Kortene er spillet, og der er ingen vej tilbage. Den spirende handelskrig mellem USA og Kina ender et sted mellem et ondt og et ligefrem grusomt scenarie – for parterne har for meget på spil, til at handelskrigen kan ende med en fredelig løsning, hvor de bebudede toldsatser bliver aflyst igen.

Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Jakob Vestergaard. For Berlingske Business har Dansk Industri opstillet tre scenarier for, hvordan kampen mellem USA og Kina kan ende.

Det gode scenarie er der, hvor det hele går i sig selv efter forhandlinger. Det onde er der, hvor de annoncerede toldsatser kommer til at træde i kraft, mens det grusomme er dér, hvor handelskrigen bliver optrappet.

Ifølge Jakob Vestergaard er den gode løsning »ren utopi«.

»Det ender på en hård måde. Det mest sandsynlige er et sted mellem det onde og det grusomme scenarie. Præsident Donald Trump kan bruge denne konfrontation med kineserne i sin indenrigspolitik. Han har brug for, at kineserne slår op i banen – og det vil de ikke,« mener Jakob Vestergaard.

Han fremhæver, at afgørende for, hvor kraftigt konflikten udvikler sig, er, hvor hårdt kineserne slår igen. Foreløbig har amerikanerne sagt, at de vil lægge told på 1.300 kinesiske varer til en samlet værdi af 360 mia. kr. Kineserne har svaret igen, men har kun toldbelagt varer for tre mia. kr.

»Trump har en forestilling om, at han kan skræmme folk til at give store indrømmelser, men det er en fejltagelse. Kineserne er kendte for at være pragmatiske, men de vil ikke lade sig ydmyge,« siger Jakob Vestergaard.

Et presset spil

Forsker i kinesiske forhold ved CBS Nis Høyrup Christensen er enig i, at det ender med enten det onde eller det grusomme scenarie.

»Der er et spil, hvor kineserne ikke vil afgive klare indrømmelser, så det ser ud, som om de har ladet sig presse. Kineserne har svært ved at give sig på disse områder. Trump anklager kineserne for tyveri af forretnings­hemmelig­heder og teknologi. Det kan kineserne ikke indrømme, at de har gjort. Der har været eksempler på det, men det kan ikke siges at være et bærende element i Kinas udviklings­model,« siger Nis Høyrup Christensen.

Han fremhæver, at handelskrigen på det brede erhvervspolitiske område handler om to meget forskellige måder at drive forretning på.

»For den kinesiske økonomi er det ret grundlæggende, at staten blander sig meget i markedet med subsidier og billig statslig långivning. Det er rigtigt svært for kineserne at give sig på det. Det eneste sted, hvor de kan komme amerikanerne i møde, er lidt på markeds­adgang og så på toldsatserne. Det er nemmere at sælge fra Kina til USA end modsat. Der kan være noget dér, men det er ikke nemt, når det hele er så skingert. Man skal have skabt en situation, hvor begge kommer ud af konflikten uden at tabe,« siger Nis Høyrup Christensen.

Gigantisk handelsunderskud

Tal fra det amerikanske statistik bureau, United States Census Bureau, viser, at det er gigantiske summer, der er på spil, når USA og Kina krydser klinger i en handelskrig. USA havde sidste år et underskud i samhandlen med Kina på 2.269 mia. kr. Det svarer nogenlunde til den samlede produktion i den danske økonomi på et år i form af BNP.

Nis Høyrup påpeger, at hvis man måler pr. indbygger, har amerikanerne et langt større handelsunderskud i forhold til tyskerne end til kineserne.

»Det viser, at det er meget mere komplekst. Selv om der har været tale om unfair handel, har der været masser eksempler på, at det har været til amerikanernes fordel. Mange amerikanske virksomheder vil hellere have billigt stål og producere varer på baggrund af det. Det er der langt flere job i,« siger Nis Høyrup Christensen.

Hos Dansk Industri fremhæver under­direktør Peter Thagesen, at kineserne i den globale økonomi opfører sig meget ander­ledes, end man har set før. Men han mener, at det er helt afgørende, at konflikterne med kineserne bliver løst inden for de regler, der er i WTO. Og på langt sigt frygter DI-underdirektøren, at resultatet af handelskrigen mellem USA og Kina kan blive, at flere lande begynder at opføre sig protektionistisk.