Skolebørn skal selv have lov til at bestemme, om de vil i lektiecafé i skolen, eller om de vil lave lektier derhjemme. Det mener et stort flertal af forældrene i en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Berlingske. Næsten seks ud af ti forældre til folkeskolebørn svarer således, at lektiecaféer fortsat skal være frivillige for eleverne, sådan som de har været i dette skoleår.

Dermed er der massiv forældre­opbakning til Liberal Alliances og de Konservatives intense modstand mod lektiecafeerne, som i juni 2013 lige var ved at spænde ben for forliget om folkeskolereformen. Faktisk er det kun hver tredje forælder, der støtter det overvældende folketingsflertal, der dengang besluttede, at lektiecafeerne allerede i næste skoleår skal være en obligatorisk del af skoledagen.

»Jeg er rigtig glad for, at forældrene er helt på linje med Det Konservative Folkeparti i denne sag. Jeg ved godt, vi kæmper mod et stort folketingsflertal, men jeg håber bare, at de andre partier vil lade paraderne falde og indse, at det ikke var en god idé. Der er vel ingen, der er så argumentationsresistente, at de ikke vil lytte bare en smule efter, hvad der foregår?« siger de Konservatives leder, Søren Pape.

Også fra Liberal Alliance er der glæde over forældrenes holdning.

»Vi burde helt skrotte lektiecaféerne og så bruge ressourcerne på at hjælpe de børn, som ikke har mulighed for at få hjælp hjemme. Langt de fleste børn kan jo godt lave lektier derhjemme sammen med deres forældre, og det giver forældrene mulighed for at følge med i barnets skolegang. Fra forskningen ved vi, at netop forældrenes engagement i skolen har stor betydning for, hvor dygtige deres børn bliver,« siger Merete Riisager.

Dårlige norske erfaringer

Norge indførte i 2010 lektiehjælp i folke­skolernes 1. til 4. klasse med det formål at mindske afstanden mellem stærke og svage elever. Men en evalueringsrapport fra Norges statslige socialforskningsinstitut for Opvækst, Velfærd og Aldring, NOVA, fra 2013 viste det modsatte resultat: Selv om de norske elever efter reformen generelt klarede sig bedre i de nationale prøver, blev de svage elevers niveau slet ikke løftet. Faktisk faldt deres niveau lidt efter indførslen af lektiehjælp.

»Lektiecafeer skal blive ved med at være frivillige af flere grunde. Hvis vi skal prioritere ressourcerne, er det forkert, at kommuner og skoler skal bruge penge på det. For børnene gælder det ikke bare om at være flere minutter sammen med en voksen. Det er kvaliteten i tiden, der er vigtig. Og fra Norge ved vi, at lektiecaféer er spild af penge, fordi det er negativt for de svage elever,« siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

I løbet af dette det første skoleår med reformen har der været flere eksempler i medierne på tvivlsom kvalitet af lektie­cafeerne. På nogle skoler har eleverne for eksempel ikke kunnet få hjælp af en lærer, men en pædagog har siddet alene med alt for mange børn.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, erkender, at tilbuddet om lektiehjælp ikke har været godt nok det første år.

»Jeg kan godt forstå, at forældrene siger, at det skal være frivilligt. For lad os bare være ærlige: Det nuværende tilbud er ikke kvalificeret nok. Lektiehjælp er blevet ned­prioriteret af politikerne, skolerne, forældrene og eleverne. Når økonomien på skolerne er stram, og det er den i mindst 60 procent af kommunerne, er vi som skoleledere nødt til at prioritere, hvad der er vigtigt og giver mening,« siger Claus Hjortdal.

Antorini: Det har ikke været godt nok

Han mener, at det helt store problem har været, at skolerne har skullet lægge lektie­caféerne i ydertimerne, så eleverne kunne vælge at gå hjem. Dermed har skolerne ikke kunnet integrere lektietiden i den øvrige obligatoriske undervisningstid, og derfor har de nedprioriteret lektiecafeerne.

Undervisningsminister Chrstine Antorini (S) tror, at det bliver et helt andet – og mere positivt – billede, forældrene får af lektie­cafeerne, når de bliver obligatoriske efter sommerferien.

»Jeg kan godt forstå forældrene, for det har ikke været godt nok. Skolerne har ikke kunnet planlægge og har ikke vidst, om der kom ti eller 50 børn i lektiecafeen. Men jeg er sikker på, at forældrene vil opleve en meget bedre kvalitet fra det nye skoleår, hvor det bliver et obligatorisk tilbud, som skolerne kan lægge i løbet af skoledagen,« siger Christine Antorini.

I august 2013 viste en Gallup-undersøgelse i Berlingske, at forældrene var glade for lektier, blandt andet fordi lektier giver forældrene mulighed for at følge med i børnenes faglige udvikling. For Søren Pape er det netop vigtigt at styrke familiernes mulighed for at være en større del af barnets liv:

»Det handler om familiernes ret til at bestemme over deres egne børn. Til at bestemme, hvornår de skal være hjemme, og hvornår de skal lave lektier. Vi må have respekt for, at der er andet i livet end at sidde i skolen til langt ud på eftermiddagen. Der er god værdi i, at forældrene er tydeligt med i børnenes skolegang, og det er sund fornuft, at børn og unge har mulighed for at gå til fritidsaktiviteter og have et fritidsjob.«