Lærerne på landets folkeskoler er oftere syge, end før folkeskolereformen trådte i kraft. Det viser de seneste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Således var en lærer i gennemsnit syg 10,5 dage i 2013. Året efter var det tal steget til 11,8 dage, hvilket er en stigning på knap 13 procent.

{embedded type="node/feeditem" id="34531093"}

Ifølge Danmarks Lærerforening hænger det øgede sygefravær helt entydigt sammen med folkeskolereformen, der trådte i kraft i august 2014. Det fortæller formand Anders Bondo Christensen.

»Vi ved faktisk meget sikkert, at det skyldes de ændrede arbejdsvilkår, som fulgte folkeskolereformen. Hvis man dykker lidt ned i tallene, så viser de faktisk, at hele stigningen er kommet efter august 2014. Derfor er tallet faktisk meget mere dramatisk. Vi er oppe på en stigning på over 25 procent, hvis vi kun tager det sidste halve år,« forklarer Anders Bondo Christensen.

Helt nøjagtig er stigningen på 27 procent mere sygefravær, hvis man kun sammenligner perioden juli-december for de to år. Alene i heldagsskolens første levemåned var fraværet over 40 procent højere end året tidligere.

»Lærerne kan simpelthen ikke nå at løse de opgaver, de har. Der er alt for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed. Det er en stor belastning, når man kommer uforberedt ind til sine elever gang på gang, og det er det, der presser lærerne rigtig meget lige i øjeblikket,« siger Anders Bondo Christensen.

Folkeskolereformen har været gældende i knap ét skoleår, men lærernes formand afviser, at sygefraværet blot er et spørgsmål om at vænne sig til reformen.

»En lærer vænner sig aldrig til at komme uforberedt ind til sine elever. Det er en fuldstændig håbløs situation. Der er formuleret klare krav i folkeskoleloven til, hvad læreren skal i forhold til at forberede elevernes undervisning, og kan man ikke løse den opgave, så kan man ikke bare gå ind og lege entertainer time efter time,« siger Anders Bondo Christensen.

»Det handler ikke bare om, at man melder sig syg. De her lærere er rigtig syge,« understreger han.

Danmarks Lærerforening mener, at politikerne nu bør hjælpe skolerne til at løfte reformen, enten ved at nedbringe antallet af opgaver eller tilføre skolen de ressourcer, der skal til, for at løse opgaverne.

»Vi har i alt for mange tilfælde oplevet, at kommunerne bare sender aben videre ud til skolelederne, som så står med den håbløse opgave at få enderne til at nå sammen,« siger Anders Bondo Christensen.

{embedded type="node/feeditem" id="34536031"}

I Kommunernes Landsforening (KL) er man heller ikke i tvivl om, at det øgede sygefravær skyldes reformen. Det skal tages alvorligt, men er ganske forventet, mener Michael Ziegler, der er formand for KLs Løn- og Personaleudvalg.

»Folkeskolen er i gang med en meget stor omstilling, og store omstillinger fører til forhøjet sygefravær. Det har vi set før,« siger han og nævner kommunalreformen fra 2007 som eksempel. Her steg sygefraværet tilsvarende i den første del af indfasningen, men fladede så ud og faldt igen efter nogen tid.

»Jeg har en klar fornemmelse af, at det er det samme mønster, vi kommer til at se nu,« siger Michael Ziegler.

Han mener, at løsningen ligger i de enkelte kommuner og skoler, hvor man skal lære mere af hinanden og blive bedre til at planlægge lærernes skemaer, så der er tid til forberedelse.