig« og »pragmatisk« politiker, mens andre betegner ham som »hidsig« og »arrogant«.

Et tvetydigt signalement, der har fulgt den sønderjyske politiker, lige siden den læreruddannede Holst som 30-årig tiltrådte som amtsborgmester i det daværende Sønderjyllands Amt.

»Carl kunne blive hysterisk, hvis tingene ikke gik, som han ville have det,« siger Karsten Meyer Olesen, der var viceamtsborgmester og leder af Socialdemokratiets gruppe i Sønderjyllands Amt i de første år med Carl Holst for bordenden.

Vibeke Syppli Enrum sad som folkevalgt for Enhedslisten i regionsrådet sammen med Holst, indtil han skiftede til landspolitik i 2015, knap 15 år senere.

»Han er egenrådig, han er pragmatiker, han har et noget voldsomt temperament og er absolut bedst i medvind,« fortæller hun.

Han fik alt andet end medvind, men trods strid modvind i sin tid som forsvarsminister er både partifæller og andre kilder på Christiansborg tilbageholdende med at dømme Carl Holst færdig i landspolitik for altid. Men »Kongen fra Syddanmark« har mistet sin krone og sit ministerium.