For lidt under et år siden, 29. januar 2012, stod 36-årige Mads Matthiesen på Sundance Film Festival, en af verdens vigtigste filmfejringer, og modtog prisen som årets bedste udenlandske instruktør for filmen »10 timer til Paradis«. Hans debutfilm. Siden har filmen, der handler om en genert bodybuilder, som rejser til Thailand for at finde kærligheden, gået sin sejrsgang på filmfestivaler over hele verden.
»Sundance er en kæmpestor ting i USA, og det har givet en utroligt stor opmærksomhed omkring filmen internationalt. Den er solgt til 15-20 lande, og det er fedt, for jeg vil gerne ud over Danmarks grænser med mine film,« fortæller Mads Matthiesen over en kop kaffe.
Det er langt fra første gang, Mads Matthiesen er på filmfestival. De seneste ti år har han lavet seks kortfilm, hvoraf flere har været udtaget til verdens vigtigste filmfestivaler; Venedig, Berlin og Sundance. Det har givet et godt netværk internationalt. Men Mads Matthiesen har nu ikke tænkt sig at tage springet til udlandet af den grund.
»Jeg har brugt ti år på at lære den danske filmbranche at kende, så jeg har ikke lyst til at rykke nu. Jeg er stadig lige startet og røde løbere og glamour har aldrig været det, der har drevet mig. Det har været en lyst til at dele nogle ting, som jeg ser i livet og i mig selv. Det har været et personligt ønske om, at dele nogle ting og blive forstået.«
Fra de første kortfilm er der en rød tråd gennem Mads Matthiesens filmværk; ensomhed, sårbarhed og en følelse af, at stå uden for verden.
»Det er det, der er størst inde i mig. Men jeg har også, i hvert fald på de seneste tre kortfilm, haft et ønske om at ramme bredt. Det skulle være noget, vi alle sammen har et forhold til; vores forældre, usikkerhed og ensomhed.«
Mads Matthiesen besluttede sig for at lave film på Den Europæiske Filmhøjskole, hvor han mødte end masse andre unge med film i blodet, blandt andre Michael Noer, Martin Zandvliet og Anders August. Han søgte ind på Filmskolen to gange uden held, før han endte på den alternative filmskole Super 16. Hvilket han er glad for i dag.
»I virkeligheden var det mere mig at være i kontrol og selv finde min egen vej i tingene. På Super 16 lyder det: »du skal selv kæmpe og skabe... og gør det dog!« Du får ikke noget, men må ud og skaffe alt selv. Du bliver rustet til en verden, hvor du skal kæmpe og blive ved, og det er blevet en del af min måde at arbejde på.«
Derfor var reaktionen på, at folk omkring ham syntes det var en dårlig idé at lave en film med en stor bodybuilder i hovedrollen, også helt enkel: »Det bestemmer jeg. Lad os overbevise folk.«
Filmen havde fra starten alle odds imod sig: »Det var hårdt at lave den og hårdt at financiere den på alle mulige punkter; det er en lille film, jeg er debutant, der er ingen stjerner men en uprøvet skuespiller i hovedrollen, den er skudt i Thailand med det kaos det medfører. Men der er en masse mennesker, der har troet på projektet, og jeg håber at jeg har givet lidt tilbage,« siger Mads Matthiesen, der altid prøver at vove fodfæstet en smule i sine film.
»Jeg prøver altid at satse. Det er vigtigt, at man er lidt ude at skide. Hvis jeg skriver en scene og nærmest er lidt bange for at lave den, så har den noget. Hvis jeg havde sat mig ned og tænkt for meget over det, før jeg lavede en film med Thailand og amatører, så ville jeg være løbet skrigende væk. Men jeg vil gerne prøve at udfordre mig selv og lave nogle anderledes film. Så må vi se, om vi kan financiere dem. Men so far, so good.«
Mads Matthiesen er allerede så småt i gang med sin næste film, der handler om en model, der prøver at slå igennem i Paris. Den er endnu ikke finansieret, men han håber på at kunne finde en del af pengene i udlandet. Imens fortsætter »10 timer til Paradis« sin sejrsgang over hele verden. Senest var den nomineret til en European Film Award i kategorien European Discovery. Uden dog at vinde, men det var ikke kun en skuffelse.
»Det var da lidt ærgerligt, men det er heller ikke kun godt at have for meget succes. Det er svært at komme igen på en succes, der er et pres. Det er meget godt også at være lidt af en outsider, der skal bevise nogle ting. Succes er godt, for så lægger folk mærke til filmen, men det skal ikke være for meget,« siger han og holder en lille pause: »I hvert fald ikke endnu.«