Svagt faldende omsætning og flerdoblet indtjening.
Sådan lyder den ultrakorte version af en brancheanalyse fra Berlingske Research baseret på 2013-tal fra landets største bygge- og anlægskoncerner.
Billedet står i skarp kontrast til den tilsvarende kortlægning for et år siden: Da var omsætningen steget fire procent, men indtjeningen blev forværret, og samlet fik de dengang 26 omfattede entreprenører et underskud efter skat på 415 millioner kroner.
I den nye analyse, nu med 31 koncerner, er salget skrumpet halvanden procent fra året før, men bundlinjen er seksdoblet til en lille milliard kroner i overskud efter skat.
En stor del af forklaringen er, at kæmpestore MT Højgaard har fået vendt et stort tab i 2012 på grund af nedskrivninger på komplicerede byggesager til et lille plus i 2013. Samtidig havde Pihl & Søn et næsten lige så stort underskud i 2012, men gik konkurs i august 2013 og kan derfor ikke medvirke i dette års analyse, som er baseret på tre års regnskaber.
»Men de gode resultater er overraskende bredt funderet. Byggekrisen har varet længe, og mange har tilpasset prisstrukturen og giver ikke længere tilbud med »panikpriser« for at få omsætning. Det er resultatet af en forbedret ledelsesindsats. Før var der mange steder en teknisk begejstring, mens vi nu ser en management-tilgang,« siger Curt Liliegreen, ekspert i byggebranchen og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter under Realdania.
Styr på projekter
En lignende melding kommer fra branche-organisationen Dansk Byggeri.
»Virksomhederne har haft øget fokus på lønsomhed og mindre på omsætning. De udvælger i højere grad projekter og byder ikke på så mange projekter, for det er dyrt at udregne tilbud. Virksomhederne er blevet grundigere til at vurdere projekter, til at planlægge og styre og til at undgå og mindske risici,« siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen.
Indsatsen betyder på brancheniveau, at afkastningsgraden blev løftet fra godt to procent i 2011 og 2012 til seks procent sidste år, og flere virksomheder ligger endda noget højere.
Langstrakt krise
Men det ændrede fokus er ifølge eksperterne også nødvendigt, fordi byggekrisen ser ud til at fortsætte, selv om den begyndte helt tilbage omkring 2007 og siden blev forstærket af finanskrisen fra efteråret 2008.
»Vi er fortsat i en byggekrise med historisk lav byggeaktivitet. For eksempel er boligbyggeriet lavere end under Anden Verdenskrig, og vi vil fortsat have meget lav byggeaktivitet nogle år frem, i hvert fald de næste to år,« vurderer Curt Liliegreen.
Branchen døjer med, at der ikke rigtig er kommet gang i dansk økonomi – og at der heller ikke er udsigter til det. Samtidig peger de seneste nøgletal på, at det ikke går bedre i det øvrige Europa, der ellers kunne trække Danmark i gang.
Blandt lyspunkterne er sygehusprojekter, store renoveringer i den almene boligsektor og de meget omtalte trafikprojekter som de forskellige metroudbygninger, Femern-forbindelsen, København-Ringsted-jernbanen over Køge og letbaner flere steder i landet.
Problemet er blot, at aktiviteterne fra de store anlæg er fordelt ud over flere år, så effekten i hvert enkelt år slet ikke kan opveje de historisk store dyk i boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet.
Også boligbyggeriet kan snyde, for flere steder i København bliver der bygget masser af lejligheder. Men det er netop kun i hovedstaden. På landsplan ligger antallet af nybyggede boliger historisk lavt, og det er tilmed langt overvejende lejligheder og kun meget få af de større og dyrere parcel- og rækkehuse.
Overordnet har byggebranchen nydt godt af håndværkerfradraget og af reparations-arbejde efter de to storme i slutningen af 2013. Her er jobbene dog i høj grad gået til mindre og mellemstore håndværkere og i mindre grad til de større entreprenører.
Rockwool rationeret
Lidt brutalt udtrykt har krisen givet den tilbageværende del af bygge- og anlægsbranchen to fordele.
For det første har en lang række konkurser tyndet ud i geledderne, især i 2009 og 2010, og nu står de stærkeste tilbage med færre konkurrenter.
For det andet betyder de hårde tider i branchen og den lave vækst i samfundsøkonomien, at både byggelønninger og priser nærmest står stille.
Da byggeboomet buldrede allermest i midten af 00erne, gav det virksomhederne problemer, at tilbudspriserne lå fast, mens lønningerne og priser på byggematerialer spurtede opad, hvis det overhovedet var muligt at skaffe mandskab og materialer – en periode var isoleringsbats fra Rockwool således rationerede.
Curt Liliegreen opsummerer det på denne måde:
»Der vil næppe opstå flaskehalsproblemer, fordi vi i dag har flere østeuropæere, og med konjunkturerne både herhjemme og i udlandet ligger en ny Rockwool-rationering nok ikke lige om hjørnet.«