Flere sætter storbylejligheden til salg - men køberne svigter

Der hersker forårstravlhed hos ejendomsmæglerne i hovedstaden, hvor der i øjeblikket bliver sat ekstra mange nye salgsopstillinger frem i vinduerne. Aktuelt er der 1.939 ejerlejligheder til salg i København. Det er godt 11 procent flere end i marts sidste år. På Frederiksberg er antallet steget med over 20 procent til 328, viser nye tal fra Finans Danmark.

Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i BRF Kredit, er ikke i tvivl om, at stigningen i »til salg«-skilte i hovedstadsområdet i høj grad skyldes, at mange ser det som et oplagt tidspunkt at realisere de senere års prisstigninger.

Men han understreger, at det også hører med til billedet, at der er stor byggeaktivitet i hovedstaden, hvilket er med til at øge udbuddet.

En del af sælgerne ønsker at udnytte den fordelagtige vekselkurs mellem lejligheder og huse, hvor man kan få en del flere kvadratmeter for pengene ved at flytte væk fra storbyen, påpeger både Mikkel Høegh, Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, og relationschef Thomas Hovgaard fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.

»De fleste økonomer er ret enige om, at renterne på et tidspunkt begynder at stige, og at det formentlig også vil påvirke boligpriserne. Derfor kan det være en fornuftig overvejelse at sige, at hvis vi alligevel ved, at vi skal sælge, så er det måske et godt tidspunkt at gøre det nu. For hvad sker der om tre-fire år?,« siger Thomas Hovgaard.

»Længere mellem snapsene«

Udover potentielle fremtidige rentestigning er der forventninger om, at den nye boligskattereform vil få priserne til at falde på især ejerlejligheder efter 2021.

Samtidig kan de massive fald i boligpriserne i Stockholm og Oslo være udslagsgivende for, at nogen vælger at sælge netop nu, da de måske er bekymrede for, om det samme kan ske i København, forklarer Thomas Hovgaard.

»Desuden er priserne oppe i så højt et niveau, at det sikkert får nogen til at tænke, hvor lang tid det mon holder, og om man køber på toppen, hvis man køber nu,« siger relationschefen.

Han har fået meldinger fra flere københavnske ejendomsmæglere om, at der er »blevet lidt længere mellem snapsene« - altså at de oplever stigende liggetider, hvor det måske tager 45 i stedet for 30 dage at sælge en bolig. Det gælder ikke mindst de mindre toværelses lejligheder, som ifølge relationschefen er kommet op over de magiske tre millioner kroner for 50-60 kvadratmeter visse steder på Nørrebro og Vesterbro.

Også de nye lånebegrænsninger for boligejere med høj gæld og lav friværdi, som blandt andet kan gøre det dyrere at foretage forældrekøb, er begyndt at smitte af på efterspørgslen, påpeger han.

»Tallene viser, at der sker en lille opbremsning i markedet. Det er interessant, at man ser det netop her, da det er i København og på Frederiksberg, at der har været allermest knald på boligmarkedet. Og det er måske sundt. For ingen har lyst til, at der sker det samme som for ti år siden,« siger Thomas Hovgaard.

Færre kan være med

Mira Lie Nielsen forklarer, at udbuddet har været stigende i nogle måneder, og peger ligeledes på, at det ikke alene skyldes, at flere ønsker at sælge.

»Jeg ser det som en naturlig konsekvens af, at farten på markedet har været helt afsindig høj længe. Prisstigningerne har gjort, at færre nu kan være med, og derfor er der lidt flere lejligheder på markedet,« siger boligøkonomen, som dog ikke finder det stigende udbud alarmerende.

Også Mikkel Høegh fremhæver, at udbudstallene kan være et første tegn på, at efterspørgslen efter lejligheder trods alt er løjet lidt af. Og at det er forventeligt i lyset af de politiske geværgreb, der er taget for at få markedet ned i gear.

Han nævner blandt andet kravet om en udbetaling på fem procent af købesummen, vækstvejledningen og de nye regler for udlån til boligejere med en gæld på mere end fire gange husstandsindkomsten og en belåningsgrad på over 60 procent.

»Endelig må man ikke glemme, at den seneste boligskattereform var designet til at bremse lejlighedsmarkedet op. Så derfor er der flere ting, der allerede virker som en bremse, og flere ting kommer til. Så alt andet lige må markedet bremse op, og en dag - selv om det efterhånden lyder komisk - må renten jo også stige,« siger Mikkel Høegh.

Udbudspriser falder i København

Tallene fra Finans Danmark viser desuden, at udbudspriserne på månedsbasis er faldet med godt en procent til en kvadratmeterpris på 46.900 kroner i København, mens der har været en lille stigning på 0,18 procent i Frederiksberg Kommune, hvor kvadratmeterprisen ligger på omkring 49.500 kroner. Mira Lie Nielsen mener dog, at man skal tage månedsændringerne med et gran salt.

»At handle bolig er ikke som at handle med aktier, og små bevægelser op eller ned i enkelte måneder er generelt ikke afgørende for, om det netop er der, familierne slår til og sætter til salg,« siger hun.

Mikkel Høegh finder det overraskende, at udbudspriserne »bøjer lidt af før eksempelvis liggetider«. Men han påpeger, at det er helt efter bogen, at et større udbud påvirker priserne.

»Så den vej rundt hænger det pænt sammen og er altså også et udtryk for, at markedet måske nok alligevel reagerer på nogle af de mange ting, der aktuelt sker,« siger han.

Nybyg med til at øge udbuddet

Også i Aarhus og Aalborg er udbuddet vokset med henholdsvis 24 og 22 procent sammenlignet med antallet af ejerlejligheder til salg i marts sidste år. Ser man på gennemsnittet for hele landet, er der otte procent flere ejerlejligheder til salg nu.

Der er desuden sket en markant stigning på 33 procent i udbuddet af parcel- og rækkehuse i København, hvor i alt 721 har et »til salg«-skilt i forhaven. Det er den modsatte tendens end i de fleste andre landsdele. På landsplan er udbuddet af huse faldet fra 35.356 i marts sidste år til 34.832 svarende til et fald på 1,5 procent.

Ligesom Mikkel Høegh fremhæver Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark i en pressemeddelelse, at byggeaktiviteten spiller en betydelig rolle for, at udbuddet af både huse og lejligheder i København stiger i øjeblikket.

»Byggeriet af etageboliger i landets større byer har været for opadgående siden finanskrisen, og antallet af nyopførte boliger er nu på et højt niveau. Husbyggeriet har til gengæld ligget på et væsentligt lavere niveau end i perioden før finanskrisen, hvor der blev bygget meget. I mange dele af landet har det taget mange år at genfinde balancen mellem købere og sælgere på boligmarkedet. Køberne er dog kommet hurtigere tilbage til hovedstadsområdet, og derfor er husbyggeriet her kommet hurtigere op på et niveau, der ligner tiden før finanskrisen,« forklarer hun.