Nydanskerne må gerne fylde mere foran og bag kameraet i dansk film, og derfor er Det Danske Filminstitut (DFI) og en række organisationer i filmbranchen sammen om en række initiativer, der tilsammen skal sikre større etnisk mangfoldighed i dansk film, heriblandt en særlig castingdatabase med 150 skuespillere af anden etnisk oprindelse.

Områdedirektør i DFI, Claus Ladegaard, kalder initiativet et »kvalitetsprojekt«, der har til formål at undersøge, om der er erfaringer, stemmer eller blik på udlandet eller på Danmark fra nydanskerne, som kan gøre danske film mere interessante.

»Den ultimative gevinst ved dette initiativ er faktisk, at vi får lavet nogle pissegode film, der ser anderledes ud, end de gør i dag,« siger Claus Ladegaard.

Direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen, anerkender, at der historisk har været problemer med mangfoldigheden i dansk film, og derfor er hans forening gået aktivt ind i initiativet.

Lyttet til kritikken

»Vi har lyttet til den kritik, som DFI har rejst, og vi håber og forventer, at initiativet kan give os de værktøjer, der kan gøre noget ved problemerne,« siger Klaus Hansen, der på sigt gerne så den etniske mangfoldighed suppleret med mangfoldighed hvad angår det »seksuelle, religiøse og kønsmæssige«.

»Jeg tror faktisk, at filmbranchen relativt hurtigt kan rette op på mangfoldigheden. Men det kræver et nyt mindset,« siger Klaus Hansen.

En undersøgelse af den etniske mangfoldighed i dansk film afslørede i januar, at der for så vidt er nydanskere i danske film, men at de er forvist til birollerne. Klaus Hansen mener, at tiden er inde til flere nydanskere i hovedrollerne, men erkender samtidig, at de i øjeblikket usikre økonomiske tider for dansk film ikke er særlig gunstige for, at det kan ske.

»Selvfølgelig er der plads til alle slags mennesker i hovedrollerne. Men samtidig er det klart, at filmproducenterne er blevet meget opmærksomme på, hvordan de kan få pengene hjem på deres nye film. Man føler sig tvunget til at besætte rollerne med kendte navne,« siger Klaus Hansen.

Den nydanske skuespiller Alexander Keshtkar er ikke i tvivl. Hvide skuespillere bliver hyppigere inviteret til castings og får derfor flere roller end brune, og det kan filmbranchens nye initiativer være med til at rette op på.

»Der er en »blind« racisme, som betyder at filmproducenter, manuscriptforfattere, instruktørerne sjældent bruger brune til almindelige roller – for det falder dem ikke ind, og de ved måske ikke engang, at vi findes og kan bruges i andet end »indvandrerroller«. Samtidig er det et generelt problem, at filmbranchen meget ofte tænker i de mest kendte navne, når de skal besætte rollerne, og det udelukker de fleste brune skuespillere. Alle har brug for en chance for at vise, hvad de kan. Man vokser jo ret tit med opgaven, men hvis du aldrig får chancen, får du jo ikke lov,« siger Alexander Keshtkar, der er blandt navnene, som filmproducenterne kan finde i den nye etniske castingdatabase.

Et seriøst forsøg

Skuespilleren Dina Al-Erhayem har længe fulgt med på sidelinjen, når det gælder brugen af anden etniske skuespillere eller manglen på samme. Hun glæder sig over, at problemet bliver taget seriøst.

»Det nye charter er et seriøst forsøg på at sige, at der findes en stor gruppe med kunstneriske uddannelser, som har svært ved at udfolde sig. Det er vigtigt, at de bliver inkluderet, og at der ikke kommer et billede af, at vi ikke kan bruge anden etniske aktører i den danske filmbranche,« siger Dina Al-Erhayem.

Selv har hun ofte oplevet, at hendes etnicitet har fyldt meget, når hun har været til casting på roller. Og det selvom hun er født og opvokset i Danmark.

»Når jeg kom ud til casting på forskellige roller, oplevede jeg hele tiden, at de havde en etnisk klang, som jeg ikke kunne genkende fra min egen virkelighed. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at det etniske element ikke kommer til at fylde alt, når man er dansk,« siger Dina Al-Erhayem.

Hun forstår, hvorfor et fokus på at bruge anden etniske skuespillere kan være nødvendigt i en periode, men målet er, at det i fremtiden ikke skal være nødvendigt.

»Jeg synes, at det vigtige er, at der bliver en form for farveblindhed til casting. For selvom du har et mørkt udseende, så er de roller og det liv, du lever, ofte ikke meget anderledes,« siger Dina Al-Erhayem.

 

Vores historier er vigtige

32-årige Sara Masoudi er autodidakt skuespiller med iranske rødder. Hun deltog tidligere på året i et castingkursus, hvor skuespillere med mange forskellige baggrunde deltog, og det satte tankerne i gang hos hende.

»Det var inspirerende og meget rørende at være sammen med folk fra så mange forskellige lande. Vi er alle sammen skuespillere, men vi har alle sammen noget forskelligt at byde på. Den inspiration det gav, tror jeg, at man kunne overføre til danske film og TV-serier,« siger Sara Masoudi.

Hun synes, det er ærgeligt, at der ikke er flere med anden etnisk baggrund i store TV-serier som »Arvingerne« og »Badehotellet«, og synes, det burde være anderledes, når det nu netop drejer sig om de største danske TV-serier, der skal samle nationen. Hun glæder sig over de små fremskridt, som hun trods alt ser, som for eksempel i en serie som »Dicte«.

»Vores historier er også vigtige, for vi er også en del af Danmark. Og vi kommer i mange forskellige former og farver, som man godt kunne bruge til at skabe flere kontraster med i dansk film. På den anden side bør det heller ikke handle om farver, men om at finde den rette til jobbet,« siger Sara Masoudi.

At være dansker er ikke det samme som at være hvid

Også skuespilleren Josef Nielsen, 40 år, står på listen over anden etniske skuespillere i den nye casterbase, fordi han ser tiltaget som en god idé.

»Det er meget sjældent, at jeg ser, at hovedrollerne i danske film har en anden hudfarve end normen hvid. Derfor synes jeg, at det var et meget spændende initiativ at prøve at løse den udfordring,« siger Josef Nielsen.

Han håber på, at det nye initiativ kan være med til at ændre normen og fremhæve forskelligheden i Danmark.

»En dansk skuespiller kan se ud på mange måder og have mange farver. Det at være dansk har ikke noget at gøre med, hvordan man ser ud, men hvilket tilhørsforhold man har,« siger Josef Nielsen.

Selv har Josef Nielsen flere gange oplevet, at de roller, som anden etniske skuespillere kan få, er meget stereotype. Derfor håber han på i fremtiden at kunne se flere nydanskere i anderledes og mere bærende roller.

»Jeg har spillet roller som taxachauffør og en, der bliver udsat for racisme, et hav af gange. Med undtagelse af en enkelt rolle, så er det næsten det eneste, jeg har fået lov til at lave,« siger Josef Nielsen.

Fra Ahmet til Bo

31-årige Alexander Keshtkar deltog for nylig i et kursus i at gå til filmcasting, og valgte her at demonstrere sine skuespilsevner som en af hovedpersonerne fra krigen i 1864, den neurotiske biskop Monrad. Selvom han betegner sig selv som »brun« skuespiller, mener han nemlig sagtens, at han kan spille ærkedanske roller. Det er også baggrunden for, at han i TV-serien »Rita« bad om at få ændret sin karakters navn fra Ahmed (som var det navn, der stod i manuskriptet) til Bo.

»Det er befriende at få lov at træde ud af sin etnicitet. For jeg har »spillet« min etnicitet så mange gange, og jeg vil gerne vise, at jeg kan andet end at spille perker. I Rita var jeg bare en lærer på en dansk skole,« siger Alexander Keshtkar. Selvom han selv har haft en del roller, er han ikke i tvivl. Hvide skuespillere bliver hyppigere inviteret til castings og får derfor flere roller end brune, og det kan filmbranchens nye initiativ være med til at rette op på.

Han har dog med glæde noteret sig, at gradvist flere og flere brune skuespillere bliver inviteret til castings på »hvide roller«, hvilket får ham til at konkludere, at filmbranchen er blevet mere farveblinde. Jeg var til casting på DRs nye julekalender, i rollen som prisen til min overraskelse var der både brune og hvide skuespillere på listen, til samme rolle.

»Noget tyder på, at man er begyndt at holde det mere åbent om en karakter er brun eller hvid. Og sådan skal det være. For en god skuespiller kan få publikum til at glemme hudfarven,« siger han.

 

Wagma Khattak vil se flere farver og former på skærmen

Den uddannede skuespiller Wagma Khattak, 33 år, er en af dem, der står i den nye casterbase med fotos og CV på mere end 150 skuespillere med anden etnisk herkomst. Hun synes, denne særlige casterbase er en fremragende idé, fordi det er vigtigt ikke at skubbe problemet væk.

»Det kræver et massivt stort arbejde at få vist, at mørke mennesker også kan være danske og have et skuespiltalent. Det er vigtigt for mig, at denne casterbase ikke handler om at få mørke mennesker vist på film og i TV, men om at vise mørke skuespillertalenter,« siger Wagma Khattak.

Wagma Khattak synes, at der er for få nydanskere i dansk tv og film, men hun understreger, at der generelt er mange fysiske figurer, som bliver afvist i film og tv, fordi de ikke lever op til normen.

»Jeg ønsker sådan, at der kommer flere fysiske figurer frem, og det gælder både farver, højder og bredder. Bare de har talentet,« siger Wagma Khattak.