Erhvervslivets domstol dumper i Højesteret
Højesteret omgør næsten halvdelen af de afgørelser, der indbringes fra Sø- og Handelsretten. Til sammenligning bliver 75 til 80 pct. af Østre og Vestre Landsrets domme stadfæstet ved tredje instans.
Højesteret omgør næsten halvdelen af de afgørelser, der indbringes fra Sø- og Handelsretten. Til sammenligning bliver 75 til 80 pct. af Østre og Vestre Landsrets domme stadfæstet ved tredje instans.
Det er Sø- og Handelsrettens vision at blive erhvervslivets foretrukne domstol, men rettens afgørelser ligner et spil i lotteriet. 45 pct. af de domme fra Sø- og Handelsretten, som blev indbragt for Højesteret i 2013, blev nemlig omgjort. Det er en væsentlig dårligere score, end Danmarks to landsretter leverer. Østre Landsret fik i 2013 stadfæstet 75 pct. af rettens afgørelser i sager indbragt for Højesteret, mens det tilsvarende tal for Vestre Landsret sidste år lå på 80 pct., viser ny statistik fra Højesteret.
2013 er ikke nogen enlig svale, når det gælder et svagt resultat i Sø- og Handelsretten. Specialdomstolen har i sin årsberetning opgjort sin score tilbage til 2004, og i gennemsnit bliver lidt over halvdelen af rettens afgørelser stadfæstet i Højesteret, mens den anden halvdel bliver omgjort.
»Hvis man er kritisk, kan man tolke statistikken sådan, at dommerne i Sø- og Handelsretten ikke er så dygtige som i landsretterne. En anden mulig forklaring på Sø- og Handelsrettens dårligere performance i Højesteret kan være, at Sø- og Handelsretten i vidt omfang bruger sagkyndige dommere, dvs. dommere som ikke nødvendigvis er jurister, og som kan tænkes at anlægge en mindre »ren« juridisk vurdering end Højesteret,« siger juraprofessor ved Københavns Universitet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, som bl.a. er formand for Konkursrådet.
Han betegner sig selv som stor tilhænger af specialdomstole, men sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om Sø- og Handelsretten er en ægte specialdomstol.
»Inden for insolvens- og immaterialret har Sø- og Handelsretten stor ekspertise, men når det kommer til generelle erhvervssager, er jeg mere skeptisk overfor, om Sø- og Handelsrettens dommere er mere specialiserede i erhvervsret end byretsdommere. Erhvervsret er jo et meget bredt område,« påpeger han.
Trods Sø- og Handelsrettens vision om at være erhvervslivets foretrukne domstol flokkes virksomhederne ikke ligefrem om domstolen i Amaliegade. Bortset fra et stort antal konkurser, som klares i rettens skifteafdeling, er antallet af nye retssager faldet jævnt fra 394 i 2007 til 247 i 2012, fremgår det af rettens senest tilgængelige embedsberetning fra 2012.
»Retten er i konkurrence med privat voldgift og med byretterne, som måske klarer erhvervssagerne lige så godt,« lyder Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens vurdering.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sø- og Handelsrettens præsident, Henrik Rothe.