Når nyforelskelsen har lagt sig, når der er gået hverdag i den, og når alle tallerkener er blevet smadret, må man beslutte sig. Skal vi blive sammen eller ej? 43 procent af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse, men det har ikke fået flere til at skrive ægtepagter. En ægtepagt er ellers en skriftlig aftale, hvor man tager stilling til økonomi og formuer, inden det måske bliver aktuelt.

I en analyse lavet af Nykredit i januar viste det sig, at antallet af ægtepagter har været faldende de sidste syv år. I 2013 blev der skrevet 8.377 ægtepagter. Det svarer kun til cirka 30 procent af alle vielser og registrerede partnerskaber. Folks viden er for dårlig, og det er bekymrende, fortæller Helle Larsen, advokat og formand for Danske Familieadvokater.

»Der bliver tinglyst færre ægtepagter. Folk ved ikke, hvilken slags formueordning de burde have, og de sætter sig ikke ind i reglerne eller sørger for at beskytte sig,« siger hun.

Helle Larsen fortæller, at i en undersøgelse Epinion lavede for Danske Familieadvokater i 2011, har kun syv procent en ægtepagt, og 37 procent har aldrig skænket ægtepagter en tanke. Desuden mener 32 procent, at det er mangel på tillid at ville have en ægtepagt, og kun ni procent ved, hvad det vil sige at have formuefællesskab.

Der svæver alt for mange vildfarelser omkring det juridiske aspekt af et ægteskab i den danske befolkning, fortæller Anne Broksø, advokat hos Ret & Råd.

»Den grundlæggende danske forståelse af, hvad det er for en formueordning, vi har i ægteskaber, er ikke samstemmende med virkeligheden,« siger hun og uddyber, hvorfor der ikke bliver skrevet flere ægtepagter i forhold til, hvor mange der bliver gift og skilt:

»Det at blive gift er for mange mennesker ikke en juridisk disposition, men en kærlighedsdisposition. De ved ikke, hvad det går ud på, og hvilke juridiske konsekvenser der er. Når man bliver gift, kan man slet ikke forestille sig, at det kan gå galt. Man vil ikke indse, at der er en risiko, og det er lidt en »party killer« at lægge sig ned på knæ og sige »Vil du gifte dig med mig, og vil du acceptere, at jeg få særeje?,« siger hun.

Et andet aspekt er, at statistisk set opbygger de fleste mennesker først en formue i den sidste del af livet. Så når et førstegangsægteskab indgås i den yngre del af befolkning - som det ses hyppigere - er formuerne begrænsede.

»Dem, som laver ægtepagter, er dem, der enten har et forhold bag sig eller er formuende i forvejen. Gennemsnitsdanskeren ved ikke, hvad en ægtepagt er,« siger Anne Broksø.

Hun ser masser af frustrerede par og eks-par, som ikke har sat sig ind i den kedelige jura omkring ægteskabet, og det skaber alle mulige problemstillinger.

»Vi har en del sager, hvor folk laver deres egen aftale. Måske skriver de den ned på en lap papir og skriver under. Men det opfylder ikke kravene til en ægtepagt, og derfor skal sådan en aftale ikke respekteres på skilsmissetidspunktet,« fortæller hun.

Men hun vil alligevel ikke anbefale alle at få lavet en ægtepagt.

»Jeg synes ikke, folk absolut skal have en ægtepagt, men det ville være rart, hvis de vidste, hvad de går ind til. Hvad det er for en juridisk kontrakt, som de indgår i et ægteskab. Du kan starte med en formue, der ser ud på A-måde, og så bliver du skilt med en formue, der ser ud på B-måde. Det er ikke sådan, at den hellige grav er velforvaret, fordi man laver en ægtepagt. Verden forandrer sig, og formuer forandrer sig. Det mest optimale er, hvis man løbende tager stilling til situationen,« råder hun.