Det behøver hverken at ske for Guds åsyn eller med orgelmusik og salmesang, når danskerne i dag indtræder i ægteskab med hinanden. Langt størstedelen af bryllupperne herhjemme, faktisk to ud af tre vielser, er i dag borgerlige og foregår enten på et rådhus, et privat sted eller ude i naturen frem for i kirken. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

For 20 år tilbage var det ellers fortsat kirkebrylluppet, der var den mest udbredte form for vielse. I 1993 var det således 52 procent af alle ægteskaber, der blev indgået i kirken. I 2003 var andelen faldet til 43 procent, og i fjor var andelen faldet til 35 procent.

Ifølge professor fra Aalborg Universitet, Anette Borchorst, skyldes faldet i de kirkelige vielser først og fremmest en generel sekularisering af befolkningen.

”Folk er mindre religiøse, og færre er medlem af folkekirken,” forklarer hun, og fortsætter: “Men der er også forskel på, hvordan det ser ud, alt efter hvor i landet, man er. I Nordjylland er der for eksempel en meget stærkere religiøsitet end i hovedstadsområdet. Bevæger man sig ud i landet, er der en meget stærk tradition for at blive viet i kirke. Der kan også være et pres fra familierne, som forventer et kirkebryllup,” siger Anette Borchorst.

Region Hovedstaden ligger rigtig nok også i bund på kirkelige vielser. For eksempel var det mindre end 30 procent af mændene her gift i kirke i 2013. Imens blev mere end 41 procent af mændene i Region Sjælland gift i kirke.

En anden væsentlig årsag til det stigende antal borgerlige vielser, mener Anette Borchorst er de mange skilsmisser, danskerne går igennem. 43 procent af alle ægteskaber herhjemme går i opløsning, men mange finder også kærligheden igen og giver ægteskabet en ny chance med en ny partner.

“Jeg tror, at de fleste, der bliver gift, tænker, at de er for livet. Der er ikke nogen, der går hverken i kirke eller på rådhuset og tænker, at de nok bliver skilt om tre-fire år. Men når man først er blevet skilt en gang, ved man jo godt, at det kan ske igen. Mange oplever nok kirkebrylluppet som mere seriøst. Så der kan være en tendens til, at folk måske er lidt mere forsigtige anden gang og ikke synes, at man skal sætte hele apparatet i gang med kirke og løfter om troskab for livet. Det tror jeg godt kan skræmme lidt,” siger Anette Borchorst.

En del af befolkningen, nærmere bestemt 14 procent, mener, ifølge en TNS Gallup for Berlingske, at man kun bør blive gift i kirke, den første gang man bliver gift.

Også den økonomiske krise kan spille ind på, hvilken type bryllup danskerne foretrækker. Det fortæller forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Kirkebryllupper koster nemlig markant mere end borgerlige vielser. Hun henviser til en undersøgelse fra Penge og Pensionspanelet, der viser, at en borgerlig vielse i gennemsnit koster godt 22.000 kr., et kirkebryllup næsten 68.000, mens en anden religiøs vielse koster godt 41.000 kroner.

“Hvis du spørger en præst, vil han sige, at der jo ingen krav er til, at en kirkelig vielse skal være dyr. Det er noget, brudeparret selv lægger i det. Der er jo heller ikke krav om, at bruden bærer hvid kjole,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Har man først valgt et kirkebryllup, er der tendens til, at man skal følge en længere og tykkere drejebog, end man skal, hvis man har valgt et rådhusbryllup.

“Der er en lang række forventninger helt fra begyndelsen med indbydelser sendt i god tid på pænt papir, pænt tøj, kørsel til og fra kirken og fotografering. Til et borgerligt bryllup er folk ikke så forudfattede i forhold til, hvordan det skal være,” forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen genkender godt, at folk generelt anser et bryllup i kirken for at være identisk med et dyrt bryllup. Og det ærgrer kirken, fortæller han.

“Mange af os i kirken har i årenes løb gjort meget ud af at gøre folk opmærksomme på, at man kan komme som man er og blive viet. Vi selvfølgelig glade for, at folk anser brylluppet som noget højtideligt, men den højtidelighed er ikke nødvendigvis knyttet sammen til dyre bryllupper. Der behøver ikke at holde en limousine uden for kirken, det behøver ikke at være den flotteste kjole i hele byen. Men højtideligheden, den leverer vi her i kirken. For det er en højtidelig begivenhed, at to mennesker vælger at blive så involverede i hinanden, og vi har noget væsentligt at sige ved den lejlighed,” siger Peter Skov-Jakobsen.

Ann Lehmann Erichsen mener også, at en del af de borgerlige vielser kan forklares med, at de i højere grad end kirken kan tilgodese parrets egne, særlige ønsker.

“Vi bliver mere og mere individualiserede. Mange vil måske opfatte, at de skal leve op til kirkens normer, hvis de bliver gift der, mens de bedre selv kan bestemme, og for eksempel få borgmesteren med ud i skoven, hvis de vælger det borgerlige bryllup,” siger hun.

Men det ønske har kirken også været i stand til at imødekomme siden sommeren i fjor, og det håber Peter Skov-Jakobsen, at flere vil benytte sig af:

“Det er klart, at den kirkelige vielse har en bestemt form, og det er det, der gør den til noget særligt. Men præster kan godt vie uden for kirkens hus. Nogle gange er det i det fri, og andre gange er det under andre tage.”

Om det er mand og kvinde, eller et par, hvor begge er af samme køn, har også betydning for andelen af henholdsvis kirke- og rådhusbryllupper. Af par af samme køn var det i 2013 kun hvert femte par, der valgte at blive gift i kirken. Den mulighed har homoseksuelle par haft siden sommeren 2012.