Donald Trumps præsidentskab var dengang under en måned gammelt. Det var 14. februar 2017, og han havde netop deltaget i et møde i Det Hvide Hus om terrortruslen.
Til stede ved mødet var bl.a. vicepræsident Mike Pence, justitsminister Jeff Sessions og FBI-chef James Comey.
Da mødet var slut, bad præsidenten alle de tilstedeværende om at forlade lokalet - alle bortset fra Comey. Trump ville tale med ham under fire øjne.
Ovenstående forløb er beskrevet i en to sider lang og tætskrevet rapport, som Comey forfattede om mødet, og som bl.a. New York Times i nat dansk tid kunne offentliggøre indholdet af.
Og det er en rapport, som kan true Trump på embedet, for her er, hvad der videre skete:
Da de andre deltagere havde forladt Det Ovale Værelse, og Trump og Comey var alene, luftede præsidenten først sin vrede mod journalister og mod lækager fra forbundsadministrationen. FBI burde fængsle journalisterne for at trykke klassificerede informationer, sagde han til Comey. Men det var kun en ouverture til hans egentlige budskab, som handlede om hans gode ven og politiske våbendrager, Michael Flynn.
Dagen forinden havde Trump været nødt til at fyre Flynn som national sikkerhedsrådgiver, fordi Flynns nære forbindelser til Rusland var blevet en belastning, og fordi han havde løjet om forbindelserne. FBI efterforskede Flynn, og det var netop humlen. Trump ville bede Comey om at droppe efterforskningen.
Ifølge New York Times sagde Trump til ham:
»Jeg håber, at du kan finde en måde at lade det her fare - at lade efterforskningen af Flynn fare. Han er en god fyr. Jeg håber, at du kan lade det fare.«
Flynn havde i virkeligheden ikke gjort noget galt, tilføjede Trump.
Comey var ilde berørt over præsidentens forsøg på at påvirke en FBI-efterforskning og svarede blot: »Jeg er enig i, at han er en god fyr.«
Fyring
Comey stoppede ikke efterforskningen, tværtimod eskalerede den, og i sidste uge fyrede Trump så Comey som FBI-chef.
Men fyringen ligner allerede nu selve definitionen på en pyrrhussejr, for James Comey efterlod sig en tidsindstillet juridisk bombe - nemlig meget detaljerede rapporter om alle sine personlige og telefoniske samtaler med Trump - og han gjorde det angiveligt, fordi han følte et konstant pres fra præsidenten for at opnå visse efterforskningsmæssige mål eller rettere: Ikke nå dem.
New York Times afslørede som det første medier eksistensen af rapporterne og også indholdet af én af dem, og andre medier, bl.a. CNN, Washington Post og Wall Street Journal, bekræftede historien og føjede detaljer til den. Tilstedeværelsen af Comey-rapporterne er ikke nødvendigvis det store chok, for allerede i sidste uge forudsagde en tidligere talsmand fra Obamas justitsministerium, at der ville komme et efterspil. Den pågældende, Matthew Miller, skrev i et tweet, at han kendte Comeys fremgangsmåde: »Her er noget, som jeg lærte om Comey i justitsministeriet: Han efterlader sig et selvbeskyttende dokumentspor, når han føler, at der foregår et eller andet upassende. Stay tuned.«
Ifølge New York Times har Comey efterladt sig rapporter om »hver eneste telefonsamtale og hvert et møde, som han har haft med præsidenten,« og ifølge Washington Post fortalte han kun »en meget beskeden kreds af personer i FBI og justitsministeriet om eksistensen af de pågældende rapporter.«
»Comeys hævn er først lige begyndt,« som en sikkerhedspolitisk reporter tweetede.
Hævn
Og den pågældende hævn kan blive brutal.
For James Comey er ikke et ordinært stykke stangtøj. Han er en myte i Washington - og det er en myte, som han til dels selv har skabt, kultiveret og spiller hovedrollen i, som den fremtrædende demokratiske kommentator, Josh Marshall, har skrevet. Comey blev landskendt, da han i 2007 nægtede at deltage i den daværende Bush-regerings magtovergreb, og begivenhederne inkluderede bl.a. en dramatisk scene foran daværende justitsminister John Ashcrofts sygeseng på hospitalet.
Siden har Comey i Washington været kendt som materiale til en Frank Capra-film, en regelret og ærlig mand, om sagtens kunne være spillet af James Stewart, og der er ikke tvivl om, at det også er den rolle, som han i de pågældende rapporter ser sig selv i.
Derfor - at dømme fra nattens første lækage og fra Comeys generelle iagttagelse af sig selv - kan narrativet blive endog meget alvorligt, og det er det allerede, som den førende juridiske analytiker, Jeffrey Toobin, i nat sagde på CNN:
»Hvis Trump bad Comey om at droppe efterforskningen af Flynn, så taler vi i juridisk forstand om, at Trump har forsøgt at hindre opklaringen af en forbrydelse.«
Toobin brugte det amerikanske udtryk »obstruction of justice,« og det var den primære anklage, som Kongressen brugte i 1974 i sit rigsretsanklageskrift mod Richard Nixon.
Historien
Det Hvide Hus afviste i nat i en skriftlig udtalelse, at Trump havde forsøgt at presse Comey til at droppe sagen, og på CNN talte en tidligere Trump-kampagnetalsmand om, at der ikke var grund til at tillægge »Comeys små dagbogsoptegnelser« særlig betydning.
Problemet for Det Hvide Hus er blot - som New York Times og andre medier også påpeger - at når der er tale om rapporter udfærdiget af FBI-agenter, er de ikke bare »små dagbogsoptegnelser,« men bevismateriale, og det amerikanske retssystem tillægger dem stor vægt.
James Comey har erklæret, at han er villig til at vidne foran Kongressen, men kun ved en åben høring, fordi han ikke vil risikere, at hans ord bliver offentligt forvrænget. Og det republikanske flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet har ind til nu ikke ønsket at få ham til at vidne, netop fordi de ved, at det kan blive så belastende for deres præsident - men nu vakler de. Det gælder bl.a. en af de mest magtfulde republikanere i Repræsentanternes Hus, Jason Chaffetz.
Han er formand for Kongressens efterforskningsudvalg, og han har i kraft af sin formandspost en særlig stævningsmagt og kan kræve at få rapporterne at se. Han tweetede i nat, at han »vil se det pågældende Comey-dokument, hvis det eksisterer. Jeg vil hellere se det nu end senere. Jeg har min stævningspen klar.«
Han sagde også i et interview med NBC, at hvis indholdet af Comeys rapport er sandt, så har Trump »foretaget sig noget ekstraordinært for at få FBI til at droppe en efterforskning.«
Det er i den aktuelle situation ikke for store ord, og det er ordene fra den demokratiske senatsleder, Chuck Schumer, heller ikke. Schumer sagde i nat dansk tid på senatsgulvet:
»Nationen gennemgår i øjeblikket nogle alvorlige prøvelser. Historien holder øje med, hvordan vi håndterer dem.«