Det kom fuldstændig bag på dem. Pludselig eksploderede det bare. Den Baltimore-baserede amerikanske synthpop-trio Future Islands havde gennem ti år slidt sig til moderat succes. Mestendels ved at spendere tiden i en tourbus på landevejen. Hele tiden på vej videre mod det næste show i den næste by. Men så skete det.

Kort før de skulle udsende deres fjerde album »Singles«, blev de i marts sidste år inviteret til at spille i David Lettermans legendariske talkshow »The Late Show«. Her leverede de en fantastisk udgave af den indfølte førstesingle »Seasons (Waiting For You)«. Fantastisk ikke mindst grundet forsanger Samuel T. Herrings vilde optræden, hvor han lever sig fuldstændig ind i musikken. Han danser som en gorilla, slår næven mod brystet, lægger hånden på hjertet og veksler mellem følsom skønsang og gutteral growlen. Bizart.

Letterman-klippet bliver hurtigt en viral sensation på de sociale medier. Pludselig var der alvorligt bud efter trioen. Ryan Gosling, Coldplay og andre kendisser melder sig i fankoret. Pludselig har de tre bandkammerater Samuel T. Herring (vokal), William Cashion (bass) og Gerrit Welmers (synths og trommeprogrammeringer) på kort tid taget et anseeligt antal trin op ad karrierestigen.

Da jeg træffer dem på årets Smukfest, møder jeg imidlertid tre fyre med benene solidt plantet på jorden. De er fløjet ind fra Baltimore med et kort stop i London. Gerrit Welmers er tydeligvis mærket af den lange tur. Jetlagget. Han siger ikke et kvæk under hele interviewet. Men Cashion og grinebideren Herring er tydeligvis veloplagte og imødekommende, da jeg som det første spørger til, hvordan de har oplevet den pludselige overvældende opmærksomhed.

»Jeg har oplevet det som, at vores fanskare har vokset stødt og roligt gennem de sidste ni år. Og efter Letterman steg interessen så eksponentielt. Det har været virkelig spændende for os. Ingen af os så det komme« fortæller Will med et stort smil og fortsætter »Der har været en naturlig stabililet i vores vokseværk. Vi har været på landevejen så længe, hvor vi har oplevet den anden side af sagen, hvor vi ikke var i søgelyset hele tiden, så vi ved, at opmærksomheden vi får lige nu, kan forsvinde lige så hurtigt, som den kom. Vi tager intet for givet«.

Burhans saxofon

Sam følger op. »Det bliver spændende med den næste plade. Så får vi at se, om Letterman virkelig har fucket os up«. Medlemmerne bryder ud i et stort kollektivt grin. Da den værste fnisen har lagt sig fortsætter han. »Vi har aldrig rigtig ændret vores sound markant, siden vi startede, men er vokset og blevet mere modne musikere og har udforsket mange forskellige lyde. Men vi har altid holdt fast i vores grundlyd med synths, bass og elektroniske trommer. Det tror jeg, vi vil fortsætte med. Da vi fik succes, var det, som om vi blev bekræftet i, at vi hele tiden havde været på rette spor«.

Vi sidder i backstageområdet bag Bøgescenen, hvor trioen skal spille senere. I baggrunden høres lydprøven fra Burhan Gs band på scenen. Jeg spørger til bandets hidtidige højdepunkt. Pludselig lyder en vild saxofontrutten. »Wow – det er det bedste, jeg har hørt hele dagen. Måske er det vores karrieres højdepunkt?« griner Sam. »Burhan G. Hvem er han?« spørger han. Jeg forklarer, at Burhan G måske kan ses som en dansk pendant til R. Kelly – bare uden de mange skandaler. »Cool. Ham må jeg tjekke ud,« nikker Sam.

Will forsøger at få samtalen tilbage på et mere seriøst spor. Det lykkes dog kun delvist. »Vi har lavet musik sammen i 13 år nu (før Future Islands havde de bandet Art Lord & The Self-Portraits), så vi har været igennem meget sammen. Vores sange er ved at nå puberteten«. Alle tre flækker af grin. »Vores sange er ved at få hår alle steder« fniser Sam og hamrer håndfladen i bordet.

At nå ud til folk

Jeg spørger til Herrings meget specielle måde at optræde på. En optræden der både fremstår intim, men samtidig også virker meget ekspressiv og kraftfuld. »Det er en vekslen, jeg altid har været interesseret i at udforske. hvis man både kan være stærk og stadig ikke være bange for at græde. At man ikke bør være ræd for at vise sine følelser. For mig er det noget med at prøve at nå ud til folk. Kigge ud på dem. Det er nok lidt mærkeligt for dem, da de mest er vant til at andre kigger på deres fødder, når de optræder« fortæller han.

Forude venter der Future Islands endnu to måneders turné – herunder to udsolgte shows i Store Vega i København. »Vi troede, vi skulle spille to koncerter i den lille sal og tænkte wow – vildt! Det her er jo sindssygt«. Når de kommer hjem til oktober, begynder den hårdtarbejdende trio så småt at arbejde på nyt materiale. »Vi har slidt vores røv i laser det seneste år. I fjor spillede vi 170 koncerter. Det er vores personlige rekord. Men vi elsker at lave musik, så vi fortsætter bare, som vi hidtil har gjort« slutter Sam.

 

Future Islands spiller to udsolgte koncerter i Store Vega på Vesterbro d. 16. og 17. august.