Blandt Bertel Haarders første embedsgerninger var at få Hans Voigt Steffensen op på væggene i ministerkontoret i Assistenshuset på Nybrogade overfor Slotsholmen.

Den danske maler kæmpede Haarder og venstrefolk som Uffe Ellemann-Jensen og Helge Sander ihærdigt for at få op i Venstres gruppeværelse allerede i 1990erne trods modstand fra de kunstfaglige eksperter. Siden fulgte Voigt Steffensens værker ham i Udviklingsministeriet. Nu er de så tilbage.

Der er gået syv uger, siden den 70-årige Haarder fik comeback og denne gang som kultur- og kirkeminister, men først nu er han parat til at rykke ud med det første programinterview, hvor de ideologiske pejlemærker slås fast.

»Som kirkeminister vil jeg indskrænke mig til at være pedel, og det er de glade for i det folkekirkelige miljø. Men det vil jeg bestemt ikke være i kulturministeriet, hvor jeg kan lægge en linje, og har masser af beføjelser til at ændre på tingene og foretage udnævnelser,« siger Haarder.

»Jeg fik for eksempel forelagt en indstilling om sammensætning af udnævnelser. Ikke en kom udenfor Hovedstaden. Regional balance er meget vigtigere end kønsbalance i alle led.«

Jamen, kvinder udgør jo halvdelen af befolkningen, og din forgænger var meget optaget af kønsligestilling, og der blev talt kvoter?

»Kvalitet og talent er ikke en diskussion om køn. Noget skyldes f.eks. den historiske udvikling, hvor der tidligere var flere mandlige end kvindelige forfattere, og det afspejler kanon. På samme måde er der også områder, hvor der er flere kvinder end mænd og omvendt. Vi skal i stedet opmuntre talent«.

Noget af det første Haarder vil tage fat på er derfor talentskoler og udvikling af talent. Torsdag aften var han premieregæst ved Bellevue Teatrets opsætning af Vladimir Nabokovs roman »Lolita«, der er omsat til ballet, og hvor 21-årige Ida Prætorius spillede hovedrollen:

»Ida Prætorius er lige præcis et eksempel på den slags talentpleje, vi er gode til inden for ballet. Det skal vi kunne på alle andre af kunstens og kulturens områder. Ligesom jeg siger, at jeg er minister for forenings-, højskole- og frivillig-danmark, er jeg minister for talent-danmark,« siger han.

»Vi skal turde sige, at noget er bedre end noget andet, og at nogen er bedre end andre. Vi skal i særlig grad kæle for talenterne. Der skal vi investere. Jeg ser for mig, at vi får planteskoler for talent indenfor den skabende kunst. Ligesom håndværk tager det 10.000 timers øvelse at blive god. Tag bare den danske tradition for at kombinere håndværk og design. Socialdemokraten Mattias Tesfaye har været med til at gøre det klart for mig, at almen dannelse også er en del af den bestræbelse, der ligger i øve sig og blive den bedste indenfor et håndværk,« siger Haarder og nævner, at det ikke er uden grund, at det tager årevis at uddanne sig til dirigent, fordi det netop er et specielt håndværk.

Gaveforstærkning

Begrebet talent-danmark fik han fra sin norske kollega Thorhild Widwey, der arbejder med talentpleje. Næste punkt på den haarderske dagsorden er også inspireret af nordmændene, der er gået i gang med et program, »Gaveforstærkning«, hvor staten supplerer op, når private fonde træder til.

»Vi skal have gaveforstærkning. Jeg vil derfor nærstudere den norske model. Hvis nogen kan skaffe private midler til at fremme kunst og kultur skal de belønnes. Jeg vil gerne mødes med de danske fonde, for at vi kan fremme samspillet,« siger Haarder som er formand for det nordiske kulturministerråd i år, hvor Danmark har formandskabet i Nordisk Råd.

»Vi har så meget, der samler os i Norden, selvom vi er gode til at se forskellene. Men set med udlandets øjne, ser vi overraskende ens ud. Det var i hvert fald den erfaring, den amerikanske kurator for den store Nordic Cool-udstilling i Washington konkluderede. Derfor skal vi gå sammen med de andre nordiske lande i kulturfremstød, når det kan betale sig, og alene når det betaler sig. I Kina, Japan og Korea er vi så kendte som kulturnation, at vi kan selv,« siger Haarder ,der som det fjerde bebuder en satsning på kanon, der blev taget op under VK-regeringerne.

»Norden har en særlig plads i mit hjerte. Jeg satte gang i fire kanoner, hvoraf en var den nordiske litteraturkanon, og så en kanon for litteratur, historie og demokrati. Og kulturkanonen blev skabt i Kulturministeriet. Jeg vil derfor indbyde kloge mennesker til at se på, hvad der virker, hvad der skal justeres, hvordan det skal gribes an, og dermed fortsætte kanonprojektet i en ny form.«

Haarder lægger desuden vægt på, at kunst og kultur trives udenfor København og har blikket stift rettet mod fordelene mellem København og resten af landet. Senest har han været til Smukfest i Skanderborg, til Jenlefest i Salling og åbnet skulpturfestival i Agger.

»Hele frivilligkulturen skal styrkes. Tag Smukfest, hvor der er 35 ansatte, men 12.500 frivillige. De skal mærke min og regeringens opmærksomhed.

Hvordan?

»Jeg håber at lave en langtidsplan for en begrænset, men dog mærkbar udjævning af kulturbevillingerne til fordel for det, der trives udenfor København.«

Jamen, København er jo centrum i kraft af at være landets hovedstad?

»Københavns Kommune giver mindre til kultur pr. indbygger end andre kommuner, og får i pose og sæk i kraft af de store kulturinstitutioner. At DF-kulturborgmesteren i København har fået tilført området flere penge illustrerer blot min pointe: At der er en skævhed. Men det er en begrænset justering, jeg har i tankerne.«

Vil du så også udflytte Kulturstyrelsen?

»Det er jeg ikke bemyndiget til at oplyse noget om. Regeringen spiller samlet ud til oktober, og indtil da siger jeg ikke noget, uanset hvordan der spørges.«

Hvordan er det så med at flytte store institutioner?

»Generelt vil jeg sige, at ændringer tidligst kan blive fra 2017. De skal være velforberedte. De skal være velbegrundede, og de skal undersøges til bunds. Så tingene vil gå langsomt,« siger ministeren, der samtidig afviser at man kan flytte store nationale institutioner som Det Kgl. Teater og Statens Museum for Kunst.

Så hvilket kultursyn har du egentlig?

»Kultur er vigtig, fordi det handler om det fælles, om vores identitet og historie, og alt det får vi i bøger, billeder, arkitektur og musik. Jeg ser mig som minister for ildsjæle og det fælles gods.

Men ekskluderer regeringen netop ikke danskere med en anden baggrund, når det fremhæves, at vi er et kristent land?

»Tværtimod. Vi er et åbent samfund, og det viser debatten også. Jeg hører desuden, at unge nydanskere hellere vil læse klassikere end en socialrealistisk roman. Nathansons »Indenfor murene« (om arrangeret ægteskab, red.) er da noget, unge danske muslimer forstår betydningen af. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi er kulturelt tydelige, og her ligger det fælles i kulturarven. Vi er som land meget mere åbne, end vi går og tror, og det ved man godt i udlandet, selvom vi danskere er gode til at spytte i egen rede. Det sidste er en national svaghed, hvor vi rakker ned på Danmark overfor udlændinge. Det kan ingen forstå. Med mindre de bevidst vil misforstå,« siger Haarder og henviser til sin fortid som integrationsminister fra 2001-2005.

Vejer sine ord på en guldvægt

Såvidt en række af de politiske initiativer i den kommende tid som er afledt af regeringsgrundlaget. Haarder siger selv, at han er »dialogens mand, forligenes mand«. Til næste år er Haarder den længst tid siddende minister i de sidste 100 år, men skal den rekord nås uden skrammer, skal der trædes varsomt, når det gælder vanskelige sager. Blandt sommerens omdiskuterede punkter i regeringsgrundlaget er Danmarks Radio. Her vejer den erfarne Haarder sine ord på en guldvægt, så han ikke bliver misforstået.

I øjeblikket angribes DR fra mange sider, og din partifælle Morten Løkkegaard mener, at licensen er væk om 10-15 år. Hvad vil du?

»Jeg er bundet af medieforliget, der løber frem til 2019. Det vil præge min tilgang. Men borgerne har sendt et kraftigt signal til DR, hvor 62 procent ville vælge en del af DRs kanaler fra, hvis de derved havde mulighed for at spare licens. I længden er det nok ikke rimeligt med så stor en mediekoncern. I øvrigt er det heller ikke særligt godt for mangfoldigheden eller pluralismen, at ledelsen af de mange kanaler er samlet på så få hænder,« siger han og fortsætter:

»Her er jeg enig med Liberal Alliances medieordfører Mette Bock, der har opfordret DR til at tænke dybt over det signal, der ligger i meningsmålingen og komme med udspil til, hvordan DR i rimeligt omfang kan varetage deres såkaldte public service-forpligtelse. Den opfordring vil jeg gerne give til DRs ledelse,« siger kulturministeren, der også overvejer at udskrive en konkurrence for at finde et bedre dansk ord end public service.

Vil ikke erklære krig mod DR

Skal vi så have et udvalg, der kigger på alternative modeller til licensen?

»Vi har et public service-udvalg, og du får mig ikke i dag til at tale om licensen. Vi har et forlig, og jeg vil slet ikke spekulere i den slags.«

Men er du så ikke i færd med at bryde medieforliget, hvor rammerne er lagt fast for den kommende tid, bl.a. med den public service-kontrakt din forgænger har indgået med DRs bestyrelsesformand?

»Nej. Jeg agter ikke at bryde medieforliget eller erklære krig mod DR. Hvis der skal laves ændringer før 2019, så kræver det, at vi taler om det i medieforligskredsen. Dem vil jeg starte med, men jeg vil selvfølgelig undersøge, hvilke muligheder jeg har.«

Jamen, hvad vil du så konkret gøre?

»Jeg vil holde tæt kontakt med de blå partier og oppositionen, der er med i medieforliget, og de skal ikke læse om mine planer i pressen. Det er alt for tidligt at være konkret. Jeg er hverken fjende af DR eller public service. Tværtimod oplevede jeg som ung studerende i USA værdien af reklamefri radio. Dagspressen påstår også, at DR hugger deres indhold, så de ikke kan tjene penge på det, mens DR som licensfinansieret slet ikke skal tænke på at tjene penge. Jeg er optaget af, at vi får kigget på det hele.«

Kulturpersonligheden Knud Romer har sagt, at hver gang de borgerlige kommer til, er det, som om at de vil hævne noget. Det er vel også det, vi ser med DR nu?

»Jeg har ikke noget at hævne. Regeringen har ikke noget at hævne. Men det lyder, som om at Knud Romer har noget at hævne på den borgerlige regering, og det forstår jeg slet ikke. Tværtimod holder jeg meget af DR. Jeg skal heller ikke gøre mig til smagsdommer over programmer som X Factor, selvom jeg godt forstår, at nogen ikke bryder sig om den linje. DR gør mange gode ting. Jeg vil bla. fremhæve Symfoniorkesteret, Pigekoret og aktiviteterne i Koncerthuset. Og det er DR, der har fået den angelsaksiske verden til at se danske TV-serier. Nu har vi et public service-udvalg, og deres rapport ser jeg frem til,« siger Bertel Haarder, der er i gang med at forberede sig til at møde det samlede danske kunst- og kulturliv, når Kulturmødet begynder på Mors næste torsdag.